Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: På en tysk rasteplads tilslutter en arbejder en ny elladestander med en lang forlængerledning, der fører tilbage til en gulnet gammel koncession på kioskens væg, mens elbiler venter, og en EU-embedsmand følger ledningen med øjnene.

Ændring af koncession til et tidligere statsejet selskab uden nyt udbud

EU-DomstolenStaten og EU-reglerneDom i sag C-452/2329. april 2025

Kan en koncession ændres uden nyt udbud, når den oprindeligt blev tildelt uden udbud til en statslig enhed, der senere blev privatiseret? Ja, hvis betingelserne i artikel 43 er opfyldt, og EU-retten kræver ikke, at den oprindelige tildeling efter fristens udløb kan prøves indirekte.

Læs hele dommen


Sagen

Die Autobahn GmbH des Bundes, et privatretligt selskab ejet af Forbundsrepublikken Tyskland, indgik i april 2022 et tillæg til ca. 360 koncessionskontrakter for tilknyttede serviceanlæg på motorvejenes rastepladser [1]. Tillægget pålagde koncessionshaverne at etablere og drive højeffektladeinfrastruktur med et bestemt antal ladestandere på hvert sted [1]. Kontrakterne var i 1996-1998 tildelt Tank & Rast uden udbud, mens selskabet var statsejet; i 1998 blev det privatiseret og købt af et konsortium [1]. Fastned, som driver ladeinfrastruktur til elektriske køretøjer, og Tesla klagede over tillægget til forbundsklagenævnet for udbud, der afviste klagen [1]. Fastned gjorde gældende, at ændringen var ugyldig, fordi den ikke var udbudt. Den tyske appeldomstol forelagde spørgsmål for EU-Domstolen [1]. Tesla hævede sin sag under forløbet [1].

Spørgsmålet

Domstolen skulle afgøre, om artikel 43, stk. 1, litra c), i direktiv 2014/23 gør det muligt at ændre en koncession uden nyt udbud, når den oprindeligt var tildelt en in house-enhed uden udbud, og koncessionshaveren på ændringstidspunktet ikke længere var in house-enhed [1]. Derudover skulle Domstolen tage stilling til, om den oprindelige tildelings lovlighed skal kunne prøves indirekte ved en klage over ændringen [1].

Resultatet

Domstolen fastslog, at en koncession kan ændres uden nyt udbud, hvis betingelserne i artikel 43 er opfyldt, selv om den oprindeligt blev tildelt in house og koncessionshaveren senere ikke længere var in house [1]. Direktiverne kræver ikke, at de nationale domstole efter udløbet af klagefristen indirekte kan prøve den oprindelige tildelings lovlighed [1]. Argumentet om, at den oprindelige tildelings ulovlighed afgør sagen, blev ikke fulgt, og den endelige afgørelse af tvisten overlades til den tyske appeldomstol [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i, at spørgsmålet hører under direktiv 2014/23 og ikke under den tilsvarende bestemmelse i direktiv 2014/24, og at det er de regler, der gælder på ændringstidspunktet, der skal anvendes [1]. Efter Domstolens opfattelse indeholder ordlyden af artikel 43, stk. 1, litra c), ingen angivelse af, at en koncession ikke kan ændres, blot fordi den oprindeligt var tildelt in house uden udbud [1]. Bestemmelsen tilsigter at give de ordregivende myndigheder en vis fleksibilitet, så koncessionen kan tilpasses uforudsete eksterne omstændigheder, navnlig når den løber over lang tid [1]. En begrænsning af denne fleksibilitet har ifølge Domstolen ikke støtte i ordlyd, sammenhæng eller formål [1]. Samtidig skal tre betingelser være opfyldt: ændringen skal være affødt af omstændigheder, som ikke kunne forudses, den må ikke ændre koncessionens overordnede karakter, og værdistigningen må højst være 50% [1]. En ændring, der ændrer koncessionens overordnede karakter, kan ikke begrundes i bestemmelsen [1]. Fastned og Kommissionen gjorde gældende, at den oprindelige tildelings lovlighed er en forudsætning [1]. Domstolen afviste det og henviste til, at klagefristerne i direktiv 89/665 er forenelige med retssikkerheden, og at direktivet ikke kræver indirekte kontrol af ældre tildelinger [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at den oprindelige tildelings lovlighed ikke automatisk afgør, om en senere ændring kan ske uden nyt udbud [1]. Den, der vil udfordre en ændring, skal derfor se på ændringens egne forhold, herunder om den er affødt af uforudsete omstændigheder og om den ændrer kontraktens overordnede karakter [1]. Dommen rækker efter analysens vurdering langt for så vidt angår in house-tildelinger, hvor koncessionshaveren senere er blevet privatiseret, fordi Domstolen udtrykkeligt sagde, at en sådan begrænsning ikke fremgår af reglerne [1]. Dommen er dog ikke en frifindelse af ændringen. Domstolen understregede, at den forelæggende ret selv skal vurdere, om de tre betingelser er opfyldt [1]. Dommen afgør heller ikke, om den konkrete ændring i Tyskland er lovlig; det er fortsat op til den tyske appeldomstol [1]. Dommen fortolker EU-direktiver og siger intet om, hvordan konkrete danske regler er udformet [1]. Vi vurderer, at dommen primært er relevant for ordregivende myndigheder, der har ældre kontrakter tildelt uden udbud og ønsker at ændre dem, og for konkurrenter, der vil klage over sådanne ændringer [1]. Dommen giver ikke en generel vejledning om, hvilke ændringer der er tilladt.

Sådan hænger kilderne sammen

Generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona var i sit forslag enig med parterne i, at artikel 43 i direktiv 2014/23 er den relevante bestemmelse frem for artikel 72 i direktiv 2014/24, som den forelæggende ret havde nævnt [2]. Forslaget drejer sig om, hvorvidt ændringen kan være lovlig i kraft af kontraktens oprindelse [2]. Kildematerialet er afskåret, så generaladvokatens endelige forslag til svar kan ikke gengives, og det kan derfor ikke oplyses, om Domstolen fulgte det. Dommen bygger på direktiv 2014/23 artikel 43, direktiv 89/665 artikel 1 og artikel 2f samt 76. betragtning [1]. Dommen henviser også til sagen Comune di Lerici, som den forelæggende ret havde nævnt [1]. Kilderne viser ikke, hvordan danske myndigheder har anvendt dommen.

Fra kilderne

en koncession kan ændres uden en ny tildelingsprocedure, hvis de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, er opfyldt, selv om denne koncession oprindeligt blev tildelt en in house-enhed uden et udbud [1]
hverken artikel 43, stk. 1, litra c), i direktiv 2014/23 eller direktiv 89/665 pålægger medlemsstaterne at sikre, at de nationale retsinstanser indirekte og efter anmodning kontrollerer lovligheden af den oprindelige tildeling af en koncession [1]
en ændring af en koncession er »affødt« som omhandlet i denne artikel 43, hvis uforudsigelige omstændigheder kræver, at den oprindelige koncession skal tilpasses med henblik på at sikre, at den korrekte gennemførelse heraf kan fortsætte [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-452/23: Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. april 2025. — Fastned Deutschland GmbH & Co. KG mod Die Autobahn GmbH des Bundes. dommen · 29. april 2025
  2. Forslag til afgørelse i sag C-452/23: Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. oktober 2024. — Fastned Deutschland GmbH & Co. KG mod Die Autobahn GmbH des Bun generaladvokatens forslag til afgørelse · 17. oktober 2024