Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En skattemedarbejder i for stor sikkerhedshjelm stempler to våde betonplader på en byggeplads, mens stemplet preller af den første, for længst størknede plade, og en håndværker drikker kaffe.

Skønsmæssig forhøjelse af overskud i en byggevirksomhed og en overskreden frist

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 16-007367225. januar 2022

Spørgsmålet var, om SKAT kunne forhøje overskuddet i en byggevirksomhed skønsmæssigt med 300.000 kr. om året for 2011-2013, når regnskabet manglede. Nævnet fandt, at forhøjelsen for 2011 bortfalder, fordi fristen var overskredet, mens forhøjelserne for 2012 og 2013 blev stadfæstet.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren stiftede i december 2010 en virksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen. SKAT fandt betydelige indsættelser på klagerens private bankkonti i 2011-2013. Mange indsættelser henviste til fakturanumre eller navne på andre virksomheder, og de fleste indsættelser i 2012 og 2013 havde kun teksten 'overførsel'. Der blev ikke indsendt regnskabsmateriale, og SKAT opgjorde omsætningen ud fra indsættelserne. SKAT skønnede driftsomkostninger til 10 % af omsætningen og fradrag for lønninger. Herefter fastsatte SKAT overskuddet til 300.000 kr. for hvert af årene 2011, 2012 og 2013. Klageren gjorde gældende, at overskuddet i 2011 var 52.089 kr. og i 2012 -51.247 kr. ifølge selvangivelsen, og at der ikke var overskud i 2013. [1]

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om SKAT kunne ansætte overskuddet skønsmæssigt for 2011-2013. Nævnet skulle også vurdere, om ansættelserne var foretaget inden for de frister, som skatteforvaltningsloven fastsætter. [1][2][3]

Resultatet

Nævnet fandt, at forhøjelsen for 2011 bortfalder, fordi SKAT ikke ændrede ansættelsen rettidigt. Forhøjelserne for 2012 og 2013 blev stadfæstet, så klageren fik ikke medhold i de to år. [1]

Rettens begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i, at al indkomst er skattepligtig, og at fradrag kræver, at udgifterne kan dokumenteres. Erhvervsdrivende skal efter skattekontrolloven indgive et skattemæssigt regnskab, der bygger på løbende bogføring og et ført og afstemt kasseregnskab. Nævnet fandt, at der ikke forelå regnskabsmateriale eller udgiftsbilag for de påklagede år. Derfor kunne kontoudskrifterne ikke afstemmes med det selvangivne resultat, og SKAT kunne fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Nævnet lagde også vægt på, at virksomheden først blev afmeldt i 2016, så klageren kunne anses for at drive momspligtig virksomhed. Nævnet fandt ikke, at klageren kunne have haft en omsætning på 982.563 kr. i 2012 og 784.400 kr. i 2013 uden at have afholdt driftsomkostninger, herunder lønudgifter. Derfor kunne nævnet tiltræde SKATs skøn over 10 % driftsomkostninger og et fradrag for lønudgifter, så overskuddet blev 300.000 kr. i 2012 og 2013. Om 2011 fandt nævnet, at SKAT skulle varsle ændringen senest 1. maj 2015 og træffe afgørelse inden for tre måneder efter forslaget. Repræsentantens anmodninger om fristforlængelse indeholdt ikke en konkret anmodning om at udskyde ansættelsesfristen, og SKAT skulle selv sikre sig, at klageren var indforstået. Ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningsloven forudsætter, at skatteyderen forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket en ansættelse på et urigtigt grundlag. [1][2][3]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at SKAT kan ansætte overskud skønsmæssigt, når regnskab og bilag mangler, og at bankindsættelser kan danne grundlag for at opgøre omsætningen, når der ikke er andre oplysninger. [1] Efter analysens vurdering er den mest konkrete pointe fristreglerne. En ekstraordinær ansættelse skal ske inden for den frist, loven fastsætter, og en fristforlængelse kræver, at klageren faktisk har indvilget eller stillet en konkret anmodning. [1][3] Afgørelsen rækker dog ikke langt ud over sagens konkrete forhold. Den afgør ikke, hvor stort et skøn der er rimeligt, og den tager ikke stilling til, hvad klagerens faktiske overskud var i 2011, fordi forhøjelsen bortfaldt uden realitetsbehandling. Efter analysens vurdering kan dommen ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager, hvor dokumentation, bevisbyrde og frister er anderledes. [2]

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 8 er en anden afgørelse fra Landsskatteretten om skønsmæssige forhøjelser af overskud for 2011-2013. Også her bortfaldt forhøjelsen for 2011, fordi ændringen ikke var foretaget rettidigt, mens forhøjelserne for 2012 og 2013 blev stadfæstet. [5] Kilde 7 vedrører skønsmæssige momsforhøjelser for 2011-2013 og viser, at nævnet her ikke godtog skønsmæssige fradrag for købsmoms uden objektive beviser. Forhøjelserne for 2011 og første kvartal 2012 bortfaldt, fordi 3-månedersfristen var overskredet. [4] Dommen selv bygger på skatteforvaltningslovens regler om varsling og ekstraordinær ansættelse. [2][3]

Fra kilderne

Den af SKAT gennemførte forhøjelse i indkomståret 2011 bortfalder herefter. [1]
Der foreligger ikke regnskabsmateriale hverken i form af fakturaer eller udgiftsbilag for de påklagede indkomstår. [1]
Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. [3]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 16-0073672: Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed dommen · 25. januar 2022
  2. Skatteforvaltningsloven § 27 lovbestemmelse · 19. maj 2020
  3. Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 19. maj 2020
  4. Landsskatteretten, j.nr. 18-0005317: Forhøjelse af momstilsvarfor perioderne fra den 1. januar 2011-31. december 2011 m.fl. anden afgørelse med lignende indhold · 25. januar 2022
  5. Landsskatteretten, j.nr. 18-0005318: Efterbetaling af AM-bidrag: Efterbetaling af A-skat anden afgørelse med lignende indhold · 25. januar 2022