Ingen udbetaling ved førtidspension, når fleksjob skyldtes samme lidelser
Spørgsmålet var, om et forsikringsselskab kunne afvise udbetaling ved førtidspension, fordi klageren var i fleksjob ved genoptagelsen i pensionsordningen. Nævnet svarede ja og gav selskabet medhold.
Sagen
Klageren var medlem af en arbejdsmarkedspension, men havde siden 1/3 2008 været hvilende medlem uden forsikringer. Den 1/11 2021 blev han genoptaget i ordningen. På det tidspunkt var han ansat i fleksjob [1]. Den 1/4 2024 fik han tilkendt offentlig førtidspension. Han søgte den 14/3 2024 om udbetaling fra forsikringen ved førtidspension, og selskabet meddelte afslag den 11/4 2024 [1]. Selskabet henviste til, at klageren var ansat i fleksjob på grund af en række lidelser, som også lå bag førtidspensionen, jf. forsikringsbetingelsernes § 16, stk. 3 [1]. Klageren gjorde gældende, at selskabets medarbejder i en telefonsamtale den 25/10 2023 to gange bekræftede dækning, og at selskabets brev af 15/11 2023 bekræftede forsikring ved førtids- og seniorpension. Han anførte også, at fleksjobbet hovedsageligt skyldtes smerter i ryggen, mens førtidspensionen primært skyldtes kronisk depression [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om selskabet med rette afviste udbetaling efter forsikringsbetingelsernes § 16, stk. 3, fordi lidelserne bag fleksjobbet og førtidspensionen hang sammen. Nævnet skulle også vurdere, om selskabet havde rådgivet mangelfuldt eller givet klageren en berettiget forventning om dækning gennem brev eller telefonsamtale [1].
Resultatet
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på udbetaling ved førtidspension. Selskabet fik medhold [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i forsikringsbetingelsernes § 16, stk. 3, som selskabet havde henvist til [1]. Nævnet fandt, at der var den fornødne sammenhæng mellem de lidelser, der førte til fleksjob, og dem, der førte til førtidspension [1]. Ved bevillingen af fleksjob var der lagt vægt på ryg- og skulderproblemer, herunder degenerative forandringer, prolaps i ryggen samt smerter og nedsat bevægelighed i skulderen. Der var også lagt vægt på psykisk sårbarhed for svær depression [1]. Ved bevillingen af førtidspension den 7/3 2024 blev der henvist til rehabiliteringsteamets indstilling af 11/1 2024. Den omtalte kroniske rygsmerter, knogleafkalkning og sammenfald i ryggen, gener i skulderen, knæsmerter og periodevise depressive symptomer [1]. Nævnet fandt altså sammenhæng, selvom klageren havde peget på, at fleksjobbet hovedsageligt skyldtes ryggen, og at førtidspensionen primært skyldtes depression [1]. Nævnet fandt heller ikke bevist, at selskabet havde givet mangelfuld rådgivning ved genoptagelsen, eller at brevet af 15/11 2023 gav klageren en berettiget forventning om dækning, når der blev taget hensyn til de lidelser, som lå bag henholdsvis fleksjob og førtidspension. Et telefonisk tilsagn den 25/10 2023 var heller ikke bevist [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at nævnet ser på selve sygdomsbilledet bag de to offentlige afgørelser og ikke kun på, hvilken lidelse der fylder mest i hver af dem. Her talte det for sammenhæng, at ryg- og skulderproblemer og depression gik igen i begge forløb [1]. Afgørelsen kan efter analysens vurdering også læses som en illustration af, at et generelt brev om, at man har en forsikring, ikke nødvendigvis giver en forventning om dækning i en konkret situation. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde bevist et løfte om dækning [1]. Afgørelsen rækker dog kun så langt, som de konkrete lidelser og de konkrete formuleringer i brev og telefonsamtale rækker. Den afgør ikke, hvordan § 16, stk. 3 skal anvendes, hvis lidelserne bag fleksjob og førtidspension er forskellige. Den afgør heller ikke, hvordan et mere præcist tilsagn fra et selskab ville blive bedømt. Kilderne indeholder desuden ikke betingelsernes ordlyd, så afgørelsens rækkevidde kan ikke vurderes ud over det, nævnet selv gengiver.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om forsikringsbetingelsernes § 16, stk. 3. Ud fra nævnets gengivelse handler bestemmelsen om, at selskabet kan afvise udbetaling ved førtidspension, når klageren var ansat i fleksjob ved optagelsen i ordningen, og lidelserne bag fleksjobbet også ligger til grund for førtidspensionen [1]. En anden afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring (sag 101452) gjaldt samme bestemmelse. Der var klageren også ansat i fleksjob, da hun blev genoptaget i pensionsordningen. Nævnet fandt dér, at der var klar sammenhæng mellem lidelserne bag fleksjobbet og førtidspensionen, og kritiserede ikke selskabets afvisning [2]. Kilderne viser to afgørelser med samme resultat, men de viser ikke, at der er tale om fast praksis.
Fra kilderne
var den fornødne sammenhæng mellem de lidelser - som førte til klagers tilkendelse af fleksjob - og de lidelser, som førte til tilkendelse af offentlig førtidspension [1]
klager ikke havde bevist, at selskabet den 25/10 2023 gav et telefonisk tilsagn om dækning [1]
var klar sammenhæng mellem lidelserne, som førte til klagers tilkendelse af fleksjob og lidelserne, som førte til tilkendelse af offentlig førtidspension [2]
Kilder
- Ankenævnet for Forsikring, sag 101672: Klager over afslag på udbetaling ved tilkendelse af førtidspension. dommen · 5. marts 2025
- Ankenævnet for Forsikring, sag 101452: Klager over afslag på udbetaling af ydelser ved førtidspension. anden afgørelse med lignende indhold · 25. september 2024