Skjult udbytte: hovedaktionær skulle beskattes af selskabets betalinger
Spørgsmålet var, om selskabets betalinger til underleverandører og jagtudgifter kunne beskattes som maskeret udbytte hos hovedaktionæren. Nævnet stadfæstede forhøjelserne, fordi udgifterne ikke var dokumenteret at angå selskabet.
Sagen
Klageren er hovedaktionær og meddirektør i et entreprenør- og maskinudlejningsselskab. Skattestyrelsen gennemgik selskabets regnskab og fandt betalinger til fire underleverandører for i alt 1.103.139 kr. inklusive moms. Styrelsen mente, at fakturaerne var fiktive, fordi underleverandørerne ikke havde leveret de fakturerede ydelser. Derudover var der bogført udgifter til jagt og en jagtriffel for 201.245 kr. i 2022. Styrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 1.113.190 kr. for 2022 og 191.194 kr. for 2023. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at betalingerne vedrørte et privat lån mellem klageren og en privatperson. Han oplyste også, at jagtudgifterne var afregnet privat via mellemregningskontoen. [1]
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet klagerens aktieindkomst, fordi selskabets betalinger til underleverandører og udgifter til jagt var afholdt i klagerens interesse. [1]
Resultatet
Nævnet stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter, så beløbene blev beskattet hos klageren som maskeret udbytte. Klagerens påstand om nedsættelse af hans skattepligtige indkomst blev dermed ikke taget til følge. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i ligningslovens § 16 A, hvorefter det, der udloddes fra et selskab til aktionærer, medregnes som udbytte. [1] Et økonomisk gode kan også regnes som udbytte, selv om det ikke tilfalder aktionæren personligt, men fx en nærtstående. [1] Udgifter, der ikke er fradragsberettigede i selskabet, anses som udgangspunkt for maskeret udlodning, medmindre det godtgøres, at udgifterne angår selskabet. [1] Nævnet fandt, at klageren som reel ejer og direktør ikke havde dokumenteret, hvad de fakturerede ydelser dækkede. [1] Repræsentantens oplysning om et privat lån ændrede ikke resultatet, fordi selskabet havde bogført fakturaerne som driftsudgifter. [1] For fakturaen vedrørende tagarbejde lagde nævnet vægt på, at billeder ikke viste, at der var skiftet tag, og at to personer var dømt for hvidvask af midler fra den pågældende underleverandør. [1] Jagtudgifterne blev anset for at være afholdt i klagerens personlige interesse, fordi de lå uden for selskabets naturlige virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at anse dem for en fejlpostering af en privat udgift. Adgangen til at rette fejl var snæver, og selskabet havde først modregnet udgiften langt senere. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en hovedaktionær kan blive beskattet af selskabets udgifter, hvis det ikke kan godtgøres, at udgifterne angår selskabet. [1] Afgørelsen lægger bevisbyrden for dette hos klageren, og det taler for, at en forklaring alene ikke er nok, når fakturaerne er bogført som driftsudgifter. [1] Efter analysens vurdering rækker afgørelsen dog kun til de konkrete forhold i sagen, herunder de fiktive fakturaer, jagtudgifterne og den løbende bogføring. [1] Den afgør ikke, hvordan andre sager med lån mellem selskaber og aktionærer skal vurderes, og den tager ikke stilling til, om et lån faktisk har fundet sted i det enkelte tilfælde. [1] Nævnet henviste til tidligere afgørelser om fejlpostering, men gengiver ikke i kilden et generelt princip ud over den snævre adgang til at rette fejl. [1] Det er en vurdering, og den bygger alene på de oplysninger, der fremgår af nævnets afgørelse. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Kilden til dommen er en afgørelse fra Landsskatteretten, og den er den eneste, der gengiver sagens faktum og begrundelse i fuld længde. [1] Personskatteloven § 4 a fastslår, at aktieindkomst omfatter aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, og den er dermed grundlaget for, at udbyttet beskattes som aktieindkomst. [2] En anden afgørelse fra Landsskatteretten vedrører jagtarrangementer, hvor selskabet ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort fradrag som repræsentationsudgifter, og nævnet stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. [3] Den afgørelse angår fradrag i selskabet og ikke maskeret udbytte hos aktionæren, så sammenhængen er kun delvis. [3]
Fra kilderne
Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet. [1]
Landsskatteretten finder herefter, at udgifterne ikke er fradragsberettigede for selskabet, men at klageren er skattepligtig af fakturabeløbene som maskeret udbytte, idet han ikke har dokumenteret, at betalingerne angår selskabet. [1]
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at anse udgifterne som udtryk for, at disse oprindeligt er anset som private udgifter til hovedanpartshaveren, der fejlagtigt ikke er posteret og behandlet som sådan. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 25-0053281: Maskeret udbytte dommen · 25. august 2026
- Personskatteloven § 4 a lovbestemmelse · 17. juni 2021
- Landsskatteretten, j.nr. 25-0037406: Fradrag for udgifter til repræsentation anden afgørelse med lignende indhold · 25. august 2026