Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Tre udvalgsmedlemmer i et mødelokale i Luxembourg kigger gennem lange, tynde papirrør på et kæmpestort, overfyldt klagechartek og ser kun et lille hjørne af det.

Bankens chikanesag annulleret: udvalget brugte en for snæver definition af chikane

EU-PersonalerettenArbejde og overenskomstDom i sag F-103/1110. juli 2014

Retten skulle afgøre, om EIB's formand tog fejl ved at lukke en klage over psykisk chikane. Retten annullerede afgørelsen, fordi udvalget brugte en forkert definition, og tilkendte 30 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade.

Læs hele dommen


Sagen

Sagen drejede sig om en lønmodtager ved Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der siden 2008 var chef for en koordineringsafdeling i generaldirektoratet for risikostyring [1]. Fra maj 2010 var hun sygemeldt i en længere periode, og nogle af hendes opgaver blev fordelt til bl.a. to direktører [1]. I februar 2011 bad hun om en formel undersøgelse af de to direktører. Hun gjorde gældende, at hun var blevet udsat for misinformation, var holdt udenfor, var omtalt nedsættende og var udelukket fra kollegernes fællesskab [1]. Hendes notat og bilag, herunder lægeerklæringer, blev sendt videre til de to direktører [1]. Et undersøgelsesudvalg afgav udtalelse i juli 2011. Bankens formand besluttede herefter den 27. juli 2011 ikke at iværksætte foranstaltninger [1]. Klageren anlagde sag og krævede afgørelsen annulleret samt erstatning. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) støttede hende i spørgsmål om persondata [1].

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om bankens formand anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da han på baggrund af undersøgelsesudvalgets udtalelse undlod at iværksætte foranstaltninger. Retten skulle også tage stilling til, om banken skulle betale erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade [1].

Resultatet

Retten annullerede formandens afgørelse af 27. juli 2011, fordi den byggede på en mangelfuld udtalelse [1]. Klageren fik 30 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade, men hun havde krævet 50 000 EUR [1]. Retten afviste kravet om økonomisk erstatning som for tidligt og forkastede kravene om erstatning for chikane og brud på omsorgspligten [1]. Det foreliggende uddrag af dommen slutter midt i behandlingen af påstanden om tjenstlige fejl, så udfaldet af den gengiver vi ikke.

Rettens begrundelse

Retten pegede på, at en fejl er åbenbar, når den umiddelbart og tydeligt kan konstateres [1]. Undersøgelsesudvalget havde defineret psykisk chikane som forsætlig adfærd, der har karakter af misbrug [1]. Bankens egen politik siger derimod, at det ikke er relevant, om adfærden er forsætlig. Det afgørende er, om adfærden skader offerets selvværd eller selvtillid [1]. Retten afviste bankens forsøg på at skelne mellem objektivt og subjektivt forsæt, fordi politikkens ordlyd ikke giver plads til det [1]. Udvalgets begreb var derfor snævrere end bankens regler [1]. Udvalget havde desuden fastslået, at visse af de påtalte handlinger havde fundet sted, og at klageren viste symptomer på chikane. Det undersøgte ikke, om handlingerne var årsag til symptomerne. Retten kaldte udtalelsen usammenhængende [1]. Formanden havde derfor anlagt et åbenbart urigtigt skøn [1]. Retten afviste at tilkende økonomisk erstatning nu, fordi den ikke kunne foregribe en ny undersøgelse [1]. Annullation alene dækkede ikke den usikkerhed og ængstelse, som klageren var kommet i. Formanden burde have gennemgået udtalelsen grundigt [1]. Advokatudgifter under selve undersøgelsen kunne ikke kræves erstattet som skade [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at en intern undersøgelse af chikane skal måles på bankens egne regler. Her krævede reglerne ikke forsæt, og udvalget lagde alligevel forsæt til grund. Dommen peger også på, at udvalget skal undersøge, om påviste handlinger hænger sammen med de symptomer, det selv konstaterer. Efter analysens vurdering kan man læse dommen sådan, at formanden ikke blot kan tilslutte sig en udtalelse uden kontrol [1]. Dommen afgør ikke, om klageren faktisk blev chikaneret. Retten afviste at fastslå det, og erstatning for chikane blev afvist som for tidlig, fordi en ny undersøgelse kunne ændre billedet [1]. Den afgør heller ikke, hvordan en ny procedure ender. Erstatningen på 30 000 EUR gælder alene den usikkerhed, som den ulovlige afgørelse skabte [1]. Dommen bygger på EIB's egen politik og adfærdskodeks. Efter analysens vurdering kan den derfor ikke uden videre overføres til andre arbejdspladser med andre definitioner. Den siger heller ikke noget sikkert om, hvordan lignende sager vil blive afgjort.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 2 er blot en gengivelse af den samme dom, så vi har intet forslag til afgørelse at sammenligne med. Dommen gengiver selv de regler, den bygger på: bankens adfærdskodeks, som kræver systematisk fjendtlig adfærd over en længere periode, og politikken for værdighed på arbejdspladsen, hvor forsæt er uden betydning [1]. Politikken indeholder en uformel og en formel procedure, hvor et udvalg på tre personer afgiver en udtalelse, og formanden træffer afgørelsen [1]. To senere domme om samme bank handler også om klager over chikane. I den ene fandt retten, at banken havde brugt en urigtig definition, og tilkendte 10 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk tab [2]. I den anden annullerede retten formandens afgørelse [3]. Kilderne siger ikke mere om, hvordan de dømte sager hænger sammen.

Fra kilderne

Der kan med andre ord foreligge psykisk chikane, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at chikanøren med sine ord, adfærd eller handlinger ønskede forsætligt at skade offeret. [1]
Undersøgelsesudvalgets udtalelse er følgelig behæftet med uregelmæssigheder. [1]
Bankens formand anlagde således et åbenbart urigtigt skøn, da han på baggrund af denne udtalelse vedtog afgørelsen af 27. juli 2011. [1]
erstatningen for den nævnte skade efter ret og billighed fastsættes til 30 000 EUR. [1]

Kilder

  1. Dom i sag F-103/11: RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM dommen · 10. juli 2014
  2. Dom i sag T-377/17: Rettens dom (Første Afdeling) af 13. juli 2018. — SQ mod Den Europæiske Investeringsbank. anden afgørelse med lignende indhold · 13. juli 2018
  3. Dom i sag T-299/20: Rettens dom (Første Afdeling) af 30. marts 2022 – anden afgørelse med lignende indhold · 30. marts 2022