Skatteændring for sent varslet ved overdragelse af webshop og hævninger fra selskab
Spørgsmålet var, om SKAT kunne ændre klagerens skat for 2012 efter den normale frist. Nævnet fandt, at ændringen var foretaget for sent, og nedsatte ansættelsen til det selvangivne.
Sagen
Et selskab, der drev virksomhed med alarmanlæg og bygningsovervågning, gik konkurs i 2013. Kurator fandt, at selskabets webshop og domænenavne var overdraget til et nyt interessentskab, stiftet af klageren og medanpartshaveren, uden at der blev betalt vederlag. Kurator vurderede værdien til 350.000 kr. og mente, at overdragelsen var omstødelig. Der blev ikke udarbejdet en overdragelsesaftale. SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2012 med 175.000 kr. som gave og 15.000 kr. for en hævning fra selskabet, som blev anset for løn. Klageren og medanpartshaveren ejede hver 50 % af selskabet, da det gik konkurs. Medanpartshaveren indgik et forlig med kurator om 65.416 kr., mens det ikke var muligt at indgå et tilsvarende forlig med klageren. Webshoppen blev senere solgt for 50.000 kr. [1]
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om SKAT havde ændret klagerens skatteansættelse for 2012 inden for de frister, der gælder efter skatteforvaltningsloven. Klageren gjorde desuden gældende, at SKAT var bundet af forliget med kurator, og at kravene var forældede. [1]
Resultatet
Landsskatteretten nedsatte ansættelsen for 2012 til det selvangivne på alle de påklagede punkter. Klageren fik dermed medhold, og SKATs forhøjelse på 190.000 kr. blev ikke opretholdt. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, som fastsætter, at ændringer af indkomstskat som udgangspunkt skal varsles senest den 1. maj og foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT havde ændret ansættelsen efter disse frister og henviste til stk. 5, som forlænger fristerne til det sjette år for skattepligtige omfattet af skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Nævnet henviste til, at Højesteret har fastslået, at seksårsfristen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de kontrollerede transaktioner. Nævnet lagde til grund, at klageren og medanpartshaveren hver ejede 50 % af selskabet, da det gik konkurs, og at der ikke var oplysninger om ændringer i ejerandelene. Ud fra det fandt nævnet, at klageren ikke havde bestemmende indflydelse, og at han derfor ikke var omfattet af den personkreds, som skattekontrolloven § 3 B, stk. 1, nr. 2, omfatter. Den forlængede frist fandt derfor ikke anvendelse, og ændringen var ikke rettidig. Nævnets begrundelse omfatter ikke de øvrige påstande. [1] [2]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at den forlængede frist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, ikke kan anvendes alene ud fra, at en skattepligtig har været knyttet til et selskab. Det afgørende var, at klageren efter nævnets opfattelse ikke havde bestemmende indflydelse, fordi han ejede 50 % af selskabet. Afgørelsen rækker efter analysens vurdering ikke længere end til dette spørgsmål om fristen. Den afgør ikke, om overdragelsen af webshoppen uden vederlag var en skattepligtig gave, og den afgør ikke, om hævningerne var løn, fordi nævnet ikke gik ind i disse spørgsmål. Den tager heller ikke stilling til, om et forlig med kurator binder SKAT, eller om kravene var forældede. Det er analysens vurdering, at afgørelsen primært er et eksempel på, hvordan fristreglerne anvendes på en konkret ejerandel. Den forudsiger ikke udfaldet af andre sager, hvor ejerforholdene eller de faktiske forhold er anderledes. Afgørelsen må ses i sammenhæng med de faktiske oplysninger i sagen, herunder at ejerandelene var 50 % hver. [1] [2]
Sådan hænger kilderne sammen
Skatteforvaltningsloven § 26 fastsætter de frister, som nævnet vurderede, og stk. 5 om den forlængede frist er den bestemmelse, SKAT henviste til. [2] Personskatteloven § 3 er den bestemmelse, som SKAT brugte til at beskatte beløbene som personlig indkomst. [3] Konkursloven § 137 regulerer, hvornår en fordringshaver kan anlægge sag, når et krav er opgivet. Klageren henviste til bestemmelsen i forbindelse med påstanden om, at SKAT var bundet af forliget, men nævnet tog ikke stilling til dette. [4] En anden afgørelse fra Landsskatteretten vedrører samme indkomstår og tilsvarende spørgsmål om virksomhedsoverdragelse og hævninger. Også her fandt retten, at klageren ikke var omfattet af den forlængede frist, og nedsatte ansættelsen til det selvangivne. [5]
Fra kilderne
Den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder derfor ikke anvendelse, og den ændrede ansættelse for indkomståret 2012 må følgelig anses for ikke rettidig. [1]
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen for indkomståret 2012 til det selvangivne på alle de påklagede punkter. [1]
Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. [2]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 16-1613114: Beskatning ved overdragelse af virksomhed til [virksomhed1] I/S – Hævning fra [virksomhed2] ApS anset for løn dommen · 29. september 2020
- Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 19. maj 2020
- Personskatteloven § 3 lovbestemmelse · 13. august 2019
- Konkursloven § 137 lovbestemmelse · 9. januar 2014
- Landsskatteretten, j.nr. 16-1613234: Beskatning ved overdragelse af virksomhed til [virksomhed1] I/S – Hævning fra [virksomhed2] ApS anset for løn – Fakturaer betalt til private konti anset for løn m. anden afgørelse med lignende indhold · 29. september 2020