Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En kvinde kigger med kikkert ud over byen, hvor små personer vifter med kopier af hendes portrætfoto, mens en ekspedient vagt peger ud over hele skylinen.

Skal man have oplyst, hvem virksomheden har givet ens persondata videre til?

EU-DomstolenPersondata og overvågningDom i sag C-154/2112. januar 2023

Spørgsmålet var, om indsigtsretten kun omfatter kategorier af modtagere eller også de konkrete modtagere af ens persondata. Svaret var, at de konkrete modtagere som udgangspunkt skal oplyses, medmindre det er umuligt eller anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren bad i januar 2019 den østrigske postvirksomhed Österreichische Post om indsigt i de personoplysninger, virksomheden havde om vedkommende. Klageren ville også vide, hvem oplysningerne var givet videre til [1]. Virksomheden svarede, at den brugte oplysningerne som udgiver af telefonbøger og tilbød dem til handelspartnere med henblik på markedsføring. Den henviste til et websted med generelle oplysninger, men nævnte ikke, hvem de konkrete modtagere var [1]. Under sagen oplyste virksomheden, at modtagerne var kunder som postordrevirksomheder, fysiske forretninger, IT-virksomheder, adresseformidlere og foreninger, herunder politiske partier. Den oplyste dog stadig ikke de konkrete modtagere [1]. Klageren fik ikke medhold i første instans eller i appelretten. Sagen blev derfor ført til Oberster Gerichtshof, Østrigs øverste domstol, der forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen [1].

Spørgsmålet

Domstolen skulle tage stilling til, om indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra c), indebærer, at den dataansvarlige skal oplyse de konkrete modtagere af personoplysningerne, eller om det er nok at oplyse kategorier af modtagere [1]. Forordningen er EU's generelle regler om behandling af personoplysninger, og artikel 15 giver den registrerede ret til at få indsigt i sine oplysninger og i modtagerne af dem [1].

Resultatet

Domstolen fastslog, at den dataansvarlige som udgangspunkt skal oplyse den registrerede om de konkrete modtagere, når oplysningerne er eller vil blive videregivet. Det kan undlades, hvis modtagerne ikke kan identificeres, eller hvis den dataansvarlige kan godtgøre, at anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven; så kan det nøjes med kategorier [1]. Klageren fik dermed medhold i hovedpunktet. Det er dog den østrigske ret, der skal afgøre, om virksomheden har godtgjort undtagelserne i den konkrete sag [1].

Rettens begrundelse

Domstolen fandt, at ordlyden ikke alene afgør spørgsmålet, fordi »modtagere« og »kategorier af modtagere« bruges side om side uden rangorden [1]. Domstolen lagde derfor vægt på sammenhængen. Artikel 13 og 14 pålægger den dataansvarlige at oplyse om modtagere eller kategorier, mens artikel 15 giver en reel indsigtsret, så den registrerede så vidt muligt kan vælge [1]. Artikel 19 giver desuden den registrerede ret til at få oplyst de konkrete modtagere, hvis den registrerede beder om det [1]. Domstolen henviste til, at indsigten skal sikre gennemsigtighed, og at den registrerede skal kunne kontrollere, at oplysningerne er korrekte, og at de er givet til nogen, der er berettiget til at modtage dem [1]. Indsigten er også nødvendig for at udøve retten til berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse samt retsmidlerne [1]. Domstolen understregede, at forordningen skal sikre et højt beskyttelsesniveau og bygger på den grundlæggende ret i EU's charter [1]. Retten til beskyttelse af persondata er dog ikke absolut og skal afvejes mod andre rettigheder [1]. Begrænsning til kategorier kan derfor ske under særlige omstændigheder, navnlig når de konkrete modtagere ikke kan identificeres [1]. Hvis den dataansvarlige vil afslå en anmodning som åbenbart grundløs eller overdreven, skal den dataansvarlige selv godtgøre det [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering fastlægger dommen hovedreglen klart: den registrerede kan kræve oplysning om de konkrete modtagere, når anmodningen gælder en faktisk videregivelse [1]. Det er et skifte i forhold til den læsning, de nationale retter havde lagt til grund, hvor virksomheden selv kunne vælge mellem kategorier og konkrete modtagere [1]. Dommen er dog ikke en ubegrænset ret til navne i alle tilfælde. Efter analysens vurdering åbner den to veje, hvor kategorier kan være nok: at de konkrete modtagere ikke kan identificeres, eller at den dataansvarlige kan godtgøre, at anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven [1]. Hvornår det er tilfældet, er ikke afgjort generelt; det skal den forelæggende ret vurdere i den konkrete sag [1]. Dommen siger også, at retten omfatter oplysninger om allerede foretagne videregivelser, ikke kun planlagte, hvilket efter analysens vurdering gør den mere praktisk for den, der vil kontrollere, hvor oplysningerne har været [1]. Dommen tager ikke stilling til, hvilke oplysninger ud over identiteten der skal gives om modtagerne, og den afgør ikke spørgsmål om erstatning i sagen [1]. Den forudser heller ikke udfaldet af andre sager. Hvor langt dommen rækker i praksis, vil vise sig i senere afgørelser.

Sådan hænger kilderne sammen

Generaladvokat G. Pitruzzella foreslog i sit forslag fra 9. juni 2022, at det i praksis er den registrerede, der vælger mellem oplysninger om konkrete modtagere og om kategorier [2]. Domstolen fulgte i det væsentlige denne linje: den registrerede skal så vidt muligt kunne vælge mellem konkrete modtagere og kategorier, jf. præmis 36 og 43 [1]. Domstolen gav dog den dataansvarlige mulighed for at nøjes med kategorier i de nævnte undtagelsestilfælde [1]. Sagen drejede sig om artikel 15, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 13, 14 og 19 [1]. Kilderne indeholder ikke oplysninger om, hvordan danske myndigheder har brugt dommen.

Fra kilderne

den ret, som den registrerede i medfør af denne bestemmelse har til indsigt i personoplysninger vedrørende den pågældende, indebærer, at den dataansvarlige skal oplyse den registrerede om modtageres konkrete identitet, når personoplysningerne er eller vil blive videregivet til disse modtagere [1]
skal den registrerede navnlig have ret til at blive informeret om de konkrete modtagere, når den registreredes personoplysninger allerede er blevet videregivet [1]
Retten til indsigt kan derfor begrænses til oplysninger om kategorier af modtagere, såfremt det ikke er muligt at oplyse identiteten på de konkrete modtagere, navnlig når disse endnu ikke er kendte [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-154/21: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. januar 2023. — RW mod Österreichische Post AG. dommen · 12. januar 2023
  2. Forslag til afgørelse i sag C-154/21: Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 9. juni 2022. — RW mod Österreichische Post AG. generaladvokatens forslag til afgørelse · 9. juni 2022