Arbejdsretten afviser spørgsmål om elevløn i golfoverenskomst
Spørgsmålet var, om Arbejdsretten kunne afgøre, at golfoverenskomsten mellem GLS-A og 3F gjaldt for elever, og om 3F skulle betale bod. Arbejdsretten afviste første påstand og frifandt 3F for bod.
Sagen
GLS-A og 3F indgik i 2008 en golfoverenskomst med bestemmelser om løn mv. til elever i § 35. GLS-A’s medlemmer aflønnede elever efter disse bestemmelser. 3F havde også en golfoverenskomst med Danske Anlægsgartnere, og det faglige udvalg for anlægsgartneri omfattede greenkeeperuddannelsen; 3F og Danske Anlægsgartnere havde udpeget medlemmerne i udvalget, mens GLS-A ikke havde udpeget medlemmer. I 2019 rejste 3F en sag ved Tvistighedsnævnet mod en GLS-A-medlemsvirksomhed om en voksenelev. 3F støttede først kravet på golfoverenskomsten med GLS-A, men i september 2020 ændrede 3F standpunkt og gjorde gældende, at sagen skulle bygge på overenskomsten med Danske Anlægsgartnere, og at elevbestemmelserne i GLS-A-overenskomsten ikke var gyldige. GLS-A anmodede om fællesmøde og rejste sag ved Arbejdsretten den 9. oktober 2020, efter at enighed ikke kunne opnås [1].
Spørgsmålet
Skulle Arbejdsretten tage stilling til, om golfoverenskomsten mellem GLS-A og 3F finder anvendelse ved aflønning af elever til greenkeeper eller groundsman, og om 3F havde brudt overenskomsten og loyalitetspligten ved at rejse tvivl om elevbestemmelserne? Retten skulle også tage stilling til, om sagen skulle afvises [1].
Resultatet
Arbejdsretten afviste GLS-A’s påstand 1 om, at golfoverenskomsten finder anvendelse for eleverne. 3F blev frifundet for påstanden om bod. GLS-A skulle betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].
Rettens begrundelse
Arbejdsretten lagde til grund, at parterne havde indgået en overenskomst med bestemmelser om aflønning af elever, og at det ikke var gjort gældende, at overenskomsten aftaleretligt var ugyldig eller ikke bindende. Tvisten drejede sig derfor om, hvorvidt virksomheder, der aflønnede elever efter GLS-A-overenskomsten, handlede i strid med erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, hvorefter elevlønnen mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet [1][2]. Retten fandt, at kompetencen til at afgøre dette spørgsmål tilkom Tvistighedsnævnet efter erhvervsuddannelseslovens § 63 og de almindelige domstole efter § 65, stk. 4 [1][5]. Derfor afviste Arbejdsretten påstand 1. For så vidt angik boden fandt retten ikke, at 3F havde handlet i strid med overenskomsten ved at rejse spørgsmålet over for den kompetente myndighed, Tvistighedsnævnet. 3F blev derfor frifundet for påstanden om bod [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at Arbejdsretten ikke selv vil afgøre, hvilken kollektiv overenskomst der skal bruges ved aflønning af elever inden for et uddannelsesområde. Retten henviser til Tvistighedsnævnet og de almindelige domstole [1][5]. Dommen rækker derfor ikke til at afgøre, om elevbestemmelserne i golfoverenskomsten mellem GLS-A og 3F er gyldige, eller om 3F i fremtiden skal anvende den ene eller den anden overenskomst. Den afgør heller ikke, om GLS-A’s medlemmer har aflønnet elever korrekt efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2 [2]. For boden betyder dommen, at 3F blev frifundet, fordi 3F efter rettens vurdering ikke havde handlet i strid med overenskomsten ved at rejse spørgsmålet over for den kompetente myndighed, Tvistighedsnævnet [1]. Det er en konkret vurdering, og dommen siger ikke, hvordan en tilsvarende tvist om andre overenskomster eller andre forhold vil blive bedømt. Den er ikke rådgivning.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilderne viser et forløb, hvor 3F i september 2020 ændrede sit standpunkt i en elevsag og gjorde gældende, at en anden overenskomst skulle anvendes [1]. GLS-A anmodede om fællesmøde, og da enighed ikke blev opnået, blev sagen indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 9. oktober 2020 [1]. Tvistighedsnævnet afsagde den 12. april 2021 en kendelse om ikke at udsætte elevsagen; den kendelse ligger efter indbringelsen for Arbejdsretten [1]. De centrale regler er erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, om elevløn [2], § 63 om tvistigheder mellem elev og praktikvirksomhed [5] og § 64 om Tvistighedsnævnets sammensætning [4]. Arbejdsretslovens § 9 angiver, hvilke sager Arbejdsretten behandler [3].
Fra kilderne
Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. [2]
Kompetencen til at afgøre dette spørgsmål tilkommer Tvistighedsnævnet, jf. Erhvervsuddannelseslovens § 63, og de almindelige domstole, jf. lovens § 65, stk. 4. [1]
Da indklagede ikke har handlet i strid med overenskomsten ved at rejse spørgsmålet over for den kompetente myndighed, Tvistighedsnævnet, frifindes indklagede for påstanden om bod. [1]
En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig. [5]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 7. maj 2021 i sag 2020-1434 dommen · 7. maj 2021
- Erhvervsuddannelsesloven § 55 lovbestemmelse · 29. september 2020
- Lov om arbejdsretten § 9 lovbestemmelse · 13. marts 1997
- Erhvervsuddannelsesloven § 64 lovbestemmelse · 29. september 2020
- Erhvervsuddannelsesloven § 63 lovbestemmelse · 29. september 2020