Skal der betales moms af fitness og holdtræning?
Selvejende idrætscenter slipper for moms på fitness, holdtræning og klatrevæg
Skatterådet skulle afgøre, om et selvejende idrætscenters adgang til fitness, hold og sportsfaciliteter er momsfri. Svaret var ja, og aktiviteterne er også fritaget for lønsumsafgift.
Sagen
Spørgeren er en selvejende institution, som driver et idrætscenter. Centret har sportshaller, sale, et fitnessområde, et spinningslokale og en klatrevæg. Skoler, foreninger, privatpersoner og virksomheder bruger det. Medlemmerne betaler for adgang med månedsabonnement, klippekort eller enkeltbillet. Holdene har instruktør, fx yoga, spinning og Bodypump. Centret tilbyder også badminton, volleyball og pickleball. Centret får tilskud fra kommunen og betaler moms af visse andre aktiviteter, fx udlejning af fast ejendom og salg fra en automat. Vedtægterne siger, at et eventuelt overskud kun må bruges til centrets formål. Ved opløsning skal en eventuel formue gå til sundhed, kultur, idræt og lignende almennyttige formål. Spørgeren bad om et bindende svar, fordi momsreglerne for kommercielle fitnesscentres undervisning ændres fra 1. januar 2026. [1]
Spørgsmålet
Skatterådet skulle afgøre, om centrets adgang til fitness, holdsport og sportsfaciliteter er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, også efter 1. januar 2026. Rådet skulle også afgøre, om aktiviteterne er fritaget for lønsumsafgift. [1]
Resultatet
Skatterådet svarede ja til, at aktiviteterne er momsfritaget. Det svarede ja til, at de er fritaget for lønsumsafgift, dog med forbehold i begrundelsen. Spørgsmålet om salg til børn og unge under 30 år bortfaldt. Spørgeren fik dermed medhold. [1]
Rettens begrundelse
Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens begrundelse. Momsfritagelsen kræver, at ydelsen leveres af en virksomhed uden gevinst for øje og i nær tilknytning til sport eller fysisk træning til fordel for udøveren. Rådet lagde vægt på vedtægterne. Overskud må kun bruges til formålet, og en formue skal ved opløsning gå til almennyttige formål. Bestyrelsen består af repræsentanter for organisationer uden gevinstformål. Fitness, holdtræning, badminton, volleyball, pickleball og klatrevæg er sport eller fysisk træning. Det betyder ikke noget, om adgangen sælges som abonnement, klippekort eller enkeltbillet. [1] Momssystemdirektivets artikel 134 kræver, at ydelsen er uomgængelig nødvendig og ikke tager sigte på konkurrence med momspligtige virksomheder. Disse betingelser står ikke i dansk ret. Rådet indfortolkede kravet om uomgængelig nødvendighed og fandt det opfyldt. Kravet om konkurrence indfortolkede rådet ikke. Det ville stride mod lovens ordlyd og formål og være en fortolkning contra legem. Rådet pegede på, at ministeren under lovbehandlingen ønskede at friholde ikke-kommercielle udbud, selv om private tilbød det samme. [1] For lønsumsafgiften fandt rådet, at fitness ikke er omfattet af kommunens tilskud, men er amatørsport i øvrigt. De øvrige aktiviteter hører under tilskuddet. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering er afgørelsen først og fremmest et bindende svar til én spørger på de oplyste forhold. Den siger ikke, at alle udbydere af fitness er momsfri. Det afgørende er, at udbyderen ikke drives med gevinst for øje. Her kom det an på vedtægterne, ledelsen og anvendelsen af overskud. [1] Afgørelsen viser, at Skatterådet i denne sag ikke lod konkurrence med private udbydere afgøre sagen, fordi kravet ikke står i momsloven. Rådet pegede selv på, at dansk praksis ikke direkte har taget stilling til, om kravet skal indfortolkes. Det taler for, at spørgsmålet endnu ikke er afklaret af domstolene. Afgørelsen siger heller ikke noget om, hvordan en udbyder med gevinstformål bliver behandlet. [1] Spørgsmålet om børn og unge under 30 år blev ikke behandlet, fordi de to første spørgsmål blev besvaret bekræftende. Afgørelsen tager derfor ikke stilling til, hvordan ændringen af reglerne for kommercielle virksomheder virker. Kilderne viser heller ikke, om andre sager med andre vedtægter eller tilskudsvilkår ender på samme måde. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejer sig om momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m. Artikel 134 begrænser fritagelsen, men er ikke ført over i dansk ret. [1] Skatterådet henviste til EU-Domstolens afgørelser om begrebet gevinst for øje og om kravene til sportsydelser. Det gjaldt bl.a. Golfclub Schloss Igling og Canterbury Hockey Club. Rådet nævnte også SKM2024.239.LSR om lønsumsafgift og SKM2024.453.SR om direktivkonform fortolkning. [1] Den juridiske vejledning beskriver samme bestemmelse. Ifølge den er ydelser momsfri, hvis de er uomgængeligt nødvendige for sportsudøvelsen og leveres af et organ uden gevinstformål. [2]
Fra kilderne
Disse betingelser er ikke implementeret i dansk ret. [1]
Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke arbejder med gevinst for øje i momslovens forstand. [1]
Det har i den forbindelse ingen betydning om salg af adgang sker ved abonnement, klippekort eller enkelt salg. [1]
En indfortolkning af betingelsen efter principperne om direktivkonform fortolkning vil stride imod lovens ordlyd og dens formålsbetragtninger, og således udtryk for en fortolkning contra legem, jf. U2014.914H. [1]
Kilder
- SKM2026.303.SR: Momsfritagelse – Adgang til fitness, holdsport og sportsfaciliteter momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. dommen · 28. maj 2026
- Den juridiske vejledning D.A.5.5.2: D.A.5.5.2 Ydelser i nær tilknytning til sportsaktiviteter anden afgørelse med lignende indhold · 1. juli 2026