Afskedigelse efter tillidsrepræsentantvalg var organisationsfjendtlig
Spørgsmålet var, om en virksomheds afskedigelse af en lønmodtager var en organisationsfjendtlig handling, fordi han havde medvirket ved valg af tillidsrepræsentant. Arbejdsretten svarede ja og idømte virksomheden en bod.
Sagen
En plastvirksomhed ansatte en lønmodtager som timelønnet plastmager. Ansættelsen var omfattet af Industriens Overenskomst [1]. Der blev oprettet en lukket Facebook-gruppe, og lønmodtageren lagde et opslag op om valg af tillidsrepræsentant [1]. En kollega blev valgt, og den valgte sendte samme formiddag en mail til ledelsen om valget [1]. Kort efter modtog både den valgte og lønmodtageren opsigelser med bud på deres bopæl, og de blev fritstillet [1]. Opsigelsen angav arbejdsmangel som begrundelse [1]. Virksomheden forklarede, at beslutningen var truffet på et ledermøde efter en udeblevet stor ordre, og at ledelsen ikke kendte til valget på beslutningstidspunktet [1]. Andre afskedigelser i perioden blev ikke gennemført med bud eller fritstilling [1].
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om opsigelsen af lønmodtageren var en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalens § 1, fordi han havde medvirket ved valget af tillidsrepræsentant [1]. Hvis der var overenskomstbrud, skulle retten også fastsætte bod [1].
Resultatet
Arbejdsretten fandt, at afskedigelsen var begrundet i lønmodtagerens medvirken ved valget af tillidsrepræsentant [1]. Opsigelsen udgjorde derfor en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalens § 1 [1]. Virksomheden skulle betale en bod på 100.000 kr. til Fagligt Fælles Forbund [1]. Dansk Arbejdsgiverforening for DI – DIO I for X A/S skulle betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].
Rettens begrundelse
Arbejdsretten lagde vægt på, at opsigelsen af lønmodtageren skete samtidig med opsigelsen af den netop valgte tillidsrepræsentant og få timer efter, at ledelsen havde fået meddelelse om valget [1]. Opsigelserne blev overbragt personligt med bud på de ansattes bopæl, selv om de havde været på arbejde den foregående dag, og de blev straks fritstillet, selv om der umiddelbart forinden var udsendt en vagtplan, hvori de indgik [1]. Andre afskedigelser i perioden blev ikke gennemført på den måde, og andre opsagte medarbejdere blev ikke fritstillet [1]. Efter rettens vurdering skabte den nære tidsmæssige sammenhæng og den usædvanlige fremgangsmåde en stærk formodning for, at årsagen var lønmodtagerens medvirken ved valget [1]. Virksomheden afkræftede ikke formodningen med forklaringen om, at en stor ordre udeblev, og at beslutningen blev truffet på et ledermøde [1]. Retten bemærkede, at der ikke var fremlagt dokumentation, der kunne underbygge, at en stor ordre udeblev, eller at der blev afholdt et møde med kunden og derefter et ledelsesmøde, hvor afskedigelserne blev besluttet uden orientering af tillidsrepræsentanten [1]. Retten byggede på Hovedaftalens § 1 og arbejdsretslovens § 12 om bod [1][2]. Boden blev fastsat til 100.000 kr. efter overtrædelsens karakter [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at Arbejdsretten kan anse en afskedigelse for organisationsfjendtlig, når den tidsmæssigt følger tæt efter et tillidsrepræsentantvalg, og når fremgangsmåden ved opsigelsen afviger fra virksomhedens sædvanlige praksis [1]. Dommen illustrerer også, at en arbejdsgivers forklaring om arbejdsmangel ikke i sig selv er tilstrækkelig, hvis den ikke underbygges med dokumentation, og hvis der samtidig er en stærk formodning om et fagligt motiv [1]. Den rækker dog ikke længere, end hvad sagen konkret viser: Den afgør ikke, hvornår et tillidsrepræsentantvalg er lovligt, og den tager ikke stilling til andre afskedigelsessituationer eller til beviskrav i sager, hvor omstændighederne er anderledes [1]. Den fastslår heller ikke en generel regel om, at alle opsigelser i forbindelse med faglig aktivitet er retsstridige [1]. Bodens størrelse er konkret fastsat efter overtrædelsens karakter og kan ikke uden videre overføres til andre sager [1][2]. Det er derfor en konkret afgørelse om organisationsfjendtlig handling og bod, ikke en generel vejledning om opsigelser [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er dommen, og kilde 2 er den bestemmelse om bod, som dommen anvender [1][2]. Dommen henviser til Hovedaftalens § 1 og arbejdsretslovens § 12 [1][2]. Der er ikke i kilderne en generaladvokat eller en dansk myndigheds brug af dommen at beskrive [1][2]. De øvrige kilder handler om andre emner og indgår derfor ikke i analysen af organisationsfjendtlig afskedigelse.
Fra kilderne
Opsigelsen er begrundet i arbejdsmangel. [1]
X A/S skal derfor betale bod til Fagligt Fælles Forbund, jf. arbejdsretslovens § 12. [1]
Boden fastsættes under hensyntagen til samtlige sagens omstændigheder [2]
Opsigelsen af ham udgjorde derfor en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalens § 1. [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 9. november 2022 i sag 2021-6079 (tidl. 2021-497) dommen · 9. november 2022
- Lov om arbejdsretten § 12 lovbestemmelse · 13. marts 1997