Samme faggruppe betyder ikke automatisk samme arbejde ved lønforskelle
Spørgsmålet var, om to ansatte i samme overenskomstmæssige faggruppe automatisk udfører samme arbejde, og hvem der skal bevise det. Domstolen svarede, at samme faggruppe ikke alene er nok, og at den ansatte som hovedregel skal bevise lønforskellen.
Sagen
Klageren var ansat i en bank fra juli 1993 til juli 1997. Hun og en mandlig kollega blev ved ansættelsen placeret på samme løntrin i samme faggruppe i den kollektive overenskomst for ansatte i banker i Østrig. [1] Grundlønnen var den samme, men kollegaen fik et månedligt personligt tillæg i sin individuelle ansættelseskontrakt, der var ca. 2 000 ATS højere. [1] Klageren mente, at forskellen var kønsbestemt, og at hun udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Banken bestred dette. Den fremhævede, at kollegaen havde kundekontakt og fuldmagt til at indgå bindende aftaler, og at hans kvalifikationer og arbejdets kvalitet var bedre. [1] Sagen endte ved Oberlandesgericht Wien, som forelagde spørgsmål for Domstolen. [1]
Spørgsmålet
Den forelæggende ret, Oberlandesgericht Wien, ville vide, om det er tilstrækkeligt, at to ansatte er i samme faggruppe, for at de udfører samme arbejde efter ligelønsreglerne. Retten spurgte også, hvem der har bevisbyrden, og om arbejdsgiveren kan begrunde en lønforskel med forhold, der først viser sig efter ansættelsen. [1]
Resultatet
Domstolen fastslog, at den omstændighed, at to ansatte er i samme faggruppe, ikke i sig selv er nok til at fastslå samme arbejde. Som hovedregel skal den ansatte, der mener sig forskelsbehandlet, bevise lønforskellen og at arbejdet kan sammenlignes. Arbejdsgiveren kan bestride sammenligneligheden eller henvise til objektive grunde. Afgørelsen gav ikke klageren eller banken entydigt medhold, da den nationale ret skal vurdere de faktiske forhold. [1]
Rettens begrundelse
Domstolen tog udgangspunkt i, at ligelønsprincippet i artikel 119 i EF-traktaten og i direktiv 75/117 forbyder lønforskelle mellem mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. [1] Et månedligt tillæg i den individuelle kontrakt er løn, og princippet skal overholdes for hvert lønelement for sig, ikke kun samlet. [1] Om arbejdet er samme eller af samme værdi, afgøres ud fra en helhed af faktorer, såsom arbejdets art, uddannelseskrav og arbejdsvilkår. [1] Derfor er samme faggruppe i en overenskomst ikke tilstrækkelig, men kun én faktor blandt flere. [1] Som hovedregel skal den ansatte bevise lønforskellen og det sammenlignelige arbejde. Arbejdsgiveren kan bestride sammenligneligheden eller give objektive grunde, der ikke har noget med køn at gøre, og som står i rimeligt forhold til formålet. [1] Ved tidsbetalt arbejde kan forhold som præstationsniveau eller kvalitet, der først viser sig efter ansættelsen, ikke begrunde en lønforskel fra start. [1] Arbejdsgiveren kan dog senere give forskellige opgaver og dermed forskellig løn, hvis en medarbejders indsats ikke svarer til forventningerne. [1] Den nationale ret skal selv vurdere de faktiske forhold i sagen. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en overenskomstmæssig faggruppe ikke alene afgør, om to ansatte udfører samme arbejde. Den må suppleres med konkrete forhold om arbejdets indhold, uddannelseskrav og vilkår. [1] Efter analysens vurdering rækker dommen mest til de punkter, den udtrykkeligt behandler: et tillæg i en individuel kontrakt er løn, og lønnen skal kunne vurderes element for element. [1] Dommen afgør ikke, hvordan en konkret sag skal ende, fordi det er den nationale ret, der vurderer de faktiske forhold. [1] Efter analysens vurdering siger dommen heller ikke noget generelt om, hvordan bevisbyrden skal fordeles i alle lønsystemer, da Domstolen udtrykkeligt skelnede mellem almindelige tilfælde og tilfælde med uigennemskuelige lønordninger. [1] Dommen betyder heller ikke, at personlige forhold kan begrunde en lønforskel fra ansættelsens begyndelse. Den åbner dog for, at arbejdsgiveren senere kan tage hensyn til en medarbejders resultater ved at tildele andre opgaver. [1] Efter analysens vurdering er det særligt dette sidste punkt, der afgrænser dommen over for den almindelige forventning om, at samme faggruppe giver samme løn. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Generaladvokat Geelhoed fremsatte et forslag til afgørelse den 15. marts 2001, der behandler de samme spørgsmål om samme faggruppe og bevisbyrde. [2] Forslaget beskriver den østrigske kollektive overenskomst for bankansatte og den omstændighed, at lønnen ofte fastsættes ud fra de faktiske arbejdsopgaver. [2] Domstolen afsagde dom den 26. juni 2001 og byggede på artikel 119 i EF-traktaten, nu artikel 141 EF, og på direktiv 75/117. [1] Dommen henviser til tidligere domme, herunder en sag om læger og psykologer, hvor Domstolen fandt, at forskellige faglige uddannelser ikke gav samme arbejde. [3] De foreliggende kilder oplyser ikke, om Domstolen fulgte generaladvokatens forslag fuldt ud, eller hvordan danske myndigheder har anvendt dommen. [1]
Fra kilderne
Heraf følger, at den omstændighed, at de berørte arbejdstagere er indplaceret i samme faggruppe ifølge den kollektive overenskomst [1]
På det tidspunkt, hvor de berørte arbejdstagere ansættes, må en arbejdsgiver derfor ikke til én ansat udbetale en løn, der er lavere end den, der udbetales til en kollega af det andet køn [1]
Som hovedregel påhviler det den arbejdstager, der mener at være udsat for forskelsbehandling, at bevise, at han får udbetalt en løn, der er lavere [1]
Kilder
- Dom i sag C-381/99: Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 26. juni 2001. - Susanna Brunnhofer mod Bank der österreichischen Postsparkasse AG. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Oberlandesgericht Wien dommen · 26. juni 2001
- Forslag til afgørelse i sag C-381/99: Forslag til afgørelse fra generaladvokat Geelhoed fremsat den 15. marts 2001. - Susanna Brunnhofer mod Bank der österreichischen Postsparkasse AG. - Anmodning om generaladvokatens forslag til afgørelse · 15. marts 2001
- Dom i sag C-309/97: Domstolens Dom af 11. maj 1999. - Angestelltenbetriebsrat der Wiener Gebietskrankenkasse mod Wiener Gebietskrankenkasse. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Oberlandesgericht Wie anden afgørelse med lignende indhold · 11. maj 1999