Retten stadfæster anbringelse af to søstre uden for hjemmet uden forældrenes samtykke
Spørgsmålet var, om to søstre kunne anbringes uden for hjemmet uden forældrenes samtykke. Retten stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse, men satte genbehandlingsfristen til 6 måneder for den ældste og 1 år for den yngste.
Sagen
Børn og unge-udvalget i en kommune besluttede at anbringe to søstre uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Den ældste var 15 år, den yngste var født i 2007. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen. Forældrene og den ældste pige krævede, at Ankestyrelsen indbragte sagen for retten. [1] Den yngste var anbragt i familiepleje. Den ældste var stukket af fra sin plejefamilie og blev fundet hos faren. Kommunen besluttede derefter anbringelse på en institution. Ankestyrelsen ophævede den afgørelse og hjemviste sagen til kommunen. Pigen kom i en ny plejefamilie, men var igen stukket af på dagen for hovedforhandlingen. [1] Moderen forklarede, at hjemmet var pænt og ordentligt, og at hun ville sørge for, at pigen kom i skole. Faren forklarede, at pigen helst ville bo hos moderen og gå i sin gamle skole. [1] Ankestyrelsen gjorde gældende, at forældrene ikke udviste tilstrækkelig omsorg, og at den ældste var gået for lidt i skole. [1]
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om betingelserne i serviceloven § 58 var opfyldt for begge piger, så de kunne anbringes uden for hjemmet uden samtykke. Retten skulle også fastsætte, hvornår anbringelsen skulle genbehandles. [1][2][3]
Resultatet
Retten stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse af begge piger. Forældrene og den ældste pige fik ikke medhold i, at de skulle hjemgives. Genbehandlingsfristen blev 6 måneder for den ældste og 1 år for den yngste. Ingen betalte sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. [1]
Rettens begrundelse
Retten tiltrådte af de grunde, som Ankestyrelsen havde anført, at forældrene på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kunne give den ældste tilstrækkelig omsorg i dagligdagen. De kunne heller ikke give hende den ro, forudsigelighed, stimulation og støtte, hun havde brug for. Retten fandt, at der var åbenbar risiko for alvorlig skade på hendes sundhed og udvikling, og at problemerne ikke kunne løses i hjemmet hos moderen eller faren. Anbringelsen blev stadfæstet efter serviceloven § 58, stk. 1, nr. 1. [1] Loven kræver en åbenbar risiko for alvorlig skade og en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses i hjemmet. [2] Retten anså ikke den ældste for et barn med særlige behov. [1] For den yngste fandt retten, at hun var et barn med særlige behov, jf. § 58, stk. 1, nr. 4. Retten lagde vægt på, at hun havde udviklet sig positivt, men fandt alligevel, at betingelserne var opfyldt. [1] Genbehandlingsfristen fulgte § 62. Den ældste var stukket af flere gange fra plejefamilierne, og derfor satte retten fristen til 6 måneder. For den yngste tiltrådte retten fristen på 1 år. [1][3]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at retten kan tiltræde Ankestyrelsens vurdering af forældrenes omsorgsevne og risikoen for børnene. Det gælder, selv om forældrene siger, at hjemmet er i orden, og selv om et barn gentagne gange tilkendegiver, at hun vil hjem. [1] Dommen ser ud til at bygge på en samlet vurdering af de konkrete forhold i denne familie. Efter analysens vurdering kan den derfor næppe bruges som en generel regel for, hvornår en anbringelse uden samtykke kan stadfæstes. [1][2] Dommen viser også, at retten kan fastsætte en kortere genbehandlingsfrist end udgangspunktet. Her skyldtes det, at den ældste var stukket af flere gange. [1][3] Dommen siger ikke noget om, hvilket konkret anbringelsessted børnene skal have. Kammeradvokaten bemærkede, at hverken Ankestyrelsen eller retten kan tage stilling til opholdsstedet. [1] Den ældste pige gjorde gældende, at servicelovens § 68, stk. 1, skulle bruges, fordi en anbringelse ikke længere gav nogen nyttevirkning. Retten nævner ikke særskilt dette argument i sin begrundelse. Efter analysens vurdering afgør dommen derfor ikke, hvordan reglen skal forstås, når et barn flere gange stikker af. [1][5]
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om serviceloven § 58. Efter den kan børn og unge-udvalget anbringe et barn uden for hjemmet uden samtykke, hvis der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling. [2] Fristen for fornyet behandling står i § 62. Efter stk. 3 kan retten fastsætte en kortere frist end udgangspunktet. [3] Under sagen besluttede kommunen at flytte den ældste pige til en institution efter § 68 b, som handler om valg af konkret anbringelsessted. Ankestyrelsen ophævede den beslutning. [1][4] Serviceloven § 68 handler om, hvornår en foranstaltning skal ophøre, og hvordan en hjemgivelse sker. Den blev påberåbt af den ældste pige. [1][5]
Fra kilderne
Efter oplysningerne om at Barn 1 er stukket af flere gange fra plejefamilierne, finder retten, at genbehandlingsfristen skal være 6 måneder [1]
Ud fra den børnefaglige undersøgelse og den psykologiske undersøgelse af 9. juli 2014 anser retten ikke Barn 1 som et barn med særlige behov. [1]
Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. [2]
Kilder
- Indbringelse af Ankestyrelsens afgørelse vedrørende anbringelse af to børn udenfor hjemmet, uden forældremyndighedsindehaverens samtykke dommen · 21. oktober 2014
- Serviceloven § 58 lovbestemmelse · 26. september 2014
- Serviceloven § 62 lovbestemmelse · 26. september 2014
- Serviceloven § 68 b lovbestemmelse · 26. september 2014
- Serviceloven § 68 lovbestemmelse · 26. september 2014