Private udgifter betalt af et firma blev beskattet som udbytte hos ejeren
Spørgsmålet var, om udgifter på i alt 236.333 kr., som et IVS havde betalt i 2017 og 2018, skulle beskattes som udbytte hos klageren. Landsskatteretten svarede ja og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen
Klageren er hovedanpartshaver, direktør og eneste ansatte i et IVS, som afhenter og leverer mad [1]. Skattestyrelsen fandt, at selskabets bankkonti og bogføring viste udgifter, der var afholdt i klagerens private interesse, og forhøjede derfor hans aktieindkomst som maskeret udlodning [1]. Udgifterne omfattede kontante hævninger, tankstationer, bespisning, mobile betalinger, dyrlægeregninger, briller, en vaskemaskine, tekstil og bilartikler [1]. Selskabet dokumenterede en del udgifter med håndskrevne bilag, boner og fakturaer, og flere fakturaer var stilet til klageren [1]. Skattestyrelsen nedsatte forhøjelsen for enkelte udgifter, men fastholdt resten. Klageren accepterede, at 46.230 kr. i 2017 og 48.868 kr. i 2018 var private, men mente, at resten var driftsomkostninger [1].
Spørgsmålet
Landsskatteretten skulle afgøre, om udgifter, som selskabet havde betalt i 2017 og 2018, skulle anses for udlodning til klageren og beskattes som aktieindkomst [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, så udgifterne på i alt 236.333 kr. blev beskattet som maskeret udbytte hos klageren. Skattestyrelsen fik dermed medhold, og klagerens påstand om at nedsætte beløbet blev ikke taget til følge [1].
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i, at alt, hvad et selskab udlodder til aktionærer, som udgangspunkt medregnes som udbytte af aktier [1]. Et økonomisk gode kan passere hovedaktionærens økonomi, selv om det ikke tilfalder ham personligt, men f.eks. en nærtstående [1]. Retten fandt, at de kontante hævninger ikke var udtryk for udgifter i selskabets erhvervsmæssige interesse, og at de dermed var passeret klagerens økonomi [1]. For de øvrige udgifter fandt retten, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de var afholdt i selskabets interesse. Udgifterne måtte derfor anses for at have privat karakter for klageren [1]. Retten lagde vægt på, at der i overvejende grad var tale om private udgifter, og at flere fakturaer var adresseret til klageren [1]. Retten bemærkede desuden, at størstedelen af de håndskrevne bilag ikke oplyste, hvem de var adresseret til, eller hvad købsdatoen var [1]. Beløbene blev på den baggrund anset for tilgået klageren som aktieindkomst efter ligningsloven og beskattet efter personskatteloven § 4 a [1][2].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en ejer, der også er den eneste ansatte, kan blive beskattet af private udgifter, som firmaet har betalt, når det ikke kan dokumenteres, at udgifterne var til firmaets drift [1]. Dommen læner sig tungt på konkrete forhold i denne sag, herunder håndskrevne bilag uden modtager eller dato og fakturaer stilet til klageren [1]. Efter analysens vurdering rækker dommen derfor ikke længere end til lignende sager med dårlig dokumentation. Den afgør ikke, hvordan retten vil vurdere sager, hvor udgifterne er bedre dokumenteret, eller hvor en nærtstående har været involveret på anden måde. Det er heller ikke en generel regel om, hvor stor en del af udgifterne der skal dokumenteres. Dommen siger noget om bevisbyrden, men den er en konkret afgørelse, og den bør læses sammen med de faktiske oplysninger i sagen [1][4]. Det er en vurdering og ikke rådgivning, og den kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen bygger på ligningslovens § 16 A og personskatteloven § 4 a [1][2]. En anden sag om maskeret udlodning fra et selskab i flere indkomstår lagde også vægt på, at hævninger ikke var godtgjort at være medgået i selskabets interesse [4]. En tredje sag om et lån til en eneanpartshaver blev anset for at have passeret ejerens økonomi efter ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A [3]. Kilde 5 fastslår, at udlodninger til aktionærer, også maskerede, er skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A [5]. Kilderne viser ikke, hvordan myndighederne senere har brugt denne dom.
Fra kilderne
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. [1]
Landsskatteretten finder, at de kontante hævninger ikke ses at være udtryk for udgifter afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse, og som sådan må anses for at være passeret klagerens økonomi. [1]
Sagsøger havde ikke godtgjort, at hævningerne var medgået i selskabets interesse [4]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 20-0036537: Beskatning af maskeret udbytte for kontante hævninger og private udgifter dommen · 14. februar 2022
- Personskatteloven § 4 a lovbestemmelse · 17. juni 2021
- Sag om, hvorvidt et lån skal anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til selskabets eneanpartshaver anden afgørelse med lignende indhold · 13. maj 2022
- Sagen angår, hvorvidt der er grundlag for at beskatte Sagsøger af maskeret udlodning fra Virksomhed 1 ApS i indkomstårene 2007-2011 anden afgørelse med lignende indhold · 19. september 2019
- Sag om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte sagsøger af indsætninger på bankkonto i indkomstårene 2015 og 2016, maskeret udlodning i indkomståret 2016 og gavebeskatning i indkomståret 2017 anden afgørelse med lignende indhold · 2. marts 2023