Private hævninger fra et selskab blev beskattet som udbytte
Spørgsmålet var, om klagerens hævninger fra selskabets mellemregningskonto skulle beskattes som udbytte efter ligningsloven. Landsskatteretten svarede ja, og hævningerne skulle opgøres som bruttobeløb, uden fradrag for indbetalinger.
Sagen
Klageren er hovedanpartshaver i et anpartsselskab. Selskabet havde et tilgodehavende hos klageren på en mellemregningskonto, altså en konto, hvor mellemværendet mellem selskabet og ejeren bogføres. Revisoren gjorde i årsrapporten for 2012 opmærksom på et lån til anpartshaveren, der var i strid med selskabslovgivningen, og på, at kildeskat af lånet ikke var korrekt indberettet og afregnet. Selskabet havde ikke foretaget løbende bogføring. SKAT undersøgte kontoen og opgjorde klagerens hævninger fra og med 14. august 2012 til 314.367 kr. i 2012 og 512.569 kr. i 2013 [1]. Hævningerne bestod blandt andet af faste månedlige overførsler til privat regi. På kontoen var der også indsætninger, blandt andet husleje. I maj 2013 blev der udloddet et udbytte på 2.200.000 kr., og et nettobeløb på 1.606.000 kr. blev krediteret kontoen til delvis indfrielse af lånet. Klageren ville kun beskattes af 107.851 kr. i 2012 og 111.294 kr. i 2013 [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om klagerens hævninger fra mellemregningskontoen skulle beskattes som udbytte efter ligningslovens § 16 E og § 16 A [1]. Det skulle også afgøres, om hævningerne skulle opgøres brutto, uden at indbetalinger og udbytte blev trukket fra [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Hævningerne blev dermed skattepligtige som udbytte med 314.367 kr. i 2012 og 512.569 kr. i 2013 [1]. Klageren fik ikke medhold i sin påstand om beskatning af 107.851 kr. og 111.294 kr. SKAT fik dermed medhold [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i ligningslovens § 16 E, stk. 1. Efter bestemmelsen behandles et lån fra et selskab til en fysisk person efter reglerne om hævninger uden tilbagebetalingspligt, når der er en forbindelse mellem långiver og låntager. Bestemmelsen gælder for lån ydet fra 14. august 2012 [1]. Nævnet fastslog, at klageren og selskabet var omfattet af bestemmelsen [1]. Nævnet henviste også til Den Juridiske Vejledning, hvoraf det fremgår, at mellemværender kan anses for selvstændige låneforhold, hvis de behandles som adskilte, for eksempel i selskabets bogholderi [1]. Nævnet fandt, at mellemværendet var behandlet som ét låneforhold i 2012 og 2013, og at selskabet i hele perioden havde et tilgodehavende hos klageren [1]. Da kontoen konstant havde været i selskabets favør, var det uden betydning, at klageren havde afholdt udgifter for selskabet, og at udbytte fra selskabet var bogført på kontoen. Posteringerne blev anset som afdrag på klagerens lån [1]. At indsætninger og hævninger var sket samme dag, ændrede ikke herpå. Nævnet fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at der var tale om egentlige fejlposteringer [1]. Klageren skulle derfor beskattes af bruttohævningerne. Da klageren ikke havde modtaget løn fra selskabet, blev hævningerne behandlet som udbytte efter ligningslovens § 16 A [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en mellemregningskonto ikke nødvendigvis gøres op netto, selv når saldoen samlet set står i selskabets favør. Nævnet accepterede ikke, at hævninger og indsætninger på samme dato blev lagt sammen, og indbetalinger blev anset som afdrag på lånet, ikke som modregning i hævningerne [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen ikke længere end de konkrete forhold i sagen. Det var et selskab uden løbende bogføring, og et mellemværende, som nævnet behandlede som ét låneforhold. Afgørelsen er truffet af Landsskatteretten i en enkelt sag, og den afgør ikke generelt, hvordan alle mellemregninger skal opgøres. Den siger heller ikke, hvordan andre skatteansættelser ville falde ud. Efter analysens vurdering viser afgørelsen også, at en udlodning af udbytte, der bruges til at nedbringe lånet, ikke ændrede beskatningen af hævninger i de år, de blev foretaget [1]. Afgørelsen tager ikke stilling til, hvordan tilbagebetalinger skal behandles i andre tilfælde.
Sådan hænger kilderne sammen
Afgørelsen bygger på ligningslovens § 16 E, som behandler lån fra selskaber til fysiske personer som hævninger uden tilbagebetalingspligt [2]. Hævningerne blev herefter beskattet som udbytte efter ligningslovens § 16 A [3], og aktieudbytte indgår i aktieindkomsten efter personskatteloven § 4 a [4]. Afgørelsen henviser til, at selskabet skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 [5]. En anden landsretssag om løbende hævninger på en mellemregningskonto under samme bestemmelse nåede frem til, at hævningerne skulle beskattes på udbetalingstidspunktet, uanset at kontoen ved årets udgang var i aktionærens favør [6]. I en tredje sag om samme bestemmelse blev det lagt til grund, at beskatningen ikke var en straf i konventionens forstand [7]. Kilderne viser ikke, hvordan myndighederne i øvrigt har brugt afgørelsen.
Fra kilderne
Det kan også konstateres, at mellemværendet mellem klageren og hans selskab er behandlet som ét låneforhold i 2012 og 2013, og at selskabet i hele perioden har haft et tilgodehavende hos klageren. [1]
Klageren skal derfor beskattes af bruttohævningerne, jf. ligningslovens § 16 E. [1]
Det ændrer ikke herpå, at posteringerne er sket samme dag. Det kan ikke lægges til grund, at der er tale om egentlige fejlposteringer. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 15-3271762: Hævninger på mellemregning anses for aktionærlån, der beskattes som udbytte – Hævninger på mellemregning anses for aktionærlån, der beskattes som udbytte dommen · 31. oktober 2017
- Ligningsloven § 16 e lovbestemmelse · 14. september 2016
- Ligningsloven § 16 a lovbestemmelse · 14. september 2016
- Personskatteloven § 4 a lovbestemmelse · 10. oktober 2015
- Selskabsskatteloven § 1 lovbestemmelse · 14. september 2016
- Sag om, hvorvidt sagsøger, der er eneaktionær i Virksomhed A/S, i medfør af ligningslovens § 16 E skal beskattes af løbende hævninger på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet, herunder om der ved de løbende hævninger er etableret lån og i givet fald, hvordan størrelsen af lånene skal opgøres anden afgørelse med lignende indhold · 26. maj 2021
- Sagen drejer sig om fortolkning af ligningslovens §16E (aktionærlånsbeskatning), herunder spørgsmål om skattemyndighedernes fortolkning krænker den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og artikel 7 anden afgørelse med lignende indhold · 22. maj 2023