Penge fra panamanske selskaber til ejeren blev skattet som maskeret udbytte
Spørgsmålet var, om overførsler fra to panamanske selskaber til klageren i 2008 og 2009 var maskeret udbytte eller lån. Landsskatteretten fandt, at lån ikke var dokumenteret, og stadfæstede beskatningen.
Sagen
Klageren har siden 2008 haft fast bopæl i Danmark. Skattestyrelsen fandt, at klageren var ejer af to selskaber registreret i Panama, og at klageren havde fuldmagt til selskabernes bankkonti hos en bank i Luxembourg [1]. Fra kontiene blev der i 2008 overført i alt cirka 1,9 mio. kr., heraf cirka 230.000 kr. til en bilforhandler, og i 2009 cirka 2,9 mio. kr. [1]. Skattestyrelsen behandlede overførslerne som maskeret udbytte. Klageren gjorde gældende, at selskaberne ikke var selvstændige skattesubjekter, og at overførslerne var tilbagebetaling af lån [1]. Skattestyrelsen fastholdt beskatningen, og sagen blev indbragt for Landsskatteretten [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om overførslerne fra selskabernes bankkonti til klageren i 2008 og 2009 var maskeret udbytte, der skulle medregnes i klagerens skattepligtige aktieindkomst, eller om de var tilbagebetaling af lån [1]. Retten skulle også tage stilling til, om selskaberne var skattepligtige til Danmark [1].
Resultatet
Landsskatteretten fandt, at overførslerne var tilgået klageren som maskeret udbytte, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt [1]. Skattestyrelsen fik dermed medhold, mens klagerens påstand om nedsættelse af skatteansættelserne for 2008 og 2009 blev afvist [1].
Rettens begrundelse
Landsskatteretten tog udgangspunkt i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, hvorefter alt, der udloddes af et selskab til aktionærerne, som udgangspunkt medregnes som udbytte af aktier [1]. Retten lagde til grund, at klageren ejede aktierne i selskaberne, at han havde fuldmagt til selskabernes bankkonti, og at han var angivet som ultimate beneficial owner. Derfor blev overførslerne lagt til grund som foretaget af klageren [1]. Klageren havde gjort gældende, at overførslerne var tilbagebetaling af lån. Retten fandt ikke, at det var dokumenteret. Der var hverken fremlagt gældsbreve med en bindende og ubetinget afdragsprofil indgået på markedsvilkår eller regnskabs- og bogføringsmateriale, der understøttede et lån [1]. Retten henviste til fast retspraksis om, at der lægges afgørende vægt på, om et gældsforhold mellem interesseforbundne parter kan anses bestyrket ved objektive kendsgerninger [1]. Endelig fandt retten ikke oplysninger om, at overførslerne var gået til selskabernes drift [1]. Overførslerne blev derfor anset for tilgået klageren som maskeret udbytte [1]. Retten fandt også, at selskaberne efter interne danske regler er hjemmehørende og fuldt skattepligtige til Danmark, med henvisning til afgørelser for selskaberne [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan en klager, der har fuldmagt til selskabers konti og er angivet som reel ejer, kan få overførsler fra selskaberne lagt til sig som maskeret udbytte [1]. Afgørelsen tyder på, at det i praksis er klageren, der må dokumentere et lån, og at der stilles krav om objektive kendsgerninger, når parterne er interesseforbundne [1]. Det er efter analysens vurdering vigtigt at notere, at afgørelsen er truffet af Landsskatteretten og ikke af en domstol, og at den bygger på en konkret vurdering af de fremlagte bilag [1]. Afgørelsen afgør ikke generelt, om selskaber i Panama er skattepligtige til Danmark. Den har fastslået det for de konkrete selskaber ud fra de forhold, der var fremlagt [1]. Den siger heller ikke noget om, hvordan en anden sag med andre dokumenter vil ende. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen derfor kun så langt som de faktiske forhold og den dokumentation, der blev lagt frem. Den er ikke rådgivning og bør læses sammen med de konkrete forhold [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kildeskatteloven § 1 er den bestemmelse om skattepligt, som Skattestyrelsen henviste til for klagerens fulde skattepligt. Landsskatteretten nævner dog ikke klagerens skattepligt i sin begrundelse, kun at selskaberne er skattepligtige til Danmark [1][3]. Aktieavancebeskatningslovens § 4 definerer hovedaktionæraktier ud fra en ejerandel på 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller en stemmeandel på mere end 50 pct. Skattestyrelsen brugte den bestemmelse til at fastslå klagerens ejerskab [2]. Personskatteloven § 4 a medregner aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A i aktieindkomsten [4]. En anden afgørelse behandler også maskeret udbytte fra et panamansk selskab, men med andre forhold [6]. En tredje afgørelse behandler et panamansk selskabs skattepligt til Danmark [5].
Fra kilderne
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at overførslerne udgør lånedispositioner som anført af repræsentanten. [1]
Overførslerne anses herefter for at være tilgået klageren som maskeret udbytte. [1]
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 19-0040959: Maskeret udbytte fra [virksomhed1] – Maskeret udbytte fra [virksomhed2] S.A – Maskeret udbytte fra [virksomhed2] S.A dommen · 5. september 2022
- Aktieavancebeskatningsloven § 4 lovbestemmelse · 5. februar 2021
- Kildeskatteloven § 1 lovbestemmelse · 8. maj 2021
- Personskatteloven § 4 a lovbestemmelse · 17. juni 2021
- Landsskatteretten, j.nr. 21-0056219: Selskabet er skattepligtigt til Danmark anden afgørelse med lignende indhold · 14. november 2022
- Landsskatteretten, j.nr. 19-0111162: Forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst – Maskeret udbytte fra selskabet – Fradrag for kapitalindkomst fra udlandet anden afgørelse med lignende indhold · 6. januar 2023