Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: I en rolig rådhusforhal står et glasskab med offentlige høringspapirer på klem, og mellem papirerne ligger synlige personlige mapper og en børnetegning, mens et vægur tikker, og en alvorlig tilsynsførende med clipboard betragter skabet.

Kommune kritiseret for offentliggjorte følsomme oplysninger i høringssvar

DatatilsynetPersondata og overvågningBrud på persondatasikkerheden hos Randers Kommune15. april 2020

Spørgsmålet var, om Randers Kommune havde overholdt reglerne om sikkerhed, anmeldelse og underretning, efter at personoplysninger om børn og borgere var offentliggjort på kommunens hjemmeside. Datatilsynet svarede nej og udtalte alvorlig kritik på alle tre punkter.

Læs hele dommen


Sagen

Randers Kommune havde 15 høringssvar med personoplysninger offentligt tilgængelige på sin hjemmeside [1]. I 11 af svarene fremgik oplysninger om familier med børn på specialskole, og i 4 fremgik oplysninger om personer med navne- og adressebeskyttelse [1]. Kommunen skønnede, at 11 af de berørte registrerede var under 18 år [1]. Svarene var synlige fra den 17. oktober 2019 kl. 09:52 til den 18. oktober 2019 kl. 21:00 [1]. Kommunen blev opmærksom på forholdet den 18. oktober 2019 kl. 10:00, men anmeldte bruddet til Datatilsynet først den 1. november 2019, fordi den manglede overblik over omfanget [1]. Kommunen vurderede først, at de berørte ikke skulle underrettes, men underrettede dem den 20. januar 2020 efter Datatilsynets høringer [1]. Medarbejderne havde ikke været opmærksomme på, hvilke oplysninger der ikke måtte stå i høringssvarene [1].

Spørgsmålet

Datatilsynet skulle tage stilling til, om Randers Kommune havde behandlet personoplysningerne i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, artikel 33, stk. 1 og artikel 34, stk. 1-2 [1]. Det vil sige regler om passende sikkerhed, anmeldelse af brud til Datatilsynet og underretning af de berørte personer [1].

Resultatet

Datatilsynet udtalte alvorlig kritik af, at kommunen ikke havde handlet i overensstemmelse med reglerne på alle tre punkter [1]. Kommunen fik ikke medhold i sin oprindelige vurdering af, at de berørte ikke skulle underrettes [1].

Rettens begrundelse

Datatilsynet fandt først, at offentliggørelsen var et brud på persondatasikkerheden, fordi oplysningerne var tilgængelige for alle [1]. Kommunen havde ikke gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, og Datatilsynet lagde vægt på, at oplysningerne var beskyttelsesværdige og vedrørte børn [1]. Håndtering af følsomme oplysninger stiller større krav til medarbejdernes omhyggelighed, og kommunens egne instrukser om sletning var ikke fulgt [1]. Efter artikel 33, stk. 1 skal den dataansvarlige om muligt anmelde et brud senest 72 timer, efter at den er blevet bekendt med det [1]. Kommunen havde ikke givet en tilstrækkelig begrundelse for, at fristen ikke var overholdt [1]. Datatilsynet nævnte, at oplysninger kan meddeles trinvist, hvis det ikke er muligt at give dem samlet, og at en hændelse, der viser sig ikke at være et brud, ikke sanktioneres [1]. Efter artikel 34 vurderede Datatilsynet, at bruddet sandsynligvis indebar en høj risiko, fordi oplysningerne var beskyttelsesværdige og vedrørte børn, og fordi det ikke var dokumenteret, i hvilket omfang uvedkommende havde tilgået dem [1]. Underretningen kom først den 20. januar 2020, og kommunen havde ikke dokumenteret, at den skete uden unødig forsinkelse [1]. Underretningen indeholdt heller ikke en beskrivelse af de sandsynlige konsekvenser af bruddet [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Datatilsynet ser offentliggørelse af beskyttelsesværdige oplysninger på en kommunes hjemmeside som et brud på persondatasikkerheden, også når der findes interne regler om gennemlæsning [1]. Afgørelsen siger, at sådanne brud som udgangspunkt indebærer en høj risiko for de berørte borgere [1]. Efter analysens vurdering betyder det, at kravet om underretning uden unødig forsinkelse kan blive vurderet strengt i lignende sager, men afgørelsen er ikke en generel regel for alle tilfælde [1]. Den rækker efter analysens vurdering længst i sager, der ligner denne, hvor offentlige myndigheder har offentliggjort personoplysninger ved en fejl. Den afgør ikke, hvor mange der faktisk så oplysningerne, fordi kommunen ikke undersøgte det [1]. Den siger heller ikke noget om, hvilke krav de berørte kunne rejse om erstatning [1]. Afgørelsen er Datatilsynets vurdering i én sag og er ikke juridisk rådgivning. Den forudsiger heller ikke udfaldet af andre sager, selv om de handler om lignende forhold.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er en afgørelse fra Datatilsynet, ikke en domstolsafgørelse [1]. Kilde 2 angår en sag mod Gladsaxe Kommune om brud på datasikkerheden, hvor retten fandt, at kravene til behandlingssikkerhed i artikel 32 ikke var overholdt, og hvor godtgørelse for ikkeøkonomisk skade efter artikel 82 blev behandlet [2]. Kilde 3 angår en tiltale mod Guldborgsund Kommune for at undlade at anmelde et brud efter artikel 33; tiltalte erkendte sig skyldig i det ene forhold og delvist i det andet, og retten fastsatte en bøde på 50.000 kr. [3]. Kilde 4 angår Vejle Kommune, som udsendte breve med beskyttede adresser til begge forældremyndighedsindehavere, og retten fandt tiltalte skyldig og fastsatte en bøde på 50.000 kr. [4]. Kilderne 3 og 4 er strafferetlige sager om andre kommuner, og de kan ikke direkte sammenlignes med Datatilsynets afgørelse, der udtaler alvorlig kritik [1][3][4].

Fra kilderne

Datatilsynet finder på den baggrund, at Randers Kommune ikke har gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et passende sikkerhedsniveau, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1. [1]
Den dataansvarlige skal uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer, efter at denne er blevet bekendt med et brud på persondatasikkerheden, anmelde bruddet til Datatilsynet. [1]
Datatilsynet har videre lagt vægt på, at Randers Kommune ikke ses at have dokumenteret, at underretningen skete uden unødig forsinkelse. [1]

Kilder

  1. Brud på persondatasikkerheden hos Randers Kommune dommen · 15. april 2020
  2. Sager om brud på datasikkerheden og læk af personoplysninger, herunder om behandling af personoplysningerne var lovlig og begrænset til det relevante formål, samt om der er hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 82 til at tilkende sagsøgerne en godtgørelse for ikke økonomisk skade anden afgørelse med lignende indhold · 11. maj 2021
  3. Tiltale for som dataansvarlig at have undladt at anmelde et brud på persondatasikkerheden jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 33, jf. databeskyttelseslovens § 41, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. stk. 6, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, og stk. 4, litra a, jf. stk. 9. Påstand om erstatning anden afgørelse med lignende indhold · 8. april 2022
  4. Tiltale for overtrædelse af databeskyttelseslovens § 41, stk. 1, nr. l, jf. stk. 3, jf. stk. 6, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 83, stk. 2, og stk. 4, litra a, jf. stk. 9, jf. artikel 32, stk. 1 anden afgørelse med lignende indhold · 26. marts 2024