Overenskomst eller lederaftale for HR-konsulent
Spørgsmålet var, om en HR-konsulent var omfattet af Funktionæroverenskomsten eller kunne holdes uden for den som arbejdsgiverens tillidsmand. Arbejdsretten fandt, at hendes opgaver var administrative, og at hun derfor var omfattet af overenskomsten.
Sagen
Lønmodtageren blev i 2001 ansat som assistent i økonomi/administration hos Berlingske Media A/S. I 2002 fik hun titel af administrationsleder, og i 2005 var hendes stillingsbetegnelse personale- og administrationskoordinator. Fra 2012 var hun HR-konsulent/vagtplanlægger for BT. Hendes opgaver bestod blandt andet i vagtplanlægning, lønindberetning, administration af biler og bruttolønsordning samt visse HR-opgaver. Hun fik også kendskab til fortrolige oplysninger om andre medarbejdere og om fusionen mellem BT og MetroXpress. Hun modtog bonus og personalegoder og blev afskediget i 2017. Klageren krævede efterbetaling af pension og bidrag til fritvalgskonto efter Funktionæroverenskomsten, mens Berlingske Media mente, at hun kunne holdes uden for overenskomsten som arbejdsgiverens tillidsmand. [1]
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om lønmodtagerens ansættelse var omfattet af Funktionæroverenskomsten, eller om hun kunne holdes uden for den som arbejdsgiverens tillidsmand. Retten skulle også tage stilling til forældelse, passivitet og modregning for bonus og personalegoder. [1]
Resultatet
Arbejdsretten gav klageren medhold i, at lønmodtageren var omfattet af Funktionæroverenskomsten. Berlingske Media skulle anerkende dette og betale 166.724,71 kr. med procesrenter. Kravet blev nedsat fra 254.038,06 kr. på grund af den 5-årige forældelsesfrist. Der var ikke grundlag for modregning af bonus eller personalegoder. [1]
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i stillingens reelle indhold. Den tidligere § 5 i Hovedaftalen handlede om, at funktionærer, som i forholdet til de øvrige lønmodtagere var arbejdsgivernes tillidsmænd, kunne kræves holdt uden for medlemskab af en organisation. Bestemmelsen udgik i 2007, og protokollatet fastslog, at der fortsat er forskel på ledere og almindelige lønmodtageres retlige stilling. Retten gengav praksis og litteratur sådan, at der ved vurderingen kan lægges vægt på, om den ansatte er arbejdsleder eller har hverv af særlig betroet eller fortrolig karakter. Lønmodtageren var i den relevante periode ikke leder og udførte ikke ledelsesopgaver. Hendes arbejde bestod af administrative opgaver, vagtplanlægning og visse almindelige HR-opgaver. At hun gennem arbejdet fik kendskab til fortrolige oplysninger, gjorde hende ikke i sig selv til arbejdsgiverens tillidsmand. Derfor faldt ansættelsen under Funktionæroverenskomsten. [1] Om forældelsen fandt retten, at hun kendte de faktiske omstændigheder, som begrundede kravet, og derfor ikke var i utilregnelig uvidenhed. Kravet var derfor omfattet af den 5-årige frist i forældelsesloven § 4, stk. 1. [1][2][3] Retten fandt ikke, at der var udvist passivitet. Bonus var optjent ved indsats og kunne ikke modregnes, og det var ikke godtgjort, at personalegoderne var forbeholdt ledere. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at Arbejdsretten ser på de faktiske arbejdsopgaver, når den skal afgøre, om en ansat kan holdes uden for en overenskomst. En titel som administrationsleder eller HR-konsulent er ikke i sig selv afgørende. Det er heller ikke nok, at den ansatte i kraft af sit arbejde får kendskab til fortrolige oplysninger. Dommen rækker dog kun til den konkrete stilling og de opgaver, som blev beskrevet i sagen. Den afgør ikke generelt, hvornår en HR-medarbejder eller en anden administrativ medarbejder kan anses som særligt betroet. [1] For efterbetalingskrav viser dommen, at den 5-årige frist i forældelsesloven § 4 kan gælde, når den ansatte kendte de faktiske forhold bag kravet. [1][2] Dommen viser også, at bonus og personalegoder ikke uden videre kan modregnes i et overenskomstkrav, hvis de ikke er forbeholdt ledere. [1] Det er en vurdering, ikke rådgivning, og den siger ikke, hvordan andre sager med andre opgaver eller andre ansættelsesforløb vil blive afgjort.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er Arbejdsrettens dom, som først afgør overenskomstspørgsmålet og derefter anvender forældelsesreglerne på efterbetalingskravet. [1] Kilde 2 og 3 er de relevante forældelsesbestemmelser. [2][3] § 4 fastsætter en 5-årig frist for fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, og bestemmer, at § 3, stk. 2 og stk. 3, nr. 4, gælder. [2] § 3 indeholder blandt andet regler om, hvornår fristen regnes fra, hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, og om en frist på 10 år efter begyndelsestidspunktet for andre fordringer. [3] Dommen bygger således på de almindelige forældelsesregler, når den nedsætter kravet. [1][2][3]
Fra kilderne
Hendes ansættelse kunne dermed ikke holdes uden for Funktionæroverenskomsten, men faldt under dens anvendelsesområde. [1]
medfører ikke i sig selv, at hun udførte hverv af særlig fortrolig karakter [1]
Forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. [2]
Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. [3]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 19. september 2019 i sag AR2019.0128 dommen · 19. september 2019
- Forældelsesloven § 4 lovbestemmelse · 12. november 2015
- Forældelsesloven § 3 lovbestemmelse · 12. november 2015