Når solceller og lavenergistandard ikke fritager fra fjernvarmepligt
Spørgsmålet var, om kommunens afslag på dispensation fra forblivelsespligten til fjernvarme var lovligt begrundet og truffet inden for kommunens skøn. Nævnet stadfæstede afslaget og fastslog, at solceller, varmepumpe og A2020-standard ikke kan fritage for forblivelsespligten.
Sagen
Klageren ejer en ejendom, der i 1997 blev pålagt tilslutning til fjernvarme. Pålægget indebar en forblivelsespligt, altså en pligt til at blive i fjernvarmeordningen. I 2025 søgte klageren kommunen om dispensation fra pligten. Klageren pegede på, at der var installeret solceller i 2023/2024, og at ejendommen energimæssigt svarer til et A2020-lavenergihus. Ejendommen var ifølge klageren også teknisk forberedt til en varmepumpe, der primært kunne drives af egen solenergi. Jammerbugt Kommune afslog ansøgningen den 13. november 2025. Kommunen mente ikke, at forholdene var et særligt tilfælde, blandt andet fordi en dispensation kunne skabe præcedens for andre grundejere. Klageren klagede til Energiklagenævnet og bad om, at afgørelsen blev ophævet og sagen hjemvist. [1]
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om kommunens afgørelse opfyldte kravene til begrundelse efter forvaltningsloven. Nævnet skulle også vurdere, om afgørelsen var i overensstemmelse med tilslutningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, der giver mulighed for at fritage en ejendom for pligten i særlige tilfælde. [1]
Resultatet
Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering og opfyldt begrundelsespligten, og at skønnet lå inden for den skønsmæssige ramme. Kommunen fik dermed medhold, mens klageren fik afslag på dispensation. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i forvaltningsloven. Ifølge forvaltningslovens § 22 skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse, og efter § 24 skal begrundelsen henvise til de retsregler, afgørelsen bygger på. Hvis afgørelsen beror på et skøn, skal begrundelsen også angive hovedhensynene bag skønnet. Nævnet fandt, at kommunen havde gjort det. Nævnet slog fast, at klageren ikke har et retskrav på dispensation, og at kommunalbestyrelsen har et vidt skøn. Kommunen kan inddrage lokale forhold, herunder fjernvarmeforsyningens økonomi. Nævnet fortolkede bekendtgørelsen således, at de opvarmningssystemer, som er undtaget fra forbud mod etablering, som udgangspunkt kan indgå i vurderingen af et særligt tilfælde. Nævnet konstaterede dog, at de forhold, klageren fremhævede, ikke kan fritage for forblivelsespligten. Nævnet mente også, at kommunens forkerte henvisning til bekendtgørelsen fra 2025 i stedet for bekendtgørelsen fra 2022 ikke havde betydning for udfaldet, fordi bestemmelserne var enslydende. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et solcelleanlæg, en varmepumpe og en energistandard svarende til A2020 ikke i sig selv kan fritage en ejendom for forblivelsespligten. Nævnet skrev, at disse forhold ikke kan fritage klageren, og ordet alene står ikke i teksten. Afgørelsen rækker derfor efter analysens vurdering til de konkrete forhold i denne sag. Den siger ikke, at forholdene aldrig kan indgå i en vurdering. Nævnet afviste også ikke, at kommunen kan inddrage lokale forhold, herunder fjernvarmeværkets økonomi. Nævnet tog ikke udtrykkeligt stilling til, om risikoen for præcedens alene kan begrunde et afslag, selvom klageren havde gjort det gældende. Afgørelsen er truffet af Energiklagenævnet, og den kan ifølge kilden ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den kan dog prøves ved domstolene inden for seks måneder, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 4. Afgørelsen afgør ikke, hvordan andre kommuner skal behandle lignende ansøgninger. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 5 er en anden afgørelse fra Energiklagenævnet om dispensation fra tilslutningspligt. Her blev kommunens afgørelse ophævet, fordi den ikke opfyldte begrundelseskravet. Der blev også konstateret et retskrav til dispensation for nye ejendomme, der opføres som lavenergibygninger [2]. Kilde 1 siger derimod, at klageren ikke har et retskrav på dispensation [1]. Kilderne forklarer ikke, hvorfor resultaterne er forskellige. Kilde 7 stadfæstede et afslag på dispensation fra forblivelsespligt, fordi de nødvendige krav ikke var opfyldt [3]. Kilde 1 bygger på tilslutningsbekendtgørelsens § 9 og forvaltningslovens §§ 22 og 24, samt varmeforsyningslovens § 26 om klage og søgsmål [1].
Fra kilderne
Energiklagenævnet bemærker, at den efterfølgende installation af et solcelleanlæg og en varmepumpe samt ejendommens energimæssige standard, som svarer til et A2020-niveau, ikke kan fritage klager for forblivelsespligten i medfør af tilslutningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. [1]
Klager har således ikke et retskrav på at få dispensation efter tilslutningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og kommunalbestyrelsen er tillagt et vidt skøn ved vurderingen af, hvorvidt der bør meddeles dispensation. [1]
Kommunalbestyrelsen kan blandt andet inddrage lokale forhold, herunder fjernvarmeforsyningens økonomi, i vurderingen af hvorvidt der foreligger et særligt tilfælde. [1]
Kilder
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på dispensation fra forblivelsespligt for tilslutning til fjernvarme dommen · 29. maj 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på dispensation fra tilslutningspligt anden afgørelse med lignende indhold · 18. december 2024
- Klage over Næstved Kommunes pålæg af forblivelsespligt og afslag på anmodning om dispensation anden afgørelse med lignende indhold · 23. oktober 2013