Opsigelse til 0 kr. i bindingsperioden var en fejl, og kunden skulle betale
Spørgsmålet var, om en kunde kunne få tilbage de 1.398,06 kr., som teleselskabet opkrævede for brudt binding, efter at selvbetjeningen viste en opsigelse til 0 kr. Nævnet svarede nej, fordi kunden burde have indset, at oplysningen var en fejl.
Sagen
Klageren havde tre mobilabonnementer hos Yousee A/S, og et af dem, med nummer ******40, havde en seks måneders bindingsperiode [1]. I august 2025 bestilte klageren en ny telefon med en abonnementsrabat på 4.200 kr. mod bindingen, og ordrebekræftelsen angav en samlet mindstepris for telefonen og de tre abonnementer [1]. I oktober 2025 så klageren på selvbetjeningsløsningen, at bindingen på nummer ******40 kunne ophæves til 0 kr. Klageren tog billeder og screenshots og ophævede bindingen, men den 11. november 2025 fik klageren en opkrævning på 1.398,06 kr. for den resterende binding [1]. Virksomheden fastholdt kravet og oplyste, at oplysningen skyldtes en teknisk fejl [1]. Klageren betalte beløbet uden at anerkende forpligtelsen og indbragte sagen for Teleankenævnet [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle afgøre, om klageren kunne få tilbagebetalt de 1.398,06 kr., som var opkrævet for brudt binding [1]. Det afgørende var, om klageren indså eller burde have indset, at oplysningen om opsigelse til 0 kr. var en fejl [1].
Resultatet
Nævnet gav ikke klageren medhold, og beløbet skulle derfor ikke tilbagebetales [1]. Klagegebyret på 175 kr. blev ikke returneret, og virksomheden betalte ingen sagsomkostninger [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i aftalelovens § 32, stk. 1. Et tilbud, der på grund af en fejl ikke har fået det tilsigtede indhold, er ikke bindende for afgiveren, hvis modtageren indså eller burde have indset fejlen [1]. Nævnet bemærkede først, at klageren havde modtaget en ordrebekræftelse med seks måneders binding og en samlet mindstepris, og at det derfor måtte have stået klart, at abonnementet på 279 kr. pr. måned skulle betales i seks måneder [1]. Klageren havde efter den første visning kontrolleret, om oplysningen stadig gjaldt, og havde sikret sig dokumentation begge gange. Nævnet fandt, at det indikerede, at klageren var opmærksom på, at tilbuddet var usædvanligt og ikke svarede til det aftalte [1]. Nævnet lagde også vægt på, at et andet abonnement hos virksomheden ikke kunne opsiges i bindingsperioden uden økonomiske konsekvenser [1]. Klageren havde gjort gældende, at prisoplysningen på 0 kr. var den relevante, og at Forbrugerombudsmandens syn på prisoplysninger var bindende. Virksomheden havde henvist til sine vilkår om betaling for resten af bindingsperioden. Nævnet kommenterede ikke selvstændigt Forbrugerombudsmandens udtalelser, men konkluderede, at klageren indså eller burde have indset, at oplysningen var fejlagtig [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en fejlagtig oplysning i en selvbetjeningsløsning ikke nødvendigvis binder virksomheden, når kunden burde have forstået, at oplysningen var forkert [1]. Afgørelsen bygger på en konkret vurdering af flere forhold: ordrebekræftelsen med bindingsperiode og mindstepris, klagerens gentagne kontrol og dokumentation og det forhold, at et andet abonnement ikke kunne opsiges uden omkostninger [1]. Efter analysens vurdering er det netop disse omstændigheder, der var afgørende, og det er derfor usikkert, hvor langt resultatet kan overføres til andre sager, hvor forholdene er anderledes. Afgørelsen afgør ikke, hvordan en virksomhed skal stille sig, når kunden ikke kunne se fejlen, og den tager ikke stilling til, hvilken betydning medarbejderes udsagn om tidligere lignende fejl kan have [1]. Den er heller ikke en generel afgørelse om prisoplysninger, og den siger ikke, hvad der gælder for andre fejl i selvbetjeningsløsninger [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen er den eneste kilde, der handler om samme forhold: et mobilabonnement, en binding og en opsigelse til 0 kr. i selvbetjeningen [1]. Kilde 2 handler om et satellit-tv-abonnement, hvor forbrugerne var bundet i 12 måneder, og den vedrører ikke den samme fejl [2]. Kilde 3 omhandler et vilkår om et løbende abonnement ved køb af en mobiltelefon, som ikke blev anset for vedtaget, fordi det var uklart formuleret [3]. Kilde 4 er Domstolens dom i sag C-611/14 om tv-abonnementer, hvor Domstolen fastslog, at når en pris opdeles i flere dele og kun én fremhæves, kan det være vildledende [4]. Den sag bygger på EU-direktivet om urimelig handelspraksis, som Teleankenævnet ikke henviser til [1][4].
Fra kilderne
Et tilbud, der på grund af en fejl ikke har fået det tilsigtede indhold, er ikke bindende for afgiver af tilbuddet, hvis den, der modtager tilbuddet, indså eller burde have indset, at der var tale om en fejl. [1]
Det afgørende er derfor, om klager indså eller burde have indset, at det var en fejl, at der på indklagedes hjemmeside var angivet, at abonnementet til telefonnummeret ******40 kunne opsiges i bindingsperioden til 0 kr. [1]
Nævnet giver derfor ikke klager medhold i kravet om tilbagebetaling af de 1.398,06 kr. [1]
Kilder
- Teleankenævnet, sag 25-736: Mobilabonnementer – bindingsperiode – opsigelse i bindingsperioden – prisoplysninger – bindende tilbud – aftalelovens § 32 – god tro (25-736) dommen · 11. november 2026
- Vilkårene for opsigelse af et "Viasat Guld" abonnement anden afgørelse med lignende indhold · 31. december 2002
- Abonnement var ikke aftalt anden afgørelse med lignende indhold · 30. oktober 2013
- Dom i sag C-611/14: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 26. oktober 2016. — Straffesag mod Canal Digital Danmark A/S. anden afgørelse med lignende indhold · 26. oktober 2016