Opsigelse af en leder med ADHD: saglig begrundet og ikke forskelsbehandling
Spørgsmålet var, om opsigelsen af en leder med ADHD var forskelsbehandling, og om den var usagligt begrundet. Retten frifandt virksomheden, fordi ADHD ikke var godtgjort som handicap, og opsigelsen var sagligt begrundet.
Sagen
Lønmodtageren var fra 2018 ansat i en konsulentvirksomhed, Sagsøgte A/S, og var senere blevet leder af en enhed kaldet unit 1 [1]. Han havde ADHD og blev sygemeldt med stress i slutningen af august 2021 [1]. Virksomheden tilbød ham i september 2021 en fratrædelsesaftale, som han ikke underskrev [1]. Den 30. september 2021 blev han opsagt med funktionærlovens varsel. Begrundelsen var utilfredsstillende resultater i enheden, og at stillingen blev nedlagt [1]. Lønmodtageren krævede 530.000 kr., svarende til 10 måneders løn, med henvisning til forskelsbehandlingsloven og funktionærlovens § 2 b [1].
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi lønmodtageren havde et handicap. Retten skulle også vurdere, om opsigelsen var usagligt begrundet efter funktionærlovens § 2 b [1].
Resultatet
Retten frifandt virksomheden. Den fandt ikke godtgjort, at lønmodtageren var omfattet af handicapbegrebet, og den fandt opsigelsen sagligt begrundet [1]. Lønmodtageren skal betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til virksomhedens mandatar [1].
Rettens begrundelse
Retten lagde til grund, at lønmodtageren var sygemeldt med stress på opsigelsestidspunktet [1]. Retten tog udgangspunkt i den definition af handicap, som EU-Domstolen har udviklet, og som dommen gengiver: en lægeligt diagnosticeret sygdom, der medfører en begrænsning af lang varighed [1]. Retten fandt ikke godtgjort, at ADHD var så udtalt, at lønmodtageren på opsigelsestidspunktet var omfattet af handicapbegrebet. Den lagde vægt på, at der ikke var fremlagt lægelige oplysninger om funktionsnedsættelsens omfang og varighed. Den lagde også vægt på, at lønmodtageren havde passet sit arbejde uden særlige tilpasninger frem til foråret 2021 [1]. Om opsigelsens begrundelse lagde retten til grund, at enhedens resultater i 2020 og første halvår af 2021 var dårligere end i sammenlignelige enheder. Virksomheden skulle reducere antallet af mellemledere fra fem til tre. Valget af lønmodtageren var baseret på udfaktureringsgrad i første halvår 2021 og en sammenligning med de andre tekniske mellemledere [1]. Stillingerne blev ikke genbesat. Retten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens skøn [1]. Vidneforklaringer om, at lederen var tilfreds med lønmodtagerens præstation, samt den tilbudte fratrædelsesaftale og manglende tilbud om en anden stilling, kunne ikke ændre vurderingen [1]. Da retten fandt, at handicap ikke var godtgjort, og at opsigelsen var saglig, behandlede den ikke godtgørelsens størrelse [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en domstol først vurderer, om en diagnose er et handicap i lovens forstand, før den tager stilling til en eventuel forskelsbehandling [1]. Retten lagde her vægt på manglende lægelig dokumentation af omfang og varighed, og det kan efter analysens vurdering have betydning for, hvilke beviser parterne bør forvente at skulle fremlægge i lignende sager. Dommen afgør ikke, om ADHD i andre tilfælde er et handicap, fordi retten vurderede netop denne sags oplysninger. Den afgør heller ikke, hvordan bevisbyrden fordeles, når et handicap er godtgjort, da retten ikke nåede så langt. For den usaglige opsigelse viser dommen, at en omorganisering og nedlæggelse af stillinger kan være saglig, når den bygger på dokumenterede økonomiske forskelle mellem sammenlignelige enheder og en sammenlignelig udvælgelse [1]. Efter analysens vurdering rækker det dog kun så langt som de konkrete oplysninger i sagen. Dommen er en byretsdom og har efter analysens vurdering begrænset præcedensværdi alene. Den forudsiger ikke udfaldet af andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen gengiver de regler, den bygger på. Det er funktionærlovens § 2 b om godtgørelse, når en opsigelse ikke kan anses for rimeligt begrundet [2], og forskelsbehandlingslovens § 7 a om, at modparten skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, når faktiske omstændigheder giver anledning til at formode forskelsbehandling [3]. Renteloven § 8 a om forrentning af sagsomkostninger er også nævnt [4]. Kilderne indeholder ingen afgørelse fra EU-Domstolen i denne sag, men dommen henviser til domstolens praksis om handicapbegrebet [1]. En anden sag om afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven, hvor en fleksjobansat fik 30.000 kr. i godtgørelse, bygger på samme § 7 a. Den vedrører dog en anden persongruppe og andre forhold [5]. Kilderne oplyser ikke, hvordan danske myndigheder har anvendt dommen.
Fra kilderne
Retten finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at Sagsøger led af ADHD i en sådan grad, at han på afskedigelsestidspunktet var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. [1]
Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens skøn, og opsigelsen af Sagsøger må derfor anses for sagligt begrundet. [1]
ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse. [2]
påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. [3]
Kilder
- Sag om godtgørelse i medfør af forskelsbehandlingsloven eller godtgørelse for usaglig opsigelse i medfør af funktionærlovens § 2 b dommen · 6. marts 2024
- Funktionærloven § 2 b lovbestemmelse · 30. august 2017
- Forskelsbehandlingsloven § 7 a lovbestemmelse · 30. august 2017
- Renteloven § 8 a lovbestemmelse · 15. maj 2014
- Sag om, hvorvidt afskedigelsen af sagsøger er i strid med reglerne i forskelsbehandlingsloven anden afgørelse med lignende indhold · 3. november 2020