Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En forvirret arbejdsgiver tæller sygedage på en kæmpe kugleramme, mens to glade kalenderblade i weekendtøj med solhat, grilltang og badebold har mast sig ind mellem kuglerne.

Opsigelse af syg funktionær var ugyldig, fordi weekenddage talte med i de 120 sygedage

Vestre LandsretArbejde og overenskomstByrettens dom stadfæstes i sag om rettidig opsigelse af funktionær18. marts 2014

Spørgsmålet var, om en opsigelse af en syg funktionær var gyldig efter reglen om 120 sygedage. Landsretten fandt, at opsigelsen var ugyldig, og stadfæstede byrettens dom til lønmodtagerens fordel.

Læs hele dommen


Sagen

Lønmodtageren var ansat hos virksomheden som ingeniør og var syg i en længere periode. Fredag den 27. august 2010 tog han på arbejde med det hovedformål personligt at sygemelde sig over for sin chef, fordi han ville drøfte, hvordan hans arbejde skulle varetages under en forventet langvarig sygemelding. Han fik ikke lejlighed til at tale med chefen, og han gav ikke på anden måde besked til virksomheden om sin sygdom, inden han forlod arbejdspladsen. Han havde udfyldt et fraværsskema og lagt det på sit skrivebord, men det blev ikke afleveret samme dag. Lørdag den 28. august meldte han sig syg telefonisk. Parterne var enige om, at opsigelsen ikke var sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, hvis den anses for modtaget på den 132. sygedag. [1]

Spørgsmålet

Det skulle afgøres, om virksomhedens opsigelse var gyldig, når lønmodtageren havde været syg i mere end 120 dage. Retten skulle især tage stilling til, om lørdag og søndag kunne medregnes i sygedagene, når lønmodtageren ikke var sygemeldt om fredagen. [1][2]

Resultatet

Landsretten stadfæstede byrettens dom, så opsigelsen blev anset for ugyldig, og lønmodtageren fik krav på løn frem til det tidspunkt, hvor han med sædvanligt varsel kunne være opsagt. Virksomheden skulle betale sagsomkostninger for landsretten med 30.000 kr. [1]

Rettens begrundelse

Landsretten lagde til grund, at lønmodtageren fredag den 27. august tog på arbejde for personligt at sygemelde sig over for sin chef. Han fik ikke lejlighed hertil, og han gav ikke på anden måde besked til virksomheden om sin sygdom, inden han forlod arbejdspladsen. Det efterladte fraværsskema var ikke nok til at anse ham for sygemeldt fredag, fordi han ikke sikrede, at det blev videregivet samme dag. Landsretten fandt dog, at lønmodtageren lørdag den 28. august telefonisk meldte sig syg, og at han faktisk var syg. Efter retspraksis medregnes lørdage og søndage i opgørelsen af de 120 sygedage efter funktionærlovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Landsretten fandt det overvejende betænkeligt at statuere, at lønmodtageren skulle have været sygemeldt om fredagen, for at lørdag og søndag kunne tælles med. Det var ubestridt, at han fik løn for de to dage, og at han normalt ikke var på arbejde i weekenden. Dermed var han syg i mindst 130 dage inden for de seneste 12 måneder. Opsigelsen var ikke sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og den var derfor ikke gyldig efter funktionærlovens § 5, stk. 2. [1][2]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at en sygemelding ikke nødvendigvis bliver gyldig, bare fordi en ansat har haft til hensigt at sygemelde sig personligt på arbejdet. Landsretten lagde vægt på, at lønmodtageren ikke gav underretning om sin sygdom på anden måde, selv om han havde muligheden for det. Efter analysens vurdering rækker dommen dog ikke særlig langt ud over de konkrete omstændigheder, herunder mails, telefonopkald, fraværsskemaet og den forventede langvarige sygemelding. Dommen fastlægger ikke en generel regel om, hvordan en sygemelding skal foretages, eller hvornår den anses for sket. Det, at lørdage og søndage kan medregnes, bygger efter dommens formulering på retspraksis. Efter analysens vurdering er det især relevant, når den ansatte er syg i weekenden og får løn for dagene. Hvor langt dette rækker i andre sager, kan vi ikke afgøre ud fra dommen alene. Dommen forudsiger heller ikke udfaldet af andre sager om 120-dages reglen. [1][2]

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen gengiver funktionærlovens § 5, stk. 2, som giver mulighed for at opsige en funktionær med en måneds varsel, når funktionæren inden for 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. [2] Bestemmelsen kræver, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens funktionæren endnu er syg. [2] Dommen henviser til retspraksis om, at lørdage og søndage medregnes i opgørelsen efter bestemmelsens første punktum. [1] Dommen anvender reglen på sagens faktiske forhold, og den nævner ingen andre kilder. [1] Kilderne viser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt dommen. [1][2]

Fra kilderne

Opsigelsen er dermed ikke sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og opsigelsen er derfor ikke gyldig, jf. funktionærlovens § 5, stk. 2, 2. pkt. [1]
Efter retspraksis medregnes også lørdage og søndage i opgørelsen af de 120 sygedage efter funktionærlovens § 5, stk. 2, 1. pkt. [1]
Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg [2]

Kilder

  1. Byrettens dom stadfæstes i sag om rettidig opsigelse af funktionær dommen · 18. marts 2014
  2. Funktionærloven § 5 lovbestemmelse · 6. februar 2009