Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Et ankenævn venter forgæves på svar fra en slukket bordlampe med trukket stik, der sidder på elselskabets plads, mens en kvinde holder to lange regninger op.

Elselskab kunne ikke kræve betaling for el efter kundens skifte

Ankenævnet på EnergiområdetForbrug og kontrakterAnkenævnet på Energiområdet, sag 25/118222. juli 2026

Spørgsmålet var, om en elkunde hæftede for to nye slutafregninger for tiden efter et leverandørskifte, og hvor meget af tilgodehavendet hun fik. Nævnet fandt, at hun ikke hæftede, og at selskabet skulle betale 2.112,11 kr. med renter.

Læs hele dommen


Sagen

Elselskabet Velkommen A/S leverede el til en forbrugers bolig fra 2. maj 2022 til og med 15. oktober 2025. Derefter skiftede hun elselskab. Selskabet sendte en første slutafregning, som viste et tilgodehavende til forbrugeren på 4.774,66 kr. [1] Selskabet afviste dog overførslen til det nye elselskab og registrerede aftalen som opsagt pr. 27. november 2025. Selskabet forklarede, at det skyldtes en fejlagtig registrering af til- og fraflytning. [1] Herefter sendte selskabet en anden slutafregning for 1. til 26. november 2025 med et tilgodehavende på 2.741,63 kr., som det udbetalte den 14. januar 2026. Senere kom en tredje slutafregning med et tilgodehavende på 1.051,74 kr. og reguleringer af "Grøn kompensation". [1] Forbrugeren klagede til Ankenævnet på Energiområdet og krævede de 4.774,66 kr. fra den første slutafregning. Selskabet svarede ikke på nævnets spørgsmål. [1]

Spørgsmålet

Nævnet skulle afgøre, om forbrugeren hæftede for den anden og tredje slutafregning, som angik tiden efter 15. oktober 2025. Nævnet skulle også afgøre, hvor meget forbrugeren skulle have udbetalt, og om hun havde ret til renter. [1]

Resultatet

Forbrugeren fik medhold. Hun hæftede ikke for den anden og tredje slutafregning, og selskabet skulle betale 2.112,11 kr. med renter fra 15. januar 2026. Selskabet skulle desuden betale 8.500 kr. i sagsomkostninger til nævnet, og forbrugerens klagegebyr på 160 kr. blev tilbagebetalt. [1]

Rettens begrundelse

Nævnet lagde til grund, at selskabet havde leveret el frem til og med 15. oktober 2025. Selskabet havde trods nævnets anmodning ikke fremlagt dokumentation for en aftale om levering efter den dato. Det havde heller ikke forklaret posterne, hjemlen til dem eller behovet for korrektionerne. [1] Nævnet fandt derfor, at der ikke var dokumenteret en aftale om levering efter 15. oktober 2025. Nævnet henviste til forbrugeraftalelovens § 6, hvorefter en forbruger ikke kan forpligtes til at betale for en tjenesteydelse, som er udført uden forudgående anmodning. [1][4] Forbrugeren hæftede dermed ikke for de to slutafregninger. [1] Om renten pegede nævnet på, at elleveringsbekendtgørelsen krævede slutafregning og tilbageførsel af for meget betalt acontobeløb senest fire uger efter skiftet. Forfaldsdagen var dermed fastsat på forhånd, og renteloven § 3, stk. 1, giver rente fra forfaldsdagen. [1][3] Renten følger renteloven § 5, stk. 1. [1][2] Nævnet regnede 9,75 procent om året fra 14. november 2025 til 14. januar 2026. Det gav 79,08 kr. i rente. Selskabets betaling gik først til renter og derefter til hovedstolen, så 2.112,11 kr. stod tilbage. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et elselskab, der vil opkræve for forbrug efter et kundeforholds ophør, kan komme til at stå uden hjemmel, hvis det ikke dokumenterer en aftale. Nævnet lagde vægt på, at selskabet hverken fremlagde aftale eller forklarede posterne. [1] Det kan tyde på, at bevisbyrden for en aftale i praksis lå hos selskabet i denne sag, men kilderne siger ikke udtrykkeligt, hvem der bærer bevisbyrden. Afgørelsen viser også, at rente kan løbe fra fristen for slutafregning, og at en delvis betaling først går til renterne. [1] Afgørelsen er truffet af et ankenævn i en enkelt sag. Efter analysens vurdering kan den ikke uden videre læses som fast praksis, og kilderne viser ingen andre sager, der bekræfter den. Den afgør heller ikke, hvad der gælder, hvis et selskab faktisk kan dokumentere en aftale om levering efter et skift. Nævnet tog ikke stilling til, om fejlen i selskabets system i sig selv var ansvarspådragende, men byggede på manglende dokumentation og forbrugeraftalelovens § 6. [1][4]

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejer sig om tre regelsæt. Forbrugeraftalelovens § 6 fritager forbrugeren for at betale for ydelser, der er leveret uden forudgående anmodning. [4] Elleveringsbekendtgørelsens § 17 kræver slutafregning senest fire uger efter et leverandørskifte og tilbageførsel af for meget betalt acontobeløb samtidig. [1] Renteloven bestemmer, at rente løber fra en forfaldsdag, der er fastsat på forhånd, og at renten efter forfaldsdagen er referencesatsen plus 8 procent. [2][3] Nævnet brugte reglerne sammen. De andre kilder i materialet handler om andre emner og indgår ikke her. [1]

Fra kilderne

Selskabet har ikke besvaret sekretariatets henvendelser. [1]
Udfører en erhvervsdrivende en tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes forudgående anmodning, kan forbrugeren ikke blive forpligtet til at betale vederlag herfor. [4]
Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. [3]

Kilder

  1. Ankenævnet på Energiområdet, sag 25/11822: Forbruger hæftede ikke for slutafregninger med udokumenterede krav dommen · 2. juli 2026
  2. Renteloven § 5 lovbestemmelse · 15. maj 2014
  3. Renteloven § 3 lovbestemmelse · 15. maj 2014
  4. Forbrugeraftaleloven § 6 lovbestemmelse · 7. oktober 2025