Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En mand med kuffert vil gå ud ad døren, men et elastisk bredbåndskabel fra routeren trækker ham tilbage, mens en venlig nævnsmedarbejder viser et timeglas, der er løbet ud.

Opsigelse af mobil- og bredbåndsabonnementer under bindingsperiode

TeleankenævnetForbrug og kontrakterTeleankenævnet, sag 25-47411. september 2026

Klageren mente ikke at skylde Eesy penge, fordi abonnementerne ikke kunne tages i brug og var opsagt. Teleankenævnet gav ikke klageren medhold, da fortrydelsesfristen var udløbet, og bindingen på seks måneder ikke var afkræftet.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren indgik den 14. november 2024 en aftale med teleudbyderen Eesy om to mobilabonnementer og et 5G-bredbåndsabonnement med start i januar 2025. Eesy sendte ordrebekræftelser samme dag [1]. Klageren forsøgte den 2. januar 2025 selv at tage abonnementerne i brug, men det lykkedes ikke. Ifølge klageren opsagde klageren dem den 9. januar 2025 og skiftede udbyder [1]. Eesy sendte den 14. februar 2025 to fakturaer, som klageren ikke betalte [1]. Eesy kunne ikke verificere klagerens identitet, fordi klageren skrev fra en anden e-mailadresse. Eesy iværksatte derefter inkasso, og kravet gik til inkassopartneren Collectia [1]. Eesy fastholdt et krav på 2.865,81 kr. og pegede på, at der var forbrug på alle tre abonnementer, og at aftalen havde en bindingsperiode på seks måneder [1]. Klageren indbragte sagen for Teleankenævnet [1].

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om klageren skulle betale Eesys krav, eller om klageren var fri for aftalerne. Det afhang blandt andet af, om fortrydelsesretten kunne bruges, om aftalen var uden binding, og om der var mangler, som gav ret til at hæve aftalerne [1].

Resultatet

Nævnet gav ikke klageren medhold i klagen over Eesy. Klagegebyret på 175 kr. blev ikke returneret. Eesy skulle ikke betale sagsomkostninger, fordi Eesy som tilsluttet bidrager til nævnets drift [1].

Rettens begrundelse

Nævnet lagde indledningsvis til grund, at det ikke var bestridt, at parterne havde indgået en aftale om 5G-bredbånd og to mobilabonnementer [1].

Nævnet pegede på, at ordrebekræftelserne gav klageren 14 dages fortrydelsesret fra den dag, klageren modtog dem, den 14. november 2024. Klageren henvendte sig først den 9. januar 2025. Fortrydelsesfristen var da udløbet, og klageren kunne ikke længere bruge fortrydelsesretten [1].

Derefter henviste nævnet til dansk rets almindelige regler om bevisbyrde. Efter dem er det klageren, der skal godtgøre, at aftalen blev indgået på andre vilkår end dem, der fremgår af aftaledokumenterne [1]. Klageren havde gjort gældende, at annoncen lovede abonnementer uden binding, og at klageren ikke havde modtaget vilkårene. Eesy havde svaret, at vilkårene fulgte med ordrebekræftelserne, og at de annoncerede abonnementer ikke var de samme som klagerens [1]. Nævnet fandt ikke, at klageren alene ved sine oplysninger havde godtgjort, at aftalen var indgået uden en bindingsperiode på seks måneder [1].

Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde godtgjort sådanne mangler ved ydelserne, at klageren kunne ophæve aftalerne [1]. Derfor kunne nævnet ikke give medhold [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen først og fremmest, hvor meget bevisbyrden kan betyde i en sag om binding. Nævnet lagde vægt på, at det var klageren, der skulle godtgøre en aftale på andre vilkår end dem i aftaledokumenterne, og at klagerens egne oplysninger alene ikke var nok [1].

Efter analysens vurdering viser sagen også, at en forbruger, der først henvender sig efter udløbet af fortrydelsesfristen, ikke kan støtte sig til fortrydelsesretten. Nævnet fandt desuden ikke, at de tekniske problemer var bevist som en mangel, der gav ret til at hæve aftalerne [1].

Afgørelsen rækker ikke længere end de oplysninger, der lå for nævnet. Efter analysens vurdering fremgår det ikke af den, at nævnet har prøvet, om en annonce uden binding kan binde en udbyder, hvis annoncen faktisk gælder for det oprettede abonnement. Nævnet omtaler heller ikke særskilt, hvordan det har bedømt klagerens påstand om, at vilkårene aldrig blev modtaget [1]. Afgørelsen kan derfor ikke uden videre sige noget om sager med andre fakta eller et andet bevisbillede.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen gengiver selv de regler, den bygger på: 14 dages fortrydelsesret efter ordrebekræftelserne og de almindelige regler om bevisbyrde. Den nævner også vedtægternes bestemmelser om klagegebyr og sagsomkostninger [1].

De øvrige kilder er andre afgørelser med andre faktiske forhold. I en af dem var fortrydelsesretten ikke faldet bort, fordi teleudbyderen ikke klart nok havde sikret samtykke til at begynde ydelsen før fristens udløb [3]. I en anden var et gaveabonnement ikke klart beskrevet som uopsigeligt i seks måneder, og tvivlen kom forbrugeren til gode [2]. Her fandt nævnet i stedet, at fortrydelsesfristen var udløbet, og at klageren ikke havde godtgjort en aftale uden binding [1]. Kilderne viser ikke, at de to andre afgørelser indgik i nævnets begrundelse her.

Fra kilderne

Da klager først rettede henvendelse den 9. januar 2025, var fortrydelsesfristen udløbet. [1]
Nævnet finder ikke, at klager alene ved sine oplysninger har godtgjort, at aftalen blev indgået uden en bindingsperiode på seks måneder. [1]
det efter dansk rets almindelige regler om bevisbyrde påhviler klager at godtgøre, at der er indgået en aftale på andre vilkår end dem, der fremgår af aftaledokumenterne. [1]

Kilder

  1. Teleankenævnet, sag 25-474: Mobilabonnement – 5G – Bredbånd – Fortrydelse – Bindingsperiode (25-474) dommen · 11. september 2026
  2. Gaveabonnement var uopsigeligt anden afgørelse med lignende indhold · 31. december 2002
  3. Fortrydelse af telefonabonnement der var taget i brug anden afgørelse med lignende indhold · 1. juni 2005