Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Nye husejere står stolt ved en haveslange, der slår en stor bue ind om naboens æbletræ, mens en landinspektør har sat en snorlige række pæle, en muldvarp kigger op på den rigtige linje, og en lang regning flyver mod de nye ejere.

Nye ejere af nabohus skal betale for skelforretning om et forkert placeret skel

Retten i HjørringBolig og naboerSag om betaling af omkostninger i forbindelse med en skelforretning afholdt til fastlæggelse af et skel, som parterne ikke var enige om19. september 2023

Spørgsmålet var, om de sagsøgte skulle betale omkostningerne ved en skelforretning, selv om hegnssynet havde pålagt sagsøgeren dem. Retten fandt, at de sagsøgte skulle betale, fordi de fastholdt en forkert opfattelse af skellet.

Læs hele dommen


Sagen

Sagsøgeren købte sin ejendom i 2001. Mellem hans grund og naboejendommen stod et plankeværk, som efter rettens opfattelse stod skråt i forhold til skellet, så jord, der så ud til at høre til naboejendommen, rettelig hørte til sagsøgerens ejendom [1]. Der fandtes en erklæring fra 28. maj 2001, hvor de tidligere ejere af naboejendommen bekræftede de rette skelforhold [1]. De sagsøgte købte naboejendommen og overtog den 1. juni 2021 [1]. Efter at der var fældet træer på sagsøgerens grund, opstod uenighed om skellet, og sagsøgeren rekvirerede en skelforretning, som blev afholdt 16. juni 2022 [1]. Hegnssynet pålagde sagsøgeren hele udgiften på 53.540,63 kr., men sagsøgeren mente, at de sagsøgte skulle betale, og anlagde derfor sag ved retten [1].

Spørgsmålet

Retten skulle tage stilling til, om de sagsøgte skulle betale omkostningerne ved skelforretningen, selv om hegnssynet havde pålagt sagsøgeren dem [1]. Det afhang af, om sagsøgeren havde en berettiget interesse i at få konstateret ejendomsgrænsens rette beliggenhed, jf. udstykningslovens § 39 [1][2].

Resultatet

Retten fandt, at de sagsøgte skal betale 53.540,63 kr. med procesrente fra sagens anlæg, og sagsomkostninger på 21.063 kr. Sagsøgeren fik dermed medhold i sin påstand, og de sagsøgte tabte sagen [1]. De sagsøgte hæfter hver især for hele beløbet [1].

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at sagsøgeren siden 2001 havde vidst, at plankeværket stod skråt i forhold til skellinjen, så jord, der kunne se ud til at høre til naboejendommen, rettelig hørte til sagsøgerens ejendom [1]. De tidligere ejere af naboejendommen var bekendt med det, men oplysningen blev ikke videregivet til de sagsøgte ved købet [1]. Retten lagde også til grund, at den sagsøgte senest i februar 2022 var bekendt med erklæringen fra 2001, og at han i en mail skrev, at grunden var nøjagtig som fremvist ved købet [1]. Retten fandt, at sagsøgeren naturligt måtte forstå mailen som et udtryk for, at den sagsøgte fastholdt ejendomsret til jordstykket op til plankeværket, selv om det rettelig hørte til sagsøgerens ejendom [1]. Derfor havde sagsøgeren en berettiget interesse i at få konstateret ejendomsgrænsens rette beliggenhed [1]. Retten henviste til udstykningslovens § 39, hvorefter hegnssynet kan pålægge andre end rekvirenten at betale omkostningerne helt eller delvist, og hvorefter retten træffer afgørelsen, når sagen anlægges efter § 36, stk. 2, nr. 2 [2]. Da de sagsøgte havde tabt sagen, blev de også dømt til at betale sagsomkostninger på 21.063 kr., hvoraf 750 kr. var retsafgift og 20.313 kr. advokatbistand inkl. moms [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at en part, der har fastholdt en forkert opfattelse af et skel over for naboen, kan få pålagt at betale omkostningerne ved en skelforretning, når retten finder, at naboen havde en berettiget interesse i at få skellet konstateret [1]. Retten byggede dog på en konkret vurdering af forklaringer, en erklæring fra 2001 og en mail fra februar 2022, og det var den samlede bevisførelse, der førte til resultatet [1]. Efter analysens vurdering rækker dommen derfor ikke længere end de faktiske forhold i sagen. Den afgør ikke, hvordan omkostninger skal fordeles i andre skelsager, og den siger ikke, at en part altid skal betale, blot fordi hegnssynet har pålagt den anden part omkostningerne [1][2]. Dommen behandler heller ikke de øvrige forhold, som kom frem under forklaringerne, herunder mæglerens oplysninger om skellet og spørgsmålet om hævd [1]. Dommen er afsagt af Retten i Hjørring i første instans, og den har efter analysens vurdering begrænset vægt som vejledning for andre sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen bygger på udstykningslovens § 39, som giver hegnssynet mulighed for at pålægge andre end rekvirenten at betale omkostningerne helt eller delvist, og som bestemmer, at retten træffer afgørelsen, når sagen anlægges efter § 36, stk. 2, nr. 2 [2]. Dommen nævner også, at sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a, og det er den bestemmelse, der fastsætter renten på sagsomkostningerne i dommen [1][3]. En anden afgørelse om et hegn i skel, hvor retten stadfæstede et hegnssyns kendelse, drejede sig om en tvist med andre faktiske forhold, og den belyser kun generelt, hvordan skelsager kan behandles [4].

Fra kilderne

Vores grund er nøjagtig som den blev os fremvist ved købet d. 01.06.2021. [1]
På den baggrund havde Sagsøger en berettiget interesse i at få konstateret ejendomsgrænsens rette beliggenhed [1]
Der skal ved afgørelsen tages hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen. [2]

Kilder

  1. Sag om betaling af omkostninger i forbindelse med en skelforretning afholdt til fastlæggelse af et skel, som parterne ikke var enige om dommen · 19. september 2023
  2. Udstykningsloven § 39 lovbestemmelse · 14. juni 2018
  3. Renteloven § 8 a lovbestemmelse · 15. maj 2014
  4. Tvist bl.a. om, hvorvidt hæk mellem ejendomme var placeret i skel anden afgørelse med lignende indhold · 29. november 2010