Nikotinlugt fra radiatorer i en lejebolig: nævnet kunne ikke konstatere en mangel
Spørgsmålet var, om udlejeren skulle pålægges at udbedre en påstået nikotinlugt fra radiatorerne i en nyindflyttet lejebolig. Nævnet kunne ikke konstatere en sådan mangel og pålagde ikke udbedring, men henviste lejeren til boligretten.
Sagen
Lejeren overtog en lejebolig i Køge den 23. oktober 2025. Kort efter indflytningen oplevede lejeren, at der inden for 5-10 minutter efter, at radiatorerne blev tændt, opstod en kraftig nikotinlugt i hele lejligheden, særligt i stuen og et tilhørende værelse [1]. Lejeren gjorde gældende, at lugten gav kvalme og gjorde det umuligt at invitere familie, børnebørn og gæster [1]. Udlejeren havde forsøgt med ozonbehandling, maling af radiatorerne og fjernelse af tapet bag dem, uden at det havde effekt [1]. Lejeren krævede, at nævnet konstaterede, at radiatorerne skulle udskiftes, og at tapet skulle fjernes og væggene afrenses og males igen [1]. Udlejeren påstod frifindelse og bad om besigtigelse [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om lejemålet ved overtagelsen var mangelfuldt, så nævnet kunne pålægge udlejeren at udbedre lugten efter almenlejelovens § 16. Nævnet skulle afgøre, om en oprindelig mangel kunne konstateres med tilstrækkelig sikkerhed [1].
Resultatet
Nævnet kunne ikke konstatere en mangel svarende til den, lejeren havde påberåbt sig, og kunne derfor ikke pålægge udlejeren at udbedre den [1]. Nævnet kunne heller ikke udelukke, at sagkyndige vidner ville føre til en anden vurdering, og henviste derfor lejeren til at indbringe sagen for boligretten [1]. Udlejeren fik dermed medhold i, at der ikke blev pålagt udbedring, mens lejerens påstand ikke blev givet medhold [1].
Rettens begrundelse
Nævnet fastslog, at parterne var enige om, at der havde været mangler ved lejemålet, og at lejeren havde påberåbt dem rettidigt [1]. Ved besigtigelsen lugtede det ikke af nikotin ved ankomsten [1]. Efter ca. 20 minutter med tændte radiatorer fandt nævnet ikke en tydelig lugt af nikotin i lejemålet [1]. Nævnet vurderede, at lugt fra radiatorer formentlig skyldes, at radiatorerne og malingen skal varmes godt igennem, før lugten forsvinder [1]. Efter almenlejelovens § 18, stk. 1, kunne nævnet ikke med tilstrækkelig sikkerhed konstatere en mangel svarende til lejerens beskrivelse [1]. Nævnet var i tvivl, om der var en lugt af nikotin, og om den havde forbindelse til anvendelsen af radiatorerne [1]. Nævnet kunne derfor ikke afvise, at der kunne være tale om en oprindelig mangel, som sagkyndige vidner muligvis kunne konstatere [1]. Tvivlen ændrede ikke vurderingen, fordi nævnet ikke kunne fastslå, om lugten udgjorde en oprindelig mangel eller stammede fra en anden kilde. Derfor kunne nævnet ikke pålægge udlejeren at udbedre den, jf. almenlejelovens § 16, stk. 2 [1]. Nævnet understregede, at det ikke er tillagt kompetence til at foretage vidneafhøring [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at nævnet kræver, at en mangel kan konstateres med tilstrækkelig sikkerhed, før det kan pålægge udbedring [1]. Nævnet har ikke fastslået, at der var en nikotinlugt, eller at den stammede fra radiatorerne. Det har alene fastslået, at det ikke kunne konstatere det med tilstrækkelig sikkerhed [1]. Afgørelsen rækker derfor kort. Den afgør ikke, om der faktisk er en mangel i lejemålet, og den siger ikke, hvordan en domstol vil vurdere spørgsmålet. Efter nævnets henvisning er den endelige stillingtagen til, om lugten er en oprindelig mangel, åben ved boligretten, som har kompetence til at indkalde sagkyndige vidner [1]. Afgørelsen siger ikke noget om, hvilke konkrete udbedringer der er den rette løsning, fx om radiatorerne skal udskiftes [1]. Efter analysens vurdering er det mest præcise at sige, at nævnet fandt beviset for svagt til et pålæg, ikke at udlejeren var fri for ansvar for lugten [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejer sig om almenlejelovens § 16, der fastslår, at uenighed om, om det lejede var mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, afgøres af beboerklagenævnet, og at nævnet kan pålægge udlejeren at udbedre manglen [2]. Nævnets henvisning til boligretten bygger på dets egen begrundelse om, at det ikke er tillagt kompetence til at foretage vidneafhøring eller indkalde sagkyndige vidner [1]. En anden afgørelse fra samme nævn er tilsvarende ved, at nævnet afviste en sag om utilstrækkeligt luftskifte og skimmelvækst, fordi det ikke var kompetent til at vurdere luftskiftet, og henviste til boligretten [3]. Det er dog en anden type mangel, så den siger ikke, hvordan boligretten vil behandle lugtsagen [3].
Fra kilderne
beboerklagenævnet kan umiddelbart ikke konstatere en mangel som den af lejer påberåbte [1]
Nævnet kan ikke konstatere med tilstrækkelig sikkerhed, at lugten udgør en oprindelig mangel ved lejemålet [1]
ikke er tillagt kompetence til at foretage vidneafhøring [1]
Kilder
- Beboerklagenævnet, sag 2025-018574: Lejerens indflytning — Køge Kommune dommen · 24. februar 2026
- Almenlejeloven § 16 lovbestemmelse · 11. september 2019
- Beboerklagenævnet, sag 2026-007207: Beboerklagenævnets oprettelse og funktion mv. — Køge Kommune anden afgørelse med lignende indhold · 27. august 2026