Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En advokat hvisker hemmelighedsfuldt i telefonen, mens modpartens advokat står i døren med en dåsetelefon, hvis snor ikke er forbundet til noget.

Advokat ringede alene til dommeren efter kendelse og fik 10.000 kr. i bøde

AdvokatnævnetMyndigheder og klagerHenvendelse til dommer efter afsigelse af kendelse10. juni 2015

Spørgsmålet var, om en advokat brød god advokatskik ved at ringe til dommeren om baggrunden for en kendelse uden at inddrage modpartens advokat. Advokatnævnet svarede ja og gav en bøde på 10.000 kr.

Læs hele dommen


Sagen

Sagen udsprang af en retssag om en afskedigelse og forskelsbehandlingsloven. Den indklagede advokat repræsenterede den afskedigede. Klageadvokaten repræsenterede en arbejdsgiverforening for virksomheden. Den indklagede ønskede at føre en speciallæge som vidne, og det protesterede klageadvokaten imod [1]. Retten afgjorde ved kendelse af 8. oktober 2014, at lægen ikke måtte føres som vidne, fordi han ikke havde afgivet erklæring og ikke skulle forklare om faktiske forhold [1]. Dommeren sendte kendelsen til begge advokater. Efter modtagelsen ringede den indklagede til dommeren og gjorde opmærksom på, at lægen havde behandlet den afskedigede [1]. Samme dag søgte han Procesbevillingsnævnet om kæretilladelse og sendte kopi af ansøgningen og et brev om udsættelse til klageadvokaten [1]. Den 20. oktober 2014 omgjorde retten sin afgørelse, så lægen kunne forklare om faktiske forhold [1]. Klageadvokaten klagede til Advokatnævnet den 11. februar 2015 [1].

Spørgsmålet

Advokatnævnet skulle afgøre, om den indklagede advokat tilsidesatte god advokatskik ved efter en kendelse at ringe til dommeren om kendelsens baggrund uden samtidig at inddrage modpartens advokat [1].

Resultatet

Advokatnævnet gav klageadvokaten medhold. Nævnet fandt, at den indklagede havde tilsidesat god advokatskik, og pålagde ham en bøde på 10.000 kr. til statskassen [1].

Rettens begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i retsplejelovens § 126, stk. 1. Efter den bestemmelse skal en advokat udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik [1]. Nævnet fandt, at den indklagede havde tilsidesat denne pligt. Han havde ringet til dommeren efter kendelsen for at få en nærmere præcisering af baggrunden for den, uden samtidig at inddrage klageadvokaten [1]. Bøden blev fastsat efter retsplejelovens § 147 c, stk. 1 [1]. Klageadvokaten gjorde gældende, at opkaldet var efterprocedure, altså indlæg til dommeren efter afgørelsen, og at det var skærpende, at den indklagede ikke bagefter orienterede hende om samtalen [1]. Den indklagede gjorde gældende, at der ikke var tale om efterprocedure, fordi opkaldet kom efter afsigelsen. Han sagde, at formålet var at afklare et faktuelt forhold, så kæreskriftet kunne blive præcist. Han pegede også på, at klageadvokaten straks fik kæreskriftet, hvori telefonsamtalen var nævnt. Endelig anførte han, at kendelsen var procesledende, og at dommeren ikke længere var dommer i sagen [1]. I den gengivne afgørelse behandler nævnet ikke disse synspunkter enkeltvis. Nævnet lagde vægt på, at modpartens advokat ikke var inddraget i selve henvendelsen [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Advokatnævnet kan se en ensidig telefonisk henvendelse til dommeren som et brud på god advokatskik, selv når henvendelsen kommer efter, at kendelsen er afsagt. Det gælder, når den angår baggrunden for kendelsen, og modpartens advokat ikke er med [1]. Det ser ud til, at det ikke afgjorde sagen, at den indklagede senere sendte kæreskriftet til modparten. Nævnets korte begrundelse peger i stedet på, at modparten ikke var inddraget i selve samtalen [1]. Afgørelsen er dog en kendelse fra Advokatnævnet, og begrundelsen er kortfattet. Den siger efter analysens vurdering ikke noget om, hvordan nævnet vil bedømme andre former for kontakt til retten. Det gælder fx henvendelser af rent praktisk karakter, eller henvendelser hvor modparten er med eller på forhånd er orienteret. Den fastslår heller ikke, hvordan bødens størrelse generelt fastsættes. Kilderne viser ikke, at synspunktet er fast praksis, og de viser ikke, om den indklagede indbragte afgørelsen for retten [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Kun kendelsen selv indgår som relevant kilde her. Den bygger på retsplejelovens § 126, stk. 1, om god advokatskik, og på § 147 c, stk. 1, som giver nævnet hjemmel til at pålægge en bøde [1]. Efter § 147 d kan den indklagede indbringe afgørelsen for retten inden fire uger efter modtagelsen [1]. Underliggende retssag drejede sig om retsplejelovens § 341, som retten brugte til at afvise vidnet som uden betydning, og om § 222, som retten brugte til at omgøre sin procesledende afgørelse [1]. Nævnets sag havde deltagelse af fem medlemmer [1].

Fra kilderne

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. [1]
ved telefonisk at henvende sig til dommer I efter afsigelsen af kendelsen af 8. oktober 2014 om en nærmere præcisering af baggrunden for kendelsen uden samtidig hermed at have inddraget advokat A. [1]
Da afgørelsen om vidneførelse alene er af procesledende karakter, besluttede retten i medfør af retsplejelovens § 222 at omgøre sin afgørelse [1]

Kilder

  1. Henvendelse til dommer efter afsigelse af kendelse dommen · 10. juni 2015