Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: På et sejrsskammel i et bibliotek får vinderen en kæmpe stak bøger, mens nummer to glad tager imod en mindre stak og holder vinderens prisliste op, og en bibliotekar tysser i baggrunden.

Næstbedste tilbudsgiver må få en delkontrakt til vinderens pris

EU-DomstolenStaten og EU-reglerneDom i sag C-737/2213. juni 2024

Spørgsmålet var, om en ordregiver må tildele en delkontrakt til den næstbedste tilbudsgiver, hvis denne accepterer vinderens pris. EU-Domstolen svarede, at det ikke strider mod ligebehandling og gennemsigtighed, når ordningen står i udbudsbetingelserne.

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) er en indkøbscentral ejet af staten og Kommunernes Landsforening [1]. I februar 2020 udbød SKI en rammeaftale om biblioteksmaterialer med laveste pris som tildelingskriterium [1]. Danske bøger og noder blev delt i to delkontrakter: Øst og den større Vest [1]. Formålet var at bevare konkurrencen på et marked med få leverandører [1]. Efter udbudsbetingelserne skulle det billigste tilbud vinde Vest. Den næstbilligste tilbudsgiver kunne få Øst, hvis den accepterede vinderens priser [1]. BibMedia A/S vandt Vest, og Audio Visionary Music A/S (AVM) accepterede at levere Øst til BibMedias priser [1]. AVM klagede alligevel til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet fandt, at ordningen reelt lod den næstbedste ændre sin pris efter tilbudsfristen. Efter Klagenævnets opfattelse var det i strid med forbuddet mod forhandling [1]. SKI indbragte afgørelsen for domstolene. Østre Landsret forelagde sagen for EU-Domstolen [1].

Spørgsmålet

Er principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i artikel 18 i udbudsdirektivet (direktiv 2014/24) og det deraf følgende forhandlingsforbud til hinder for, at den næstbedste tilbudsgiver får en delkontrakt på betingelse af at levere til vinderens pris, når det står i udbudsbetingelserne på forhånd? [1]

Resultatet

EU-Domstolen fastslog, at principperne ikke er til hinder for en sådan ordning [1]. Det gælder, når ordningen følger af betingelserne i udbudsdokumenterne, og vinderen har fået en anden, større delkontrakt [1]. Svaret går i SKI's retning og imod Klagenævnets opfattelse. Den endelige afgørelse af sagen træffes af Østre Landsret [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24 [1]. Ligebehandling betyder, at tilbudsgivere skal behandles ens, både når de udarbejder tilbud, og når tilbuddene vurderes [1]. Gennemsigtighed betyder, at alle betingelser skal være klare, præcise og utvetydige [1]. De to principper forbyder forhandling under et offentligt udbud. Et tilbud kan derfor som udgangspunkt ikke ændres efter indgivelsen [1]. Domstolen fandt dog, at SKI's model ikke indeholdt noget element af forhandling [1]. Kriteriet om laveste pris blev overholdt for alle delkontrakter. Ordregiveren kunne ikke fravige kriteriet eller bede nogen ændre sit tilbud [1]. Det var priserne fra før tilbudsfristen, der endeligt afgjorde rangfølgen, og vinderens pris lå til grund for hele kontrakten [1]. Den næstbedste fik kun muligheden på grund af sin plads i rangfølgen [1]. Sagde den nej, gik muligheden videre ned ad rækken. Sagde alle nej, fik vinderen begge delkontrakter [1]. Ingen tilbudsgiver kunne ændre sin plads eller den pris, der blev brugt [1]. Modellen lå derfor inden for artikel 46 om opdeling i delkontrakter. Her kan ordregiveren fastsætte objektive og ikkediskriminerende kriterier for tildelingen [1]. Det var uden betydning, at der var tale om offentligt udbud. Samme betragtninger kan gælde ved begrænset udbud (hvor kun opfordrede aktører må byde) [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering giver dommen ordregivere et vist spillerum til at bruge opdeling i delkontrakter til at holde flere leverandører på et marked [1]. Det afgørende synes at være, at modellen er beskrevet på forhånd og alene styres af den rangfølge, som tilbuddene fra før fristen skaber [1]. Det er efter analysens vurdering denne mekanik, der adskiller modellen fra ulovlig forhandling: ingen kan forbedre sin placering eller påvirke prisen efter fristen [1]. Dommen rækker formentlig ikke længere end til modeller med samme træk. Sagen drejede sig om laveste pris som eneste kriterium, og om at vinderen fik den største delkontrakt [1]. Det er efter analysens vurdering uafklaret, hvordan en lignende model vil blive bedømt med andre tildelingskriterier, fx kvalitet, eller hvis betingelserne ikke er beskrevet klart nok. Dommen tager heller ikke stilling til, om modellen er forenelig med andre regler, fx proportionalitet, som også nævnes i artikel 18 [1]. Den forholder sig ikke til, om sådanne modeller faktisk fremmer konkurrencen. BibMedia oplyste i sit skriftlige indlæg, at det oprindelige udbud ikke blev genoptaget, men erstattet af et nyt. Domstolen bad derfor landsretten om oplysninger, og sagen kunne behandles, fordi landsretten bekræftede, at der efter dansk ret fortsat var søgsmålsinteresse [1]. Den konkrete sag afgøres af Østre Landsret [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24 om ligebehandling og gennemsigtighed, artikel 46 om opdeling i delkontrakter samt artikel 27 og 28 om offentligt og begrænset udbud [1]. I dansk ret svarer det til udbudslovens § 2, § 49, stk. 3, og § 56 [1]. Der blev ikke afgivet forslag til afgørelse fra generaladvokaten. Domstolen besluttede at afgøre sagen uden [1]. Domstolen byggede på sin tidligere praksis om forhandlingsforbuddet, bl.a. Casertana Costruzioni og Rad Service m.fl. [1]. Dommen gik imod Klagenævnet for Udbuds afgørelse af 14. januar 2021, som havde anset modellen for ulovlig forhandling [1]. Ud over dommen indeholder kilderne ikke oplysninger om, hvordan danske myndigheder senere har brugt den [1].

Fra kilderne

Dette ligebehandlingsprincip og dette princip om gennemsigtighed er til hinder for enhver forhandling mellem den ordregivende myndighed og en tilbudsgiver inden for rammerne af en offentlig udbudsprocedure [1]
indeholder imidlertid ikke noget element af forhandling som omhandlet i ovennævnte retspraksis. [1]
Ingen tilbudsgiver har således mulighed for ved en ændring af sit tilbud eller ved nogen form for forhandling at ændre sin plads i rangfølgen [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-737/22: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 13. juni 2024. — Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S mod BibMedia A/S. dommen · 13. juni 2024