Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En landmand slår græs på sin traktor lige ved siden af en lufthavnsbane, mens et fly letter bag ham, og får med høreværn græsser ved landingslysene.

Græsarealer ved lufthavne kan give landbrugsstøtte

EU-DomstolenStaten og EU-reglerneDom i sag C-684/132. juli 2015

Spørgsmålet var, om sikkerhedszoner ved lufthavnes baner kunne være støtteberettigede landbrugsarealer. Retten svarede, at det afhænger af landbrugerens autonomi og af, om landbrugsaktiviteten kan udøves uden betydelig hindring.

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

Klageren forpagtede arealer i sikkerhedszoner ved Aalborg Lufthavn og Flyvestation Skrydstrup og brugte dem til at høste græs til grøntpilleproduktion [1]. Aftalerne indeholdt krav om slåning, gødskning og hensyn til flyvemæssige operationer, og Forsvaret kunne bruge visse arealer til militære øvelser [1]. I 2005 ansøgte klageren om enkeltbetaling og fik tildelt betalingsrettigheder for arealerne [1]. Senere overdrog klageren rettighederne for Aalborg Lufthavn til Forsvaret og fortsatte med støtte for Skrydstrup i 2006-2009 [1]. I 2008 førte en revision af markblokregistret til, at arealer blev reduceret eller udgik, fordi sikkerhedszonerne efter myndighedernes syn ikke var støtteberettigede [1]. I 2011 blev betalingsrettigheder nedskrevet, og klageren blev pålagt at tilbagebetale støtte; klagecentret stadfæstede i 2012 [1]. Sagen blev derefter indbragt for Vestre Landsret, som forelagde Domstolen spørgsmål [1].

Spørgsmålet

Retten skulle afklare, om arealer i sikkerhedszoner ved lufthavnes landingsbaner samt rulle- og stopveje kan være »støtteberettigede hektar« efter reglerne [1]. Den skulle også tage stilling til, om klageren kunne opdage en eventuel fejl og var i god tro ved tilbagebetalingen [1].

Resultatet

Domstolen fastslog, at sådanne arealer kan være støtteberettigede, hvis landbrugeren har tilstrækkelig autonomi og kan udøve landbrugsaktiviteten på trods af ikke-landbrugsaktiviteter [1]. Den afviste, at klageren kunne påberåbe sig artikel 137, fordi han var underrettet inden 1. januar 2010 [1]. Den fastslog også, at vurderingen af fejl og god tro skal ske for hvert støtteår [1]. Klageren fik dermed ikke medhold i, at rettighederne var lovliggjort, men de konkrete arealspørgsmål skal afgøres af den nationale ret [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i definitionen af »støtteberettiget hektar« i artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 1782/2003 og artikel 34, stk. 2, litra a), i forordning nr. 73/2009 [1]. Den lagde vægt på, at et areal skal være et landbrugsareal, høre til landbrugerens bedrift og anvendes til landbrugsaktivitet eller fortrinsvis til landbrugsaktivitet, hvis det også bruges til andre formål [1]. Om arealet er permanent græsareal, afhænger af den faktiske anvendelse, og at slåningen også tjener flysikkerhed, er ikke i sig selv afgørende [1]. For at arealet hører til bedriften, kræves en vis autonomi; landbrugeren må ikke være fuldstændig underlagt bortforpagterens anvisninger [1]. Ved dobbelt anvendelse skal det vurderes, om landbrugsaktiviteten kan udøves uden i betydelig grad at være hæmmet af ikke-landbrugsaktivitetens intensitet, art, varighed og tidsramme [1]. For tilbagebetalingen fremhævede Domstolen, at artikel 137 ikke hjælper en landbruger, der er underrettet inden den 1. januar 2010 om, at tildelingen var uretmæssig [1]. Efter artikel 73, stk. 4, i forordning nr. 796/2004 skal fejlen vurderes ved udbetalingen og for hvert år, og landbrugeren forventes at udvise særlig agtpågivenhed [1]. Efter artikel 73, stk. 5, skal god tro vurderes for hvert år og vare til udgangen af det fjerde år efter udbetalingen [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at arealer ved lufthavne ikke automatisk falder uden for landbrugsstøtten, blot fordi de også har en sikkerhedsfunktion [1]. Den rækker dog ikke længere end til at opstille betingelser: Der skal være en landbrugsaktivitet, en vis autonomi for landbrugeren og en vurdering af, om andre aktiviteter i betydelig grad hæmmer landbruget [1]. Dommen afgør ikke de konkrete arealer i sagen; det overlades til den nationale ret at vurdere aftalerne, militære øvelser og flyveoperationer [1]. Den giver heller ikke faste kriterier for, hvor meget autonomi der kræves, eller hvornår en ikke-landbrugsaktivitet er betydeligt hæmmende [1]. For tilbagesøgning er budskabet, at en landbruger ikke kan regne med lovliggørelse, hvis vedkommende er underrettet inden 1. januar 2010, og at fejl og god tro skal vurderes år for år [1]. Dommen siger ikke, hvordan andre typer af dobbelt anvendelse skal bedømmes, og den er ikke rådgivning om en konkret sag [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen er hovedkilden og drejer sig om artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 1782/2003 og artikel 34, stk. 2, litra a), i forordning nr. 73/2009 samt reglerne om tilbagesøgning [1]. Generaladvokaten foreslog, at sådanne arealer principielt ikke skulle udelukkes, og at det havde betydning for, om landbrugeren kunne opdage fejlen [2]. Domstolen fulgte i hovedtræk den linje, men lagde vægt på autonomi og på, om landbrugsaktiviteten blev betydeligt hæmmet [1][2]. Kilderne 7-9 er andre sager om støtteberettigede arealer og bedrift, men de afgør ikke lufthavnsspørgsmålet [3][4][5]. Kilderne viser ikke en dansk praksis for, hvordan dommen er brugt [1].

Fra kilderne

Ved »støtteberettiget hektar« forstås ethvert landbrugsareal på bedriften, der er udlagt som agerjord og permanente græsarealer, undtagen arealer med permanente afgrøder eller skov, eller som anvendes til ikke-landbrugsaktiviteter. [1]
på betingelse af dels, at den landbruger, der anvender dette areal, har en tilstrækkelig autonomi i benyttelsen af arealet med henblik på udøvelsen af sin landbrugsaktivitet [1]
en landbruger, der inden den 1. januar 2010 blev underrettet om, at tildelingen af betalingsrettigheder til vedkommende var uretmæssig, ikke med føje kan påberåbe sig denne artikel [1]
sådanne arealer som dem, der er omhandlet i den for den forelæggende ret verserende sag, principielt ikke bør anses for at falde uden for anvendelsesområdet for »støtteberettiget hektar« [2]

Kilder

  1. Dom i sag C-684/13: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. juli 2015. — Johannes Demmer mod Fødevareministeriets Klagecenter. dommen · 2. juli 2015
  2. Forslag til afgørelse i sag C-684/13: Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 26. februar 2015. — Johannes Demmer mod Fødevareministeriets Klagecenter. generaladvokatens forslag til afgørelse · 26. februar 2015
  3. Forslag til afgørelse i sag C-61/09: FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. MAZÁK fremsat den 11. maj 2010 1 Sag C-61/09 anden afgørelse med lignende indhold · 11. maj 2010
  4. Dom i sag C-294/19: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 29. april 2021. — Agenţia de Plăţi şi Intervenţie pentru Agricultură - Centrul Judeţean Tulcea mod SC Piscicola Tulcea SA og Ira Invest SRL mod anden afgørelse med lignende indhold · 29. april 2021
  5. Forslag til afgørelse i sag C-333/15: Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 10. marts 2016. anden afgørelse med lignende indhold · 10. marts 2016