Byggeplads- og stilladsudgifter i forbedringstillæg til husleje i en ældre ejendom
Spørgsmålet var, om udlejer kunne medtage hele udgiften til byggeplads og stillads i forbedringstillæggene til huslejen. Ankenævnet fastsatte i stedet et skønsmæssigt beløb for udgifterne, fordi udlejer ikke kunne fordele den fulde udgift på de enkelte arbejder.
Sagen
Lejligheden er på 64 m² i en udlejningsejendom opført i 1903 [1]. Udlejer, Encore+ Residhagen K/S, ville opkræve forbedringstillæg for fem arbejder: sprinkling og røgalarmer, branddøre, Salto-låsesystem, isolering og videodørtelefon [1]. Et tidligere huslejenævnsafgørelse fra 2022 havde nedsat tillæggene i samme ejendom [1]. Huslejenævnet traf i januar 2023 en ny afgørelse, hvor det ikke medregnede udgifter til byggeplads og stillads [1]. Udlejer indbragte afgørelsen for ankenævnet og gjorde gældende, at byggeplads- og stilladsudgifter er nødvendige følgeudgifter [1]. Udlejer havde samlet byggeplads- og stilladsudgifter på 6.829.560 kr. og fordelte dem efter håndværkerudgifterne [1]. Ankenævnet besigtigede ejendommen i december 2025 [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, hvor stor en del af byggeplads- og stilladsudgifterne der kunne medtages i beregningen af forbedringstillæggene. Lejeren havde desuden bedt om, at anken blev afvist, men nævnet behandlede sagen i realiteten [1].
Resultatet
Ankenævnet fastsatte byggeplads- og stilladsudgifterne skønsmæssigt til 70.000 kr. for sprinkling og røgalarm, 50.000 kr. for branddøre, 60.000 kr. for låse, 20.000 kr. for videotelefoni og 80.000 kr. for isolering, alle ekskl. moms [1]. Nævnet godkendte tillæg på den baggrund, fx 1.303,95 kr. pr. år for branddørene [1]. Udlejer fik dermed delvist medhold, og der blev ikke pålagt noget tillægsgebyr, fordi lejeren ikke fik fuldt medhold [1].
Rettens begrundelse
Ankenævnet tog udgangspunkt i lejelovens § 128, som giver udlejer ret til at forhøje lejen, når forbedringen øger det lejedes værdi [1]. Det er kun den del af en udgift, der øger værdien, der kan medtages, og udgifter til sparet vedligeholdelse skal trækkes fra [1]. Hvor stor en del af udgifterne der er forbedring, afgøres konkret [1]. Ekstraordinært store udgifter kan ikke medtages fuldt ud, og udlejer kan kun beregne tillægget ud fra en rimelig udgift [1]. Nævnet fandt ved besigtigelsen, at tagarbejderne havde medført en væsentlig forøgelse af de samlede byggeplads- og stilladsudgifter [1]. Udlejer kunne derfor ikke fordele den fulde udgift forholdsmæssigt på de fem arbejder [1]. Nævnet fandt dog, at arbejderne under alle omstændigheder ville give udgifter til blandt andet byggeplads, og fastsatte derfor et skøn [1]. Nævnet understregede, at det kun tog stilling til byggeplads- og stilladsudgifterne [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at udlejer ikke uden videre kan lægge hele udgiften til byggeplads og stillads ind i et forbedringstillæg, når andre arbejder har givet et ekstra stort udgiftsomfang [1]. Det er efter analysens vurdering afgørende, at nævnet byggede på en besigtigelse og på, at tagarbejderne gjorde udgifterne større end normalt for de fem arbejder [1]. Nævnet fastsatte derfor et skønsmæssigt beløb, og ikke en fast regel, så afgørelsen rækker efter analysens vurdering kun så langt som de konkrete forhold i denne ejendom. Afgørelsen afgør ikke, hvordan lignende udgifter skal fordeles i andre sager. Nævnet tog heller ikke stilling til de forbedringsandele, finansieringsudgifter eller lignende, som huslejenævnet havde anvendt [1]. Den tidligere huslejenævnsafgørelse fra 2022 blev ikke anket, og den har kun retskraft, altså bindende virkning, mellem den konkrete lejer og udlejer [1]. Efter analysens vurdering bør afgørelsen læses sammen med disse begrænsninger.
Sådan hænger kilderne sammen
Ankenævnet henviser til lejelovens § 128 om forbedringsforhøjelser, som er den regel, afgørelsen bygger på [1]. Lov om boligforhold § 89 giver ankenævnet kompetence til at behandle afgørelser fra huslejenævnet og fastsætter fristen på 4 uger for at indbringe dem [3]. Den ældre tekst i boligreguleringsloven § 44 indeholder en tilsvarende regel om indbringelse inden 4 uger [4]. En anden afgørelse, sag 2023-0053304, omtales kort som en godkendelse af medtagelse af skønsmæssigt fastsatte byggeplads- og stilladsudgifter i beregningen af forbedringstillæg [5]. Kilde 6 er kun et kort resumé, så den viser ikke, hvilke beløb eller begrundelser der blev brugt [5]. Lejelovens § 194, som også gengives i afgørelsen, handler om udlejerens meddelelsespligt til beboerne, når lejeren har fået helt eller delvist medhold [1][2].
Fra kilderne
tagarbejderne har medført en væsentlig forøgelse af de samlede byggeplads-/stilladsudgifter [1]
Såfremt udgifter ikke er sædvanlige i forbindelse med arbejder af den nævnte type eller er ekstraordinært store, kan udlejer ikke beregne et forbedringstillæg af den fulde udgift. [1]
Udlejer kan således alene beregne et forbedringstillæg på baggrund af den rimelige udgift. [1]
Kilder
- Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn, sag 2023-0053343: Huslejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 2 — Københavns Kommune dommen · 29. januar 2026
- Lejeloven § 194 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Lov om boligforhold § 89 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Boligreguleringsloven § 44 lovbestemmelse · 11. september 2019
- Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn, sag 2023-0053304: Huslejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 1 — Københavns Kommune anden afgørelse med lignende indhold · 29. januar 2026