Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En venlig nævnsmand skønner med tommelfingeren, hvor meget af stilladset om en gammel københavnsk ejendom der tæller, mens udlejeren ruller en kæmpe regning ud, og en lejer drikker kaffe oppe på stilladset.

Byggeplads- og stilladsudgifter i forbedringstillæg til husleje i en ældre ejendom

Ankenævnet for de Københavnske HuslejenævnBolig og naboerAnkenævnet for de Københavnske Huslejenævn, sag 2023-005334329. januar 2026

Spørgsmålet var, om udlejer kunne medtage hele udgiften til byggeplads og stillads i forbedringstillæggene til huslejen. Ankenævnet fastsatte i stedet et skønsmæssigt beløb for udgifterne, fordi udlejer ikke kunne fordele den fulde udgift på de enkelte arbejder.

Læs hele dommen


Sagen

Lejligheden er på 64 m² i en udlejningsejendom opført i 1903 [1]. Udlejer, Encore+ Residhagen K/S, ville opkræve forbedringstillæg for fem arbejder: sprinkling og røgalarmer, branddøre, Salto-låsesystem, isolering og videodørtelefon [1]. Et tidligere huslejenævnsafgørelse fra 2022 havde nedsat tillæggene i samme ejendom [1]. Huslejenævnet traf i januar 2023 en ny afgørelse, hvor det ikke medregnede udgifter til byggeplads og stillads [1]. Udlejer indbragte afgørelsen for ankenævnet og gjorde gældende, at byggeplads- og stilladsudgifter er nødvendige følgeudgifter [1]. Udlejer havde samlet byggeplads- og stilladsudgifter på 6.829.560 kr. og fordelte dem efter håndværkerudgifterne [1]. Ankenævnet besigtigede ejendommen i december 2025 [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, hvor stor en del af byggeplads- og stilladsudgifterne der kunne medtages i beregningen af forbedringstillæggene. Lejeren havde desuden bedt om, at anken blev afvist, men nævnet behandlede sagen i realiteten [1].

Resultatet

Ankenævnet fastsatte byggeplads- og stilladsudgifterne skønsmæssigt til 70.000 kr. for sprinkling og røgalarm, 50.000 kr. for branddøre, 60.000 kr. for låse, 20.000 kr. for videotelefoni og 80.000 kr. for isolering, alle ekskl. moms [1]. Nævnet godkendte tillæg på den baggrund, fx 1.303,95 kr. pr. år for branddørene [1]. Udlejer fik dermed delvist medhold, og der blev ikke pålagt noget tillægsgebyr, fordi lejeren ikke fik fuldt medhold [1].

Rettens begrundelse

Ankenævnet tog udgangspunkt i lejelovens § 128, som giver udlejer ret til at forhøje lejen, når forbedringen øger det lejedes værdi [1]. Det er kun den del af en udgift, der øger værdien, der kan medtages, og udgifter til sparet vedligeholdelse skal trækkes fra [1]. Hvor stor en del af udgifterne der er forbedring, afgøres konkret [1]. Ekstraordinært store udgifter kan ikke medtages fuldt ud, og udlejer kan kun beregne tillægget ud fra en rimelig udgift [1]. Nævnet fandt ved besigtigelsen, at tagarbejderne havde medført en væsentlig forøgelse af de samlede byggeplads- og stilladsudgifter [1]. Udlejer kunne derfor ikke fordele den fulde udgift forholdsmæssigt på de fem arbejder [1]. Nævnet fandt dog, at arbejderne under alle omstændigheder ville give udgifter til blandt andet byggeplads, og fastsatte derfor et skøn [1]. Nævnet understregede, at det kun tog stilling til byggeplads- og stilladsudgifterne [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at udlejer ikke uden videre kan lægge hele udgiften til byggeplads og stillads ind i et forbedringstillæg, når andre arbejder har givet et ekstra stort udgiftsomfang [1]. Det er efter analysens vurdering afgørende, at nævnet byggede på en besigtigelse og på, at tagarbejderne gjorde udgifterne større end normalt for de fem arbejder [1]. Nævnet fastsatte derfor et skønsmæssigt beløb, og ikke en fast regel, så afgørelsen rækker efter analysens vurdering kun så langt som de konkrete forhold i denne ejendom. Afgørelsen afgør ikke, hvordan lignende udgifter skal fordeles i andre sager. Nævnet tog heller ikke stilling til de forbedringsandele, finansieringsudgifter eller lignende, som huslejenævnet havde anvendt [1]. Den tidligere huslejenævnsafgørelse fra 2022 blev ikke anket, og den har kun retskraft, altså bindende virkning, mellem den konkrete lejer og udlejer [1]. Efter analysens vurdering bør afgørelsen læses sammen med disse begrænsninger.

Sådan hænger kilderne sammen

Ankenævnet henviser til lejelovens § 128 om forbedringsforhøjelser, som er den regel, afgørelsen bygger på [1]. Lov om boligforhold § 89 giver ankenævnet kompetence til at behandle afgørelser fra huslejenævnet og fastsætter fristen på 4 uger for at indbringe dem [3]. Den ældre tekst i boligreguleringsloven § 44 indeholder en tilsvarende regel om indbringelse inden 4 uger [4]. En anden afgørelse, sag 2023-0053304, omtales kort som en godkendelse af medtagelse af skønsmæssigt fastsatte byggeplads- og stilladsudgifter i beregningen af forbedringstillæg [5]. Kilde 6 er kun et kort resumé, så den viser ikke, hvilke beløb eller begrundelser der blev brugt [5]. Lejelovens § 194, som også gengives i afgørelsen, handler om udlejerens meddelelsespligt til beboerne, når lejeren har fået helt eller delvist medhold [1][2].

Fra kilderne

tagarbejderne har medført en væsentlig forøgelse af de samlede byggeplads-/stilladsudgifter [1]
Såfremt udgifter ikke er sædvanlige i forbindelse med arbejder af den nævnte type eller er ekstraordinært store, kan udlejer ikke beregne et forbedringstillæg af den fulde udgift. [1]
Udlejer kan således alene beregne et forbedringstillæg på baggrund af den rimelige udgift. [1]

Kilder

  1. Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn, sag 2023-0053343: Huslejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 2 — Københavns Kommune dommen · 29. januar 2026
  2. Lejeloven § 194 lovbestemmelse · 23. marts 2022
  3. Lov om boligforhold § 89 lovbestemmelse · 23. marts 2022
  4. Boligreguleringsloven § 44 lovbestemmelse · 11. september 2019
  5. Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn, sag 2023-0053304: Huslejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 1 — Københavns Kommune anden afgørelse med lignende indhold · 29. januar 2026