Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En skattemedarbejder bladrer i en kalender med tomme sider foran en splinterny, tom landbrugsbygning, mens landmanden stolt viser den frem, og en enlig høne går rundt derinde.

Momsfradrag for byggeri afvist, da udlejningsvirksomheden ikke var godtgjort

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 18-000739418. januar 2022

Spørgsmålet var, om en landbrugsvirksomhed kunne fradrage købsmoms af en bygning opført i 2015, når den ikke havde momspligtig omsætning i perioden 2015 til 2017. Landsskatteretten svarede nej og stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse på 497.901 kr.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed med kornavl, registreret til moms fra 2011 [1]. Efter at en gildesal brændte ned i 2015, opførte virksomheden en ny bygning på 264 m² [1]. Den rummede en lejlighed på 100 m², et lager, garage og værksted på 120 m² samt 44 m² til musik og opbevaring [1]. Virksomheden fratrak indgående moms (den moms, den har betalt på sine køb) på 497.901 kr. for perioden 1. januar 2015 til 30. september 2017, men den angav ikke udgående moms (moms, den opkræver af sine salg) i perioden [1]. Klageren oplyste i februar 2018, at lejligheden dengang blev brugt privat, men at den på sigt skulle udlejes [1]. Udlejningen startede først i 2018, efter en vandskade i lejligheden i februar 2017 [1]. Skattestyrelsen forhøjede momstilsvaret med 497.901 kr. [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om virksomheden havde ret til at fradrage den indgående moms, når Skattestyrelsen ikke anså virksomheden for at have udøvet selvstændig økonomisk virksomhed i perioden [1]. Retten skulle vurdere, om virksomheden kunne vise en erklæret hensigt om momspligtig udlejning i den pågældende periode [1].

Resultatet

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse [1]. Skattestyrelsen fik dermed medhold, mens klageren ikke fik medhold i sin påstand om fradrag [1].

Rettens begrundelse

Retten tog udgangspunkt i momslovens § 3, stk. 1, hvor afgiftspligtige personer defineres som personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, og i momslovens § 37, stk. 1, der giver fradrag for indkøb, som udelukkende anvendes til virksomhedens afgiftspligtige leverancer [1]. Retten henviste til EU-Domstolens afgørelser i sagerne Rompelman, Breitsohl og Enkler, som den gengav [1]. Ifølge Rompelman påhviler det den, der anmoder om fradrag, at godtgøre, at betingelserne er opfyldt, og den erklærede hensigt kan kræves bestyrket af objektive momenter [1]. Ifølge Breitsohl kan en person, der har til hensigt at påbegynde økonomisk virksomhed, fratrække momsen af de første investeringer, uden at afvente den faktiske drift [1]. Efter en samlet konkret vurdering fandt retten, at virksomheden ikke havde godtgjort en sådan hensigt om udlejning i perioden [1]. Der blev lagt vægt på, at virksomheden ikke havde fremlagt en fyldestgørende forretningsplan og budget, billedmateriale, annoncer eller andet objektivt materiale om udlejningen [1]. Oversigten over indtjening gennem udlejningsportalen ændrede ikke herved, fordi udlejningen først var foretaget fra maj 2018 til april 2021 [1]. Vandskaden ændrede heller ikke billedet, da udlejningen heller ikke var påbegyndt før skaden [1]. Fakturaer for udlejning af studie og græsning blev ikke tillagt betydning, fordi udlejningen af disse først var påbegyndt i efteråret 2020 [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at en virksomhed, der vil fradrage moms af en investering, skal kunne dokumentere en konkret og objektivt underbygget hensigt om momspligtig virksomhed [1]. Dommen understreger, at bevisbyrden ligger hos den, der anmoder om fradraget, og at en erklæret hensigt alene ikke er tilstrækkelig [1]. Efter analysens vurdering er det særligt vægtigt, at retten lagde vægt på manglende forretningsplan, budget, annoncer og billeder, og at udlejningen først var påbegyndt efter den periode, der blev prøvet [1]. Dommen omfatter kun perioden fra 1. januar 2015 til 30. september 2017, og den tager ikke stilling til udlejningen efter 2018 [1]. Skattestyrelsen havde i sine bemærkninger rejst spørgsmål om korttidsudlejning og om momsfri udlejning af fast ejendom, men retten afgjorde ikke disse spørgsmål [1]. Efter analysens vurdering kan dommen derfor ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager, hvor forholdene er anderledes, fx hvor der foreligger mere dokumentation for en tidligere planlagt udlejning [1]. Den siger heller ikke noget om, hvordan fradrag skal opgøres for en bygning, der både indeholder bolig og erhvervsrum [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er den eneste dom i sagen. Dommen bygger på momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13, stk. 1, nr. 8, og § 37, stk. 1, samt på EU-Domstolens afgørelser i sagerne Rompelman, Breitsohl og Enkler, som dommen gengiver [1][2][3][4][5]. Skattestyrelsen henviste i sin afgørelse også til momslovens § 39, stk. 2, om lokaler, der anvendes som bolig eller til udlejning [1][6]. Skattestyrelsen fastholdt sin opfattelse under sagen, og Landsskatteretten fulgte den [1]. Dommen oplyser ikke, hvordan andre myndigheder har anvendt afgørelsen.

Fra kilderne

Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har godtgjort den erklærede hensigt om at drive selvstændig økonomisk virksomhed [1]
Det er således virksomheden, der skal godtgøre, at den ved bygningens opførelse i 2015 handlede i egenskab af en afgiftspligtig person. [1]
Der er lagt vægt på, at udlejning af lejligheden gennem [virksomhed2] først er foretaget i perioden fra maj 2018 til april 2021. [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 18-0007394: Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 497.901 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2015 til den 30. september 2017 dommen · 18. januar 2022
  2. Momsloven § 37 lovbestemmelse · 10. oktober 2019
  3. Momsloven § 3 lovbestemmelse · 10. oktober 2019
  4. Momsloven § 4 lovbestemmelse · 10. oktober 2019
  5. Momsloven § 13 lovbestemmelse · 10. oktober 2019
  6. Momsloven § 39 lovbestemmelse · 10. oktober 2019