EU-Domstolen godkender finansiel korrektion for mangelfuld arealkontrol
Sagen drejede sig om, hvorvidt Kommissionen kunne udelukke danske landbrugsudgifter fra EU-finansiering på grund af mangler ved telemålingskontrol og kontrol med udtagne arealer. Domstolen forkastede Danmarks appel og godkendte korrektionerne.
In English · En français · Auf Deutsch
Sagen
Kommissionen foretog i oktober og december 2004 kontrol på stedet af, hvordan de danske myndigheder i ansøgningsårene 2002-2004 anvendte det integrerede system for markafgrøder. Kommissionen mente, at Danmark ikke havde overholdt reglerne om telemålingskontrol og om kontrol med udtagne arealer. Efter korrespondance og en forligsprocedure besluttede Kommissionen i 2009 at udelukke visse danske udgifter fra EU-finansiering med faste korrektioner på 2%, 5% og 10%. Korrektionerne drejede sig bl.a. om mangler ved måling af parceller og ved kontrollen med plantedække og andre forhold på udtagne arealer. Kongeriget Danmark anlagde sag ved Retten, som frifandt Kommissionen. Danmark appellerede derefter til Domstolen [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om Kommissionen med rette kunne udelukke danske udgifter fra EU-finansiering på grund af mangler ved telemålingskontrol og kontrol med udtagne arealer, og om de faste korrektioner var lovlige [1].
Resultatet
Domstolen forkastede appellen [1]. Kongeriget Danmark skulle betale sagens omkostninger [1]. Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene, Republikken Finland og Kongeriget Sverige bar deres egne omkostninger [1].
Rettens begrundelse
Domstolen lagde vægt på, at medlemsstaterne skal sikre en effektiv kontrol og en målnøjagtighed, der mindst svarer til den, der kræves ved officiel opmåling [1]. Medlemsstaterne kan selv vælge målemetode, men metoden skal være nøjagtig [1]. Kommissionen kan derfor kontrollere de nationale målinger med en anden metode, fx GPS-målinger, og den er ikke bundet til at bruge samme metode som medlemsstaten [1]. Domstolen fremhævede også, at Kommissionen kan bygge på stikprøvekontrol, fordi det er praktisk umuligt at kontrollere alle parceller i hver medlemsstat [1]. For at en finansiel korrektion er berettiget, skal Kommissionen vise en begrundet og rimelig tvivl om de nationale kontrolforanstaltninger eller tallene [1]. Medlemsstaten må så føre det mest detaljerede og fuldstændige bevis for, at kontrollen faktisk er foretaget, eller at tallene er rigtige [1]. Domstolen fandt, at Danmark ikke havde fjernet Kommissionens tvivl, bl.a. fordi der var konstateret uregelmæssigheder på udtagne parceller, og fordi Danmark ikke havde truffet tilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger ved telemålingen [1]. Om plantedække fastslog Domstolen, at et plantedække på udtagne arealer skal plejes, men at der ikke var tale om en implicit pligt til slåning [1]. Endelig kunne faste korrektioner bruges, når det ikke var muligt præcist at fastslå EU’s tab, og Danmark havde ikke bevist, at uregelmæssighederne var enkeltstående [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen nogle generelle linjer i EU-regnskabsafslutningen for landbrugsstøtte. Medlemsstaterne har hovedansvaret for kontrollen, og Kommissionen kan efterprøve den med stikprøver og med andre målemetoder, når blot formålet er at vurdere nøjagtigheden [1]. Dommen peger også på, at en medlemsstat ikke kan nøjes med at kritisere Kommissionens stikprøver; staten må fremlægge detaljeret dokumentation for, at kontrollen faktisk har været gennemført, eller at tallene er rigtige [1]. Den viser desuden, at faste korrektioner kan anvendes, når det ikke er muligt præcist at opgøre tabet, og når der er en begrundet og rimelig tvivl om kontrolsystemets pålidelighed [1]. Efter analysens vurdering er det især denne fordeling af bevisbyrden, der er værd at bemærke. Dommen afgør ikke, hvordan andre kontrolsystemer eller andre støtteordninger skal vurderes; det vil fortsat afhænge af de konkrete regler og de beviser, der foreligger i den enkelte sag [1]. Den skal derfor læses som en dom om de konkrete kontrolkrav og den konkrete bevisførelse, ikke som en generel facitliste for alle EU-støtteordninger [1]. Det er en vurdering, ikke rådgivning [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er Domstolens dom, og kilde 2 er generaladvokatens forslag til afgørelse i samme sag [1][2]. Generaladvokaten foreslog bl.a., at det første anbringende delvis skulle afvises og delvis forkastes som ugrundet [2]. Domstolen endte med at forkaste appellen [1]. Sagen drejede sig om forordning nr. 2419/2001 om kontrol og telemåling, forordning nr. 2316/1999 om udtagne arealer og reglerne om finansielle korrektioner i forbindelse med EUGFL [1]. Dommen gengiver også, at Kommissionen kan bygge på stikprøver og på en begrundet og rimelig tvivl, og at medlemsstaten må føre detaljeret bevis for sine kontroller [1].
Fra kilderne
Kommissionen kan følgelig legitimt basere sig på oplysninger, der er indsamlet ved stikprøveundersøgelser. [1]
Det påhviler følgelig medlemsstaten at føre det mest detaljerede og fuldstændige bevis for, at kontrollen faktisk er foretaget [1]
den skal fremlægge bevis for, at den nærer en begrundet og rimelig tvivl med hensyn til disse kontrolforanstaltninger eller disse tal [1]
Det første anbringende skal følgelig delvis afvises og delvis forkastes som ugrundet. [2]
Kilder
- Dom i sag C-417/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. oktober 2014. — Kongeriget Danmark mod Europa-Kommissionen. dommen · 15. oktober 2014
- Forslag til afgørelse i sag C-417/12: Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Jääskinen fremsat den 30. april 2014. — Kongeriget Danmark mod Europa-Kommissionen. generaladvokatens forslag til afgørelse · 30. april 2014