Mekanisk udsugning i 51 lejemål: nævnet godkendte en forhøjelse på 315 kroner om året
Spørgsmålet var, om en forbedringsforhøjelse på 315,02 kr. årligt for mekanisk udsugning i 51 lejemål kunne godkendes. Nævnet godkendte forhøjelsen, fordi arbejdet skønnedes at modsvare en øget brugsværdi.
Sagen
Udlejeren ville etablere mekanisk udsugning i stedet for det tidligere naturlige aftræk i 51 lejemål i ejendommen [1]. Arbejdet omfattede lys- og fugtstyret ventilation og isolering i tagetagen for at afværge kondens- og fugtskader [1]. Udgifterne var opgjort til 452.570 kr., og udlejeren trak 50 procent fra som sparet vedligeholdelse, så 226.285 kr. blev tilbage [1]. Restbeløbet blev beregnet med en årlig ydelse på 7,10 procent, eller 16.066 kr., og fordelt på de 51 lejligheder, så forhøjelsen blev 315,02 kr. årligt pr. lejlighed [1]. Arbejdet blev varslet 20. marts 2013 til ikrafttræden 1. juli 2013 [1]. Lejerforeningen gjorde for beboerrepræsentationen indsigelse 30. april 2013, og udlejeren indbragte sagen for huslejenævnet [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om den varslede forbedringsforhøjelse på 315,02 kr. årligt kunne godkendes, og om den modsvarede den forøgede brugsværdi efter lejelovens § 58 [1][3].
Resultatet
Nævnet kunne godkende den varslede lejeforhøjelse på 315,02 kr. årligt [1]. Udlejeren fik dermed medhold, og indsigelsen fra lejerforeningen for beboerrepræsentationen førte ikke til en lavere forhøjelse [1].
Rettens begrundelse
En forbedringsforhøjelse er en huslejestigning efter en forbedring af det lejede, og lejeloven giver udlejeren ret til at forhøje lejen med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi [3]. Nævnet fandt, at forhøjelsen skønnes at modsvare brugsværdiforøgelsen efter principperne i lejelovens § 58 [1][3]. Lejerforeningen havde for beboerrepræsentationen gjort gældende, at der tidligere var velfungerende aftrækskanaler, og at arbejdet derfor ikke gav en brugsværdiforøgelse [1]. Nævnet fandt dog, at der er en øget brugsværdi forbundet med en mekanisk ventilation på badeværelset [1]. Ventilatoren tændes sammen med lyset og stopper to minutter efter, at lyset slukkes, og en fugtføler starter den ved høj fugtighed [1]. Nævnet mente, at installationen formindsker risikoen for fugtskader [1]. Aftrækskanalen på loftet var efterisoleret på den eksisterende isolering [1]. Nævnet fandt ikke grundlag for et større fradrag i udgifterne end det fradrag, udlejeren allerede havde foretaget [1]. Den årlige forhøjelse på 315,02 kr. kunne derfor godkendes [1]. Det fremgår også, at beboerrepræsentationen var orienteret i brev af 24. maj 2012, før arbejdet blev igangsat, jf. lejelovens § 66, stk. 1, litra b [1][4].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan et huslejenævn kan vurdere, om en forbedring af ventilation og isolering modsvares af en forhøjelse af huslejen. Den viser især, at en ny mekanisk ventilation i et badeværelse kan regnes som en øget brugsværdi, og at et fradrag for sparet vedligeholdelse indgår i beregningen [1]. Afgørelsen er truffet af huslejenævnet og er ikke en domstolsafgørelse, og den er ikke en generel afgørelse om alle ventilationsarbejder [1]. Efter analysens vurdering rækker den kun så langt, som de konkrete forhold i sagen gør: udgiftsbeløbet, den enkelte installation og den måde, nævnet vurderede lejerforeningens synspunkt om de tidligere kanaler på [1]. Den afgør ikke, om en tidligere aftrækskanal i andre bygninger udelukker en brugsværdiforøgelse, og den siger ikke noget om, hvordan andre lejeforhøjelser for lignende arbejder vil blive bedømt [1]. Efter analysens vurdering gengiver afgørelsen heller ikke en fast fordeling af, hvor stor en del af udgifterne der skal fradrages; nævnet vurderede fradraget i netop denne sag [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Afgørelsen bygger på lejelovens regler om forbedringsforhøjelse. Lejelovens § 58 fastslår, at udlejeren efter § 66 kan forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi [3]. Lejelovens § 59 fastsætter, at kravet skal være skriftligt og indeholde en beregning, og at lejeren kan gøre indsigelse, mens udlejeren i ejendomme med beboerrepræsentation skal indbringe sagen for huslejenævnet, hvis kravet fastholdes [2]. Lejelovens § 66, stk. 1, litra b, bestemmer, at beboerrepræsentanterne skal have tre ugers adgang til at udtale sig, før forbedringer, der medfører lejeforhøjelse, iværksættes [4]. Afgørelsen henviser kun til lejelovens § 59, stk. 5, men nævnet anvendte principperne i § 58 ved vurderingen [1]. Materialet indeholder ingen andre afgørelser om sagen, så der er ikke oplysninger om, hvordan andre myndigheder eller domstole har brugt den [1].
Fra kilderne
Efter nævnets opfattelse er der en øget brugsværdi forbundet med en mekanisk ventilation på badeværelset. [1]
Har udlejeren under iagttagelse af § 66 forbedret det lejede, kan han forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi. [3]
Nævnet er af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at foretage et større fradrag i udgifterne, end det fradrag der er foretaget af udlejer. [1]
Kilder
- Huslejenævnet, sag 13/8529: Forbedringer småhuse, lejeforhold mv. i private boliger — Hørsholm Kommune dommen · 22. august 2013
- Lejeloven § 59 lovbestemmelse · 14. august 2010
- Lejeloven § 58 lovbestemmelse · 14. august 2010
- Lejeloven § 66 lovbestemmelse · 14. august 2010