Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En mægler taler i tåger i telefonen, sælgeren besvimer ved tanken om et kæmpe afslag, og tre nævnsmedlemmer med parykker leder forgæves efter et beløb på et papir.

Vildledte mægleren sælgeren om købernes afslag?

Mægler frifundet efter klage over uklart udtryk om købernes afslag på deres hus

Disciplinærnævnet for EjendomsmæglereBolig og naboerSag 874 AA mod Ejendomsmægler BB30. marts 2026

Spørgsmålet var, om en ejendomsmægler vildledte en sælger om baggrunden for et ekstra afslag på 50.000 kr. Nævnet fandt det ikke godtgjort og frifandt mægleren.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren havde sin ejendom til salg for 2.895.000 kr. Parterne indgik en betinget købsaftale, fordi køberne først skulle sælge deres eget hus. Købesummen blev aftalt til 2.805.000 kr. [1] Den indklagede ejendomsmægler solgte købernes hus og rådgav samtidig køberne ved købet af klagerens ejendom. [1] Da købernes hus fik et bud under udbudsprisen, kontaktede mægleren klagerens mægler og spurgte, om klageren ville acceptere et yderligere afslag på 50.000 kr. Klageren accepterede. [1] Klageren gjorde gældende, at han fik det indtryk, at købernes afslag lå på 200.000-300.000 kr. Ifølge klageren fortalte køberne senere, at de havde solgt for 4.850.000 kr. mod en udbudspris på 4.895.000 kr. [1] Mægleren bestred at have nævnt et beløb. Han havde kun sagt, at buddet lå under, hvad sælgerne kunne acceptere. Samtalen var ført med klagerens mægler og ikke med klageren selv. [1]

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om ejendomsmægleren handlede i strid med reglerne om omsorgsfuldt arbejde, oplysningspligt og god ejendomsmæglerskik. Det gjaldt, om han havde givet vildledende oplysninger om grunden til, at køberne ønskede et yderligere afslag. [1]

Resultatet

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde givet vildledende oplysninger eller manipuleret klageren til at acceptere afslaget. Mægleren blev frifundet, og klageren fik ikke medhold. Kendelsen offentliggøres. [1]

Rettens begrundelse

Nævnet fastslog først, at klageren havde retlig interesse i sagen. Mægleren havde som købernes rådgiver deltaget i forhandlingen om vilkårene, herunder den købesum klageren endte med at opnå. [1] Nævnet henviste til, at en ejendomsmægler efter lovens § 24 skal udføre sit opdrag omsorgsfuldt og iagttage god ejendomsmæglerskik. Efter § 25 skal mægleren give både sælger og køber de oplysninger, der har betydning for handelen og dens gennemførelse. [1] Nævnet lagde til grund, at mægleren både var sælgermægler for købernes hus og køberrådgiver ved købet af klagerens ejendom. [1] Nævnet lagde vægt på tre forhold. For det første var parterne enige om, at mægleren ikke havde nævnt et bestemt beløb. Klageren havde ud fra formuleringen selv fået den opfattelse, at afslaget var stort. [1] For det andet var samtalen ført mellem mægleren og klagerens egen mægler. Mægleren kunne ikke stå til ansvar for, hvordan indholdet bagefter blev gengivet til klageren. [1] For det tredje stod det klageren frit for at spørge nærmere ind til afslagets størrelse, før han accepterede. [1] På den baggrund havde mægleren ikke overtrådt lovens bestemmelser. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser kendelsen, at en klage over vildledning har svært ved at nå igennem, når der ikke er nævnt konkrete tal, og når parternes beskrivelser af en samtale ikke kan afklares. Nævnet krævede, at vildledningen var godtgjort. [1] Kendelsen lægger efter analysens vurdering også vægt på, at samtalen foregik mellem to mæglere. Mægleren blev ikke holdt ansvarlig for, hvordan klagerens egen mægler videregav oplysningerne. [1] Nævnet pegede desuden på, at sælgeren selv kunne have spurgt ind til afslagets størrelse. Det kan efter analysens vurdering tyde på, at en sælger i en sådan situation selv har en vis forpligtelse til at få uklare udsagn afklaret. [1] Kendelsen afgør ikke, hvad der gælder, hvis en mægler aktivt nævner et forkert beløb eller bevidst giver et urigtigt billede af en anden handel. Den tager heller ikke stilling til, om det ville være i orden at bruge et lille afslag som begrundelse for en pris­nedsættelse. Afgørelsen bygger på de konkrete oplysninger i sagen, og dens rækkevidde er derfor begrænset. [1]

Sådan hænger kilderne sammen

Kendelsen er afsagt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere efter en klage indbragt i medfør af § 52, stk. 1, i lov om formidling af fast ejendom m.v. [1] Nævnet kan afvise klager fra personer uden retlig interesse. Det kræver en væsentlig, individuel og aktuel interesse i, at sagen afgøres. [1] Realiteten blev vurderet efter § 24, stk. 1 og 2, om omsorgsfuldt arbejde, god ejendomsmæglerskik og rådgivning af sælgeren, og efter § 25 om oplysninger til både sælger og køber. [1] Kendelsen kan ifølge den selv ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene efter de almindelige regler. [1] De øvrige afgørelser, der er vedlagt som kilder, handler ikke om det samme spørgsmål, og de er ikke brugt.

Fra kilderne

Nævnet finder det ud fra sagens fremlagte oplysninger ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med forhandlingen om et yderligere afslag i købesummen for klagers ejendom skulle have givet vildledende oplysninger eller have manipuleret klager til at acceptere afslaget. [1]
Nævnet har endelig lagt vægt på, at det stod klager frit for at spørge nærmere ind til afslagets størrelse forinden en eventuel accept af et yderligere afslag. [1]
Indklagede har således ikke overtrådt bestemmelserne i lov om formidling af fast ejendom m.v. [1]

Kilder

  1. Sag 874 AA mod Ejendomsmægler BB dommen · 30. marts 2026