Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En beboer på en privat fællesvej har klædt sig ud som et rundt trafikskilt og står på en havestol, mens en venlig kommunal medarbejder ryster på hovedet, og en forvirret varebilchauffør kigger på.

Må en kommune afslå et trafikskilt om beboerkørsel på en privat fællesvej?

VejdirektoratetBolig og naboerLyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om skiltning på privat fællesvej i byzone var lovlig9. maj 2022

Spørgsmålet var, om kommunen lovligt kunne afslå at give tilladelse til et trafikskilt om beboerkørsel på en privat fællesvej i byzone. Vejdirektoratet fandt, at kommunen sagligt kunne afslå tilladelsen, og opretholdt derfor afslaget.

Læs hele dommen


Sagen

Beboerne på en privat fællesvej i byzone ønskede at sætte skilte op [1]. Det ene skilt skulle gøre opmærksom på legende børn, og det andet skulle forbyde al uvedkommende færdsel og parkering på vejen [1]. Nordsjællands Politi gav i oktober og november 2021 samtykke til forskellige undertavler, herunder en med teksten beboerkørsel tilladt og senere en med beboer- og ærindekørsel tilladt [1]. Kommunen varslede i en høring, at den ikke ville tillade skiltet om legende børn [1]. Den 25. marts 2022 afslog kommunen tilladelse til skiltet om beboerkørsel, blandt andet fordi vejen ikke kunne indgå i den almindelige trafikafvikling, og fordi skiltningen kunne give opbremsninger og sammenstød på den trafikerede Nybrovej, som vejen har indkørsel fra [1]. Klageren klagede over afslaget til Vejdirektoratet [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om kommunen kunne afslå tilladelse til et trafikskilt om beboerkørsel på en privat fællesvej. Klageren gjorde desuden gældende, at kommunen havde tilbagekaldt en tidligere begunstigende tilladelse [1].

Resultatet

Vejdirektoratet fandt, at kommunen lovligt kunne afslå tilladelsen, og opretholdt derfor kommunens afgørelse. Klageren fik dermed ikke medhold [1]. Vejdirektoratet fandt ikke, at kommunen havde tilbagekaldt en begunstigende afgørelse, fordi brevet af 3. november 2021 var en høringsskrivelse [1].

Rettens begrundelse

Vejdirektoratet tog udgangspunkt i privatvejslovens § 57, stk. 1, som kræver kommunens og politiets godkendelse, før grundejerne ændrer færdselsreguleringen på en privat fællesvej [1]. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om almene offentligretlige hensyn, først og fremmest vejtekniske og trafikale hensyn, taler imod det ansøgte [1]. Vejdirektoratet anerkendte, at politiets samtykke var givet, men fandt, at kompetencen til at tillade et trafikregulerende skilt ligger hos kommunen [1]. Vejdirektoratet fandt, at brevet af 3. november 2021 var en høring, fordi det blandt andet bad om bemærkninger til den påtænkte afgørelse [1]. Vejdirektoratet kan ikke prøve kommunens skøn, men kan kontrollere, om kommunen har argumenteret sagligt og ikke har lagt vægt på usaglige kriterier [1]. Vejdirektoratet fandt, at kommunen sagligt havde begrundet, at trafikale hensyn talte imod skiltet, fordi Nybrovej er trafikeret, og bilister kunne bremse op eller ramme hinanden [1]. Klageren fik partshøring, men kom ikke med bemærkninger til udkastet [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at kommunen har selvstændig kompetence til at afgøre trafikregulerende skilte på private fællesveje efter privatvejsloven, og at politiets samtykke ikke alene afgør sagen [1]. Afgørelsen viser også, at et brev, der kun delvist ligner en afgørelse, kan blive anset for en høring, når teksten tydeligt beder om bemærkninger [1]. Afgørelsen rækker dog kun så langt, som Vejdirektoratets prøvelse gik. Vejdirektoratet prøvede ikke kommunens skøn, men alene om hensynene var sagligt anført [1]. Efter analysens vurdering afgør sagen ikke, hvordan andre veje med andre trafikale forhold vil blive vurderet. Den afgør heller ikke, om en tilladelse kan udnyttes over for vejens ejer eller de vejberettigede, da det er et privatretligt spørgsmål, der må afgøres ved domstolene [1]. Det er ikke rådgivning, og afgørelsen forudsiger ikke udfaldet af andre sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Afgørelsen bygger på privatvejslovens § 57, stk. 1, der kræver kommunens og politiets godkendelse af ændringer i færdselsreguleringen på en privat fællesvej [1][2]. Privatvejslovens § 56 fastslår, at en tilladelse efter § 57, stk. 1, udtrykker, at almene offentligretlige hensyn ikke er til hinder, men ikke giver rettigheder over for vejens ejer og de vejberettigede [1][3]. Privatvejslovens § 88 a fastsætter en frist på seks måneder for at anlægge søgsmål efter klagemyndighedens afgørelse [1][4]. Kilderne viser ikke, hvordan danske myndigheder senere har brugt afgørelsen.

Fra kilderne

Vi kan ikke prøve kommunens skøn, men vi kan påse, at kommunen har argumenteret sagligt for sin afgørelse og ikke har lagt vægt på usaglige kriterier i sin skønsafvejning. [1]
Kommunen kan lovligt meddele afslag på tilladelse til opsætning af færdselstavle C22.1 med undertavlen ”Beboerkørsel tilladt”. [1]
Vi kan derfor ikke lægge til grund, at Lyngby-Taarbæk Kommune skulle have tilbagekaldt en begunstigende forvaltningsakt med sin afgørelse af 25. marts 2022. [1]

Kilder

  1. Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om skiltning på privat fællesvej i byzone var lovlig dommen · 9. maj 2022
  2. Privatvejsloven § 57 lovbestemmelse · 11. november 2015
  3. Privatvejsloven § 56 lovbestemmelse · 11. november 2015
  4. Privatvejsloven § 88 a lovbestemmelse · 11. november 2015