Autoforhandler fik kritik for gamle kundedata, der blev stjålet
Spørgsmålet var, om en autoforhandler havde overholdt sletnings- og sikkerhedsreglerne, da et angreb ramte gamle kundedata. Datatilsynet udtalte alvorlig kritik, fordi virksomheden ikke havde kontrolleret, om sine sletteregler virkede.
Sagen
En autoforhandler blev udsat for et ondsindet angreb i starten af 2025. Angriberen fik adgang til virksomhedens systemer og stjal personoplysninger om kunder og medarbejdere, herunder navn, adresse, personnummer og i nogle tilfælde økonomiske oplysninger. I alt var mere end 48.000 registrerede berørt [1]. Ifølge virksomheden skulle mellem 25.000 og 30.000 af kundeoplysningerne have været slettet allerede i 2018, da virksomheden gik over til SharePoint. Oplysningerne lå dog stadig på et serverdrev, som ikke længere skulle bruges til opbevaring. Medarbejdere fortsatte i et vist omfang med at gemme data der [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om autoforhandleren havde behandlet personoplysninger i strid med kravet om opbevaringsbegrænsning og kravet om passende sikkerhed. Det drejede sig særligt om, om virksomheden havde kontrolleret, at sine sletteregler fungerede [1].
Resultatet
Datatilsynet udtalte alvorlig kritik af virksomhedens behandling af personoplysninger. Kritikken gælder overtrædelse af artikel 5, stk. 1, litra e, om opbevaringsbegrænsning, og artikel 32, stk. 1, om sikkerhed [1]. Tilsynet fik dermed medhold i, at kritikken var berettiget, mens virksomheden fik kritik.
Rettens begrundelse
Datatilsynet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde defineret et internt ansvar for de oplysninger, der senere blev kompromitteret [1]. Ifølge artikel 5, stk. 1, litra e, må oplysninger kun opbevares så længe, det er nødvendigt til formålet. Efter tilsynets opfattelse var oplysningerne ikke længere nødvendige, og de burde være slettet. Efter artikel 30 skal en virksomhed føre fortegnelser, som om muligt angiver sletningsfrister. Artikel 32, stk. 1, kræver passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Virksomheden havde imidlertid ikke gennemført regelmæssig kontrol af, om den organisatoriske foranstaltning fungerede efter hensigten, hvilket var afgørende for at sikre, at oplysningerne blev slettet som forudsat [1]. Datatilsynet bemærkede desuden, at det ikke var afgørende, at medarbejdere ikke fulgte instruksen, fordi virksomheden kunne have opdaget det. Nedlæggelse af det unødvendige serverdrev ville have været en effektiv foranstaltning [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en skriftlig regel om sletning ikke er nok alene. Virksomheden skal også kunne vise, at reglen virker i praksis, for eksempel ved løbende kontrol [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen primært til virksomheder, der behandler store mængder kundedata, og hvor der findes ældre lagre. Den fastsætter ikke en bøde, og den fastlægger ikke, hvad en konkret kontrol skal indeholde. Det er heller ikke en domstolsafgørelse, men en udtalelse fra tilsynet. Efter analysens vurdering kan den dog give vejledning om, hvordan sletning og kontrol kan tænkes sammen. Afgørelsen tager ikke stilling til ansvarsfordelingen mellem en virksomhed og dens databehandler, og den tager ikke stilling til bestemte tekniske løsninger. Den siger heller ikke, hvordan andre tilsyn vil vurdere lignende forhold.
Sådan hænger kilderne sammen
Der er kun denne kilde. Afgørelsen gengiver artikel 5, stk. 1, litra e, artikel 30, stk. 1, og artikel 32, stk. 1 og litra d i databeskyttelsesforordningen [1]. Den er truffet af Datatilsynet, som er en dansk myndighed, og den udtaler kritik uden at pålægge en bøde [1]. Afgørelsen henviser til Datatilsynets egen statistik over anmeldte brud og til tilsynets vejledning om multifaktorautentifikation, og den nævner, at tilsynet ofte ser lignende sager [1].
Fra kilderne
Virksomheden havde imidlertid ikke gennemført regelmæssig kontrol af, om den organisatoriske foranstaltning fungerede efter hensigten, hvilket var afgørende for at sikre, at oplysningerne blev slettet som forudsat. [1]
Konsekvenserne af et sikkerhedsbrud kan derfor blive væsentligt større, end hvis den dataansvarlige havde overholdt sine egne slettefrister. [1]
Nedlæggelse af en server eller et serverdrev, hvor man ikke længere ønsker, at der sker behandling af personoplysninger, er i sig selv en naturlig og effektiv foranstaltning til sikring af korrekt databehandling. [1]
Kilder
- Autoforhandler får alvorlig kritik for manglende sletning dommen · 9. november 2026