Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En kommunal inspektør måler afstanden fra en svinestald til en efterskole med et meget langt målebånd, mens en grisformet lugtsky standser præcis ved målebåndets ende, og grisene kigger nysgerrigt med.

Lugt fra et svinebrug ved en efterskole gav ikke grundlag for påbud

MiljøklagenævnetBolig og naboerLugtgener fra ejendommen [adresse1], Skanderborg.28. august 2009

Spørgsmålet var, om lugt fra et husdyrbrug skulle føre til påbud over for en efterskole. Nævnet svarede nej og stadfæstede kommunens afgørelse, fordi efterskolen og nærmeste beboelse lå uden for de beregnede geneafstande.

Læs hele dommen


Sagen

Ejendommen på [adresse1] i Skanderborg har et tilladt dyrehold på 20.000 smågrise og 1.240 slagtesvin om året, svarende til 149,7 dyreenheder (DE, en måleenhed for dyrehold) [1]. I 2005 søgte ejeren om at udvide holdet med 86,8 DE, og udvidelsen krævede ikke lokaliseringsgodkendelse, fordi driftsbygningerne lå mere end 200 meter fra nærmeste nabobeboelse [1]. Efterskolen ligger ca. 300 meter fra stalden [1]. Kommunen traf 28. marts 2007 afgørelse om, at naboerne ikke påføres væsentlige lugtgener, og at der ikke var grundlag for påbud [1]. Klageren gjorde gældende, at efterskolens beboere og personale oplevede stærke lugtgener både inde og ude [1]. Klageren henviste til kommunens tilsynsrapport, der viste, at staldlugten var genkendelig i afstande langt over den fastsatte maksimale geneafstand i den overvejende andel af tilfældene [1]. Miljøcenter Østjylland beregnede lugtbidraget og fandt ikke holdepunkter for klagen [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om der var grundlag for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 om afhjælpende foranstaltninger over for lugtgener fra ejendommen [1]. Nævnet skulle dermed vurdere, om kommunens vurdering af, at naboerne ikke påføres væsentlige lugtgener, kunne tilsidesættes [2].

Resultatet

Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse af 28. marts 2007, så kommunen fik medhold, og klageren fik ikke medhold [1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men en eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder [1][3].

Rettens begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i, at husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder generelle regler for dyrehold over tre dyreenheder, og at kommunen fører tilsyn med dem [1]. Kommunalbestyrelsen kan give påbud efter § 42 over for husdyrbrug uden miljøgodkendelse, hvis anlægget medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening [1][2]. Nævnet anvendte FMK-metoden, en vejledning fra foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, som efter nævnets praksis kan bruges til at beregne lugtgener [1]. Metoden opererer med en geneafstand, altså en afstand inden for hvilken lugt kan give gener, og et konsekvensområde, hvor lugt i det væsentlige kan observeres [1]. Nævnet hæftede sig ved, at hverken efterskolen eller nærmeste beboelse i samlet bebyggelse lå inden for de beregnede geneafstande, og at kommunen ved tilsyn ikke havde observeret væsentlige lugtgener [1]. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering og var enig i, at der ikke var grundlag for påbud om afhjælpende foranstaltninger [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan Miljøklagenævnet kan vurdere lugtgener fra et husdyrbrug, når afstandene til en efterskole og til boliger er beregnet efter en fast metode [1][2]. Afgørelsen bygger på, at de beregnede geneafstande og de konkrete tilsynsobservationer ikke viste væsentlige gener. Efter analysens vurdering betyder det, at en anden sag med andre afstande eller observationer kunne få et andet udfald, men afgørelsen siger ikke noget om det [1]. Den fastlægger heller ikke, hvor store lugtgener der er acceptable i almindelighed, og den tager ikke stilling til, om et forbud efter § 42, stk. 4 ville være et relevant middel [1][2]. Efter analysens vurdering er afgørelsen endelig i den forstand, at den ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, men den kan prøves ved domstolene inden seks måneder [1][3].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er selve afgørelsen. Den henviser til miljøbeskyttelseslovens § 42 [2], til søgsmålsfristen i § 101 [3], og til, at afgørelsen er truffet af en enkelt sagsbehandler uden beskikkede medlemmer efter § 106, stk. 3 [1][4]. Klagerens adgang til at klage følger af § 98 [1][5]. Kilderne 6, 7 og 8 handler om lignende klager over husdyrproduktion. I kilde 6 blev klagen afvist, fordi ejendommen lå uden for lugtemissionens konsekvensområde [6]. I kilde 7 fandt nævnet, at klageren ikke var klageberettiget [7]. I kilde 8 vurderede nævnet, at klageren ikke havde den fornødne individuelle, væsentlige interesse [8]. Kilderne viser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt denne afgørelse senere.

Fra kilderne

hverken Brøruphus Efterskole eller nærmeste beboelse i samlet bebyggelse ligger inden for de beregnede geneafstande [1]
finder Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Skanderborg Kommunes vurdering af, at beboerne i området ikke påføres væsentlige lugtgener [1]
hvis anlægget medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening [1]
Miljøklagenævnet vurderede, at klagerens ejendom lå uden for lugtemissionens konsekvensområde [6]

Kilder

  1. Lugtgener fra ejendommen [adresse1], Skanderborg. dommen · 28. august 2009
  2. Miljøbeskyttelsesloven § 42 lovbestemmelse · 12. januar 2007
  3. Miljøbeskyttelsesloven § 101 lovbestemmelse · 12. januar 2007
  4. Miljøbeskyttelsesloven § 106 lovbestemmelse · 12. januar 2007
  5. Miljøbeskyttelsesloven § 98 lovbestemmelse · 12. januar 2007
  6. Miljøgodkendelse af kvægproduktion, Gatten Møllevej 61, Farsø. anden afgørelse med lignende indhold · 27. oktober 2009
  7. Miljøgodkendelse af udvidelse af kvægproduktion, Gl. Kongevej 53, Dronninglund. anden afgørelse med lignende indhold · 21. oktober 2009
  8. Miljøgodkendelse af husdyrproduktion, Hvilhusevej 31, Havndal. anden afgørelse med lignende indhold · 19. november 2009