Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En dommer i kappe måler med en tommestok afstanden mellem en kæmpe postbil med rabatsløjfe og en lille cykelbud, der klemmes op ad en husmur i en smal gade, mens en due kigger med fra vindueskarmen.

Lave priser til konkurrentens kunder var ikke i sig selv misbrug

EU-DomstolenStaten og EU-reglerneDom i sag C-209/1027. marts 2012

Spørgsmålet var, om en dominerende postvirksomheds lave pris til en konkurrents tidligere kunde var misbrug, når prisen lå under de samlede omkostninger men over de inkrementelle. Retten svarede, at prisen alene ikke afgør det; der skal ses på faktisk eller sandsynlig eliminering.

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

Post Danmark og Forbruger-Kontakt var de to vigtigste virksomheder på det danske marked for distribution af adresseløse forsendelser, som var fuldt liberaliseret [1]. Post Danmark havde eneret til visse adresserede breve og pakker og en befordringspligt, og selskabet brugte sit landsdækkende distributionsapparat også til adresseløse forsendelser [1]. Forbruger-Kontakt havde opbygget et tilnærmelsesvis landsdækkende net [1]. Indtil 2004 var SuperBest, Spar og Coop vigtige kunder hos Forbruger-Kontakt [1]. I efteråret 2003 indgik Post Danmark aftaler med de tre kæder med virkning fra 1. januar 2004 [1]. Coop forhandlede med begge selskaber, og Post Danmarks tilbud var marginalt lavere [1]. Konkurrencerådet fandt, at Post Danmark havde misbrugt sin dominerende stilling bl.a. ved selektivt lave priser uden omkostningsbegrundelse [1]. Prisen til Coop dækkede ikke de gennemsnitlige samlede omkostninger, men dækkede de gennemsnitlige inkrementelle omkostninger, dvs. omkostninger der skønnedes at falde bort på kort eller mellemlang sigt, hvis aktiviteten faldt bort [1]. Sagen endte hos Højesteret, som spurgte, om en sådan pris kunne være et ekskluderende misbrug, når der ikke var påvist elimineringshensigt [1].

Spørgsmålet

Skulle artikel 82 EF fortolkes sådan, at en dominerende postvirksomheds selektive pris under de gennemsnitlige samlede omkostninger, men over de gennemsnitlige inkrementelle omkostninger, kunne være et ekskluderende misbrug, selv om der ikke var påvist elimineringshensigt? [1] Hvis ja, hvilke omstændigheder skulle den nationale domstol tage i betragtning? [1]

Resultatet

Domstolen svarede, at en sådan prispolitik ikke kan anses for et ekskluderende misbrug alene, fordi prisen ligger under de samlede omkostninger og over de inkrementelle omkostninger [1]. Den nationale domstol skal undersøge, om prispolitikken uden objektiv begrundelse faktisk eller sandsynligvis eliminerer konkurrenten til skade for konkurrencen og forbrugerne [1]. Domstolen gav dermed ikke Konkurrencerådet medhold i, at prisen alene var nok, og den gjorde ikke elimineringshensigt til et ubetinget krav [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i, at artikel 82 EF ikke kun beskytter forbrugerne direkte, men også den frie konkurrence [1]. En dominerende stilling er ikke i sig selv ulovlig, og bestemmelsen skal ikke beskytte mindre effektive konkurrenter [1]. Konkurrence kan derfor i sig selv føre til, at en mindre effektiv konkurrent forsvinder [1]. En dominerende virksomhed har dog et særligt ansvar for ikke at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence, og det skal tages i betragtning, hvis stillingen stammer fra et tidligere lovmonopol [1]. Artikel 82 EF rammer navnlig adfærd, der bruger metoder, som adskiller sig fra normal konkurrence på ydelser, og som hindrer, at den resterende konkurrence opretholdes eller udvikles [1]. Ved prispolitik skal alle omstændigheder vurderes, herunder om politikken fjerner eller begrænser kundernes frie valg og spærrer konkurrenter ude [1]. Domstolen gentog AKZO-kriterierne: priser under gennemsnitlige variable omkostninger formodes som udgangspunkt at være misbrug, mens priser under gennemsnitlige samlede omkostninger, men over variable omkostninger, er misbrug, når de indgår i en plan om at eliminere en konkurrent [1]. I sagen var der ikke påvist en sådan hensigt [1]. Prisdiskrimination var ikke i sig selv nok til at vise ekskluderende misbrug [1]. De danske myndigheder brugte inkrementelle omkostninger i stedet for variable omkostninger, og prisen til Coop lå over disse, men under de samlede omkostninger [1]. Derfor kunne prisen ikke alene kvalificeres som misbrug; det afgørende var, om en lige så effektiv konkurrent kunne konkurrere uden uholdbare tab, og om der faktisk eller sandsynligvis skete en skadelig eliminering [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering præciserer dommen, at en lav pris ikke i sig selv gør en dominerende virksomheds adfærd ulovlig, når prisen dækker de omkostninger, som myndighederne har anset for de væsentlige for den pågældende aktivitet [1]. Dommen flytter fokus fra en ren pris/omkostningssammenligning til en samlet vurdering af, om prispolitikken faktisk eller sandsynligvis kan eliminere en konkurrent til skade for konkurrencen og forbrugerne [1]. Den rækker især til selektive priser over for en konkurrents tidligere vigtige kunder, hvor prisen ligger under de gennemsnitlige samlede omkostninger, men over de gennemsnitlige inkrementelle omkostninger [1]. Dommen fastslår også, at en dominerende virksomhed kan påberåbe sig objektiv nødvendighed eller effektivitetsgevinster, men at virksomheden har bevisbyrden for, at gevinsterne opvejer de negative virkninger, og at adfærden ikke udelukker al effektiv konkurrence [1]. Efter analysens vurdering afgør dommen ikke, om en bestemt pris i en anden sag er lovlig; den opstiller en ramme og overlader de konkrete faktiske vurderinger til den nationale domstol [1]. Den afgør heller ikke generelt, at elimineringshensigt aldrig kan være relevant, eller at alle priser over inkrementelle omkostninger er sikre [1]. Dommen skal derfor læses som en konkret vejledning om beviskrav og vurderingstema, ikke som en generel fribillet for dominerende virksomheders prispolitik [1]. Det er ikke rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er selve dommen, og kilde 2 er generaladvokatens forslag i samme sag; forslaget gengiver spørgsmålene og de faktiske omstændigheder, men det gengivne uddrag viser ikke den endelige konklusion [2]. Dommen drejer sig om artikel 82 EF og en prispolitik over for tidligere kunder [1]. Kilde 3 er en senere dansk statsstøtteafgørelse om kompensation for befordringspligten til Post Danmark for 2020; den berører spørgsmål om Post Danmarks fordeling af fællesomkostninger og prissætning, men ikke samme konkurrenceretlige spørgsmål [3]. Kilde 4 er en anden Post Danmark-sag om et rabatsystem på markedet for massebreve, og kilde 5 er en belgisk statsstøttesag om bpost; de er ikke samme sag og bruges ikke som grundlag for analysen [4][5].

Fra kilderne

ikke kan anses for at udgøre et ekskluderende misbrug alene med den begrundelse [1]
skal det undersøges, om denne prispolitik uden objektiv begrundelse medfører, at denne konkurrent faktisk eller sandsynligvis elimineres til skade for konkurrencen og følgelig for forbrugernes interesser. [1]
vil en konkurrent, der er lige så effektiv som denne virksomhed, i princippet have mulighed for at konkurrere på disse priser uden at lide uholdbare tab på lang sigt. [1]
Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere de relevante omstændigheder i hovedsagen [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-209/10: Domstolens dom (Store Afdeling) af 27. marts 2012. — Post Danmark A/S mod Konkurrencerådet. dommen · 27. marts 2012
  2. Forslag til afgørelse i sag C-209/10: Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi fremsat den 24. maj 2011. — Post Danmark A/S mod Konkurrencerådet. generaladvokatens forslag til afgørelse · 24. maj 2011
  3. KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2023/2388 af 10. august 2022 om statsstøtte SA.57991 — 2021/C (ex 2021/NN) gennemført af Danmark som kompensationen for befordringspligten til Post Danmark A/S for 2020 (meddelt under nummer C(2022) 5706) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) anden afgørelse med lignende indhold · 10. august 2022
  4. Dom i sag C-23/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. oktober 2015. — Post Danmark A/S mod Konkurrencerådet. anden afgørelse med lignende indhold · 6. oktober 2015
  5. KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 25. januar 2012 om foranstaltning SA.14588 (C 20/09), som Belgien har indført til fordel for De Post-La Poste (nu »bpost«) (meddelt under nummer C(2012) 178) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) (2012/321/EU) anden afgørelse med lignende indhold · 25. januar 2012