Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Et lille kreditkort ligger pakket ind i et tæppe i en hundekurv, mens rykkerbreve vælter ind gennem brevsprækken, og en høflig inkassomand rækker det endnu en kuvert.

Kreditkort i restance: Rykkergebyrer og inkassogebyr blev ikke underkendt

Det finansielle ankenævnForbrug og kontrakterDet finansielle ankenævn, sag 156/202030. oktober 2020

Spørgsmålet var, om banken skulle fremlægge kontoudtog, sende et nyt påkrav, stille inddrivelsen i bero og tilbagebetale rykkergebyrer og inkassogebyrer. Ankenævnet fandt ikke godtgjort, at gebyrerne var uberettigede, og gav ikke klageren medhold.

Læs hele dommen


Sagen

I december 2014 fik klageren bevilget et MasterCard hos Lån & Spar Bank til konto -057 med en trækningsret på 30.000 kr. Kreditten skulle afvikles med en månedlig betaling på 5 % af det skyldige beløb [1]. Den 1. maj 2019 blev en indbetaling på 1.936,53 kr. afvist og tilbageført, og der opstod restance og overtræk [1]. Banken sendte rykkerbreve den 10. og 22. maj 2019 og opkrævede rykkergebyrer. Klageren havde i mellemtiden indbetalt 1,87 kr. den 15. maj [1]. Den 18. juni 2019 opsagde banken kontoen til fuld indfrielse. Den 19. november 2019 blev det skyldige beløb overført til en intern inkassokonto. I december 2019 blev sagen overgivet til bankens inkassoadvokat, som sendte et inkassobrev med et inkassogebyr på 100 kr. [1]. Efter anmodning fra klageren henviste retten sagen til Ankenævnet, der behandlede den fra maj 2020 [1].

Spørgsmålet

Skulle banken fremlægge kontoudtog, sende et retvisende påkrav, stille inddrivelsen i bero og tilbagebetale rykkergebyrer og inkassogebyrer? Ankenævnet skulle også vurdere, om banken havde opkrævet gebyrerne med rette [1].

Resultatet

Ankenævnet gav ikke klageren medhold i klagen. Nævnet fandt ikke godtgjort, at banken uberettiget havde opkrævet renter eller gebyrer, eller at banken i øvrigt havde udvist fejl eller forsømmelser [1]. Nævnet kunne ikke pålægge banken at stille inddrivelsen i bero [1].

Rettens begrundelse

Ankenævnet tog udgangspunkt i kontoens forløb. Det noterede, at der i forbindelse med rykkerbrevene og opsigelsen blev tilskrevet tre rykkergebyrer på hver 100 kr., og at der ved inkassoen blev tilskrevet et inkassogebyr på 100 kr. [1]. Klageren mente, at påkravet af 22. maj 2019 ikke var retvisende, fordi det ikke angav de pålagte gebyrer og heller ikke indbetalingen af 15. maj 2019. Klageren henviste til renteloven § 9 b, stk. 1, og inkassoloven § 10, stk. 2 [1]. Inkassoloven kræver, at påkravsskrivelsen tydeligt angiver alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen [2]. Renteloven § 9 b, stk. 1, giver mulighed for et rykkergebyr og et inkassogebyr, hvis skrivelsen eller anmodningen er sendt med rimelig grund [3]. Klageren henviste også til renteloven § 3, stk. 3, om at rente tidligst kan kræves 30 dage efter, at skyldneren kunne indhente de nødvendige oplysninger [4]. Ankenævnet fandt ikke godtgjort, at banken uberettiget havde opkrævet renter eller gebyrer [1]. Nævnet foretog ikke en revisionsmæssig gennemgang af kontoen [1]. Afgørelsen tager ikke udtrykkeligt stilling til, om påkravet var retvisende, som klageren gjorde gældende.

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering er afgørelsen først og fremmest et konkret udfald i en enkelt sag om et kreditkort. Den viser, hvordan Ankenævnet vurderede tre rykkergebyrer og et inkassogebyr på 100 kr. hver, og at nævnet fandt det ikke godtgjort, at gebyrerne var uberettigede [1]. Efter analysens vurdering er det også væsentligt, at nævnet ikke foretog en revisionsmæssig gennemgang af kontoen, og at det ikke kunne pålægge banken at stille inddrivelsen i bero [1]. Sagen rækker derfor ikke langt ud over sine egne faktiske forhold. Den siger ikke noget generelt om, hvilke oplysninger et påkrav skal indeholde, ud over at inkassoloven kræver, at alle nødvendige oplysninger angives tydeligt [2]. Den afgør heller ikke, om den konkrete påkravsskrivelse var retvisende, da nævnet ikke udtrykkeligt tog stilling til det. Kilderne oplyser ikke, om afgørelsen har betydning for andre sager, og vi forudsiger ikke, hvordan andre nævn eller domstole vil vurdere lignende forhold. Det er ikke rådgivning, og den konkrete udgang afhænger af de faktiske forhold i den enkelte sag.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejer sig om tre bestemmelser. Inkassoloven § 10 kræver en påkravsskrivelse med de nødvendige oplysninger og en frist på mindst 10 dage [2]. Renteloven § 9 b regulerer rykkergebyrer og inkassogebyrer på højst 100 kr. [3]. Renteloven § 3 regulerer, hvornår rente tidligst kan betales, herunder 30 dage efter at skyldneren kunne indhente de nødvendige oplysninger [4]. Afgørelsen henviser til klagerens argumentation om disse regler, men Ankenævnet afgjorde sagen ud fra, om gebyrerne var uberettigede [1]. Materialets øvrige kilder handler ikke om samme forhold og er ikke brugt. Kilderne oplyser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt afgørelsen.

Fra kilderne

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken uberettiget har opkrævet renter eller gebyrer på klagerens konto eller, at banken i øvrigt har udvist fejl eller forsømmelser i sagen. [1]
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at stille inddrivelsen af fordringen i bero. [1]
I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen. [2]

Kilder

  1. Det finansielle ankenævn, sag 156/2020: Krav om kontoudtog vedrørende kredit, om retvisende påkrav og om, at inddrivelsestiltag stilles i bero. Indsigelse mod rykkergebyrer og inkassogebyrer. — Lån & dommen · 30. oktober 2020
  2. Inkassoloven § 10 lovbestemmelse · 25. september 2014
  3. Renteloven § 9 b lovbestemmelse · 15. maj 2014
  4. Renteloven § 3 lovbestemmelse · 15. maj 2014