Fredning af Stevns Klint var ikke dokumenteret nødvendig og blev kendt ugyldig
Spørgsmålet var, om fredningen af Stevns Klint var nødvendig for at bevare naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev og sikre offentlighedens adgang. Retten fandt, at nødvendighedskriteriet ikke var opfyldt, og fredningen blev kendt ugyldig.
Sagen
Sagen handlede om Stevns Klint, som Miljø- og Fødevareklagenævnet havde fredet. Klinten har en enestående geologi og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste [1]. En gruppe på i alt 55 parter, med sagsøger 1 i spidsen, anlagde sagen og krævede nævnets afgørelse kendt ugyldig. De gjorde gældende, at betingelserne for ekspropriation ikke var opfyldt [1]. Nævnet påstod frifindelse og anførte, at betingelserne for fredning var opfyldt [1]. Fredningen indebar en i udgangspunktet 25 meter bred bræmme fra klintekanten, hvor der ikke må opdyrkes, gødskes eller sprøjtes [3]. Lodsejerne forblev ejere af deres ejendomme og fik udbetalt erstatning [3]. Offentlighedens adgang til området har siden 2005 bygget på frivillige aftaler med lodsejerne [1].
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om fredningen var nødvendig for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. Retten skulle også vurdere, om fredningen var nødvendig for at sikre offentligheden adgang til den geologiske verdensarv via et sammenhængende kystnært stisystem [1].
Resultatet
Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at fredningen var nødvendig [1]. Miljø- og Fødevareklagenævnet blev dømt til at anerkende, at fredningen var ugyldig, og skal betale sagens omkostninger. Sagsøgerne fik dermed medhold, og sagen var en tredommersag, hvor dommerne var enige [1].
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i, at Stevns Klint er fredningsværdig og ligger inden for de formål, som naturbeskyttelsesloven angiver [1]. Ekspropriation, altså at en ejer må afstå sin ejendom mod erstatning, er reguleret i grundlovens § 73. Bestemmelsen fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ekspropriation kun kan ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning [2]. Retten fastslog, at nødvendighedskriteriet for fredning skal administreres under hensyn til grundlovens § 73 [1]. Om nødvendigheden fandt retten, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at fredningen var nødvendig for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev [1]. Retten fandt også, at offentlighedens adgang til området fortsat kan opnås gennem frivillige aftaler med lodsejerne, som det har været tilfældet siden 2005 [1]. Retten kom derfor til, at nødvendighedskriteriet ikke var opfyldt, og at Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle anerkende, at fredningen var ugyldig [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en fredning kan kendes ugyldig, hvis der ikke er dokumentation for, at den er nødvendig [1]. Efter analysens vurdering rækker dommen primært til den konkrete fredning af Stevns Klint, og den afgør ikke generelt, hvordan andre fredninger skal vurderes [1]. Dommen siger heller ikke noget om, hvor bred en dyrkningsfri bræmme eller hvilken sti der må fastsættes. Kilde 3 angiver, at en landsretsafgørelse ændrer byrettens dom, så nævnet frifindes [3]. Efter analysens vurdering er det derfor usikkert, om dommen i kilde 1 er den endelige retsstilling i denne sag. Dommen viser også, at retten lagde vægt på frivillige aftaler med lodsejerne [1]. Efter analysens vurdering kan dette være et argument i andre sager, men det er ikke en generel regel. Teksten er en vurdering af dommen og ikke en rådgivning om en konkret ejendom eller sti.
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen bygger på grundlovens § 73, der fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ekspropriation kræver lov, at almenvellet kræver det, og fuldstændig erstatning [2]. Bestemmelsens stk. 3 giver domstolene adgang til at prøve ekspropriationens lovlighed [2]. Kilde 3 vedrører samme fredning og angiver, at Landsretten ændrede byrettens dom, så Miljø- og Fødevareklagenævnet blev frifundet [3]. Kilde 3 lægger til grund, at fredningen efter naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, kunne ske for landarealer, og at den ikke var et ekspropriativt indgreb i strid med grundlovens § 73 [3]. Kilden angiver ikke sagsnummer, så det kan ikke med sikkerhed fastslås, at det er samme sag som dommen i kilde 1 [3].
Fra kilderne
Retten fastslog, at Stevns Klint med sin enestående geologi og som optaget på UNESCOs verdensarvsliste er fredningsværdigt [1]
Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der understøtter nødvendigheden af fredningen for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. [1]
Retten kom på denne baggrund frem til, at nødvendighedskriteriet for fredning, som dette skal administreres under hensyn til grundlovens § 73, ikke var opfyldt [1]
Kilder
- Gyldighedsprøvelse i forhold til fredning af Stevns Klint. dommen
- Grundloven § 73 lovbestemmelse · 5. juni 1953
- Landsretten ændrer byrettens dom i sag om fredning af Stevns Klint, således at Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes anden afgørelse med lignende indhold · 27. november 2025