Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En portør kører en hospitalsseng gennem en gang med en gammel, støvet kalender dækket af spindelvæv, mens en fagforeningsrepræsentant bekymret lytter efter puls med et stetoskop.

Krav om bod for overenskomstbrud kan forældes efter forældelsesloven

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstArbejdsrettens dom af 22. september 2026 i sag 2024-41422. september 2026

Arbejdsretten skulle afgøre, om et krav om bod for brud på en kollektiv overenskomst er omfattet af forældelsesloven. Retten svarede ja: Fristen er 3 år fra bruddet, og FOA's bodskrav for 2012-2014 var forældet.

Læs hele dommen


Sagen

I perioden december 2012 til juli 2014 blev reglerne i en arbejdstidsaftale overtrådt for en række portører på Aalborg Universitetshospital [1]. Overtrædelserne angik blandt andet fridøgn og erstatningsfridage for arbejde på søn- og helligdage [1]. FOA Nordjylland opdagede bruddene i 2018 ved et løntjek [1]. I marts 2019 aftalte FOA Nordjylland og Region Nordjylland betaling til portørerne for en periode på 5 år tilbage [1]. Regionen afviste at betale for ældre overtrædelser med henvisning til forældelse [1]. FOA bad i 2020 om mæglingsmøde. Fagbevægelsens Hovedorganisation anmodede i december 2022 og marts 2023 Danske Regioner om fællesmøde, men parterne opnåede ikke enighed [1]. Parterne afgrænsede sagen ved en procesaftale. Den angik kun, om regionen skulle betale bod for brud over for 8 navngivne medlemmer. FOA frafaldt samtidig krav på vederlag til medlemmerne [1]. FOA krævede en bod på mindst 200.000 kr. [1].

Spørgsmålet

Arbejdsretten skulle afgøre, om et krav om arbejdsretlig bod efter arbejdsretslovens § 12 er en fordring omfattet af forældelsesloven [1]. Hvis det var tilfældet, skulle retten tage stilling til fristens længde og begyndelsestidspunkt og til, om fristen var suspenderet, altså udskudt [1].

Resultatet

Arbejdsretten fandt, at forældelsesloven gælder for bodskravet, og at den almindelige frist på 3 år gælder [1]. Kravet for perioden december 2012 til juli 2014 var forældet, før forhandlingerne begyndte i 2018-2019 [1]. Danske Regioner blev frifundet. Fagbevægelsens Hovedorganisation skal betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].

Rettens begrundelse

Arbejdsretten kan idømme den, der har deltaget i et overenskomststridigt forhold, en bod, som tilfalder klageren [2]. Retten lagde til grund, at kravet i sagen gik ud på, at indklagede skulle betale et pengebeløb til klageren [1]. Forældelsesloven gælder for fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre en anden lov har særlige forældelsesregler [3]. Retten pegede på, at arbejdsretsloven ikke har sådanne regler. Ifølge forarbejderne følger forældelseslovens anvendelsesområde det almindelige fordringsbegreb [1]. Retten anerkendte, at bod er en særlig reaktion på overenskomstbrud. Den fandt dog intet grundlag i lovenes ordlyd eller forarbejder for at sige, at kravet ikke er en fordring [1]. Fristen løber fra overtrædelsen. Retten henviste her til reglen om, at fristen ved misligholdelse af kontrakt regnes fra misligholdelsen [1][6]. Reglen om, at bod kun forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb, handler ikke om forfaldstidspunktet [1]. Den særlige 5-årige frist for krav, der støttes på aftale om arbejde i et ansættelsesforhold, gælder ikke, fordi bodskravet bygger på arbejdsretslovens § 12 [1][4]. Derfor gælder hovedreglen om 3 år [1][5]. Fristen kan udskydes, hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen [5]. Retten fandt dog, at der ikke forelå undskyldelig uvidenhed [1]. FOA måtte identificeres med portørerne. Reglerne var så væsentlige og dagligdags, at portørerne burde have opdaget bruddene, også ved indbyrdes vagtbytte [1]. Forhandlingerne begyndte først efter fristens udløb og kunne derfor ikke udskyde forældelsen [1][7].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering slår dommen fast, at en faglig organisations krav om arbejdsretlig bod ikke står uden for forældelsesloven, selv om bod er en særlig arbejdsretlig reaktion [1]. Dommen peger på, at fristen som udgangspunkt er 3 år og løber fra selve overtrædelsen, ikke fra det tidspunkt, hvor Arbejdsretten fastsætter boden [1]. Det kan formentlig få betydning for, hvor hurtigt organisationer bør reagere på konstaterede brud. Dommen ser også ud til at betyde, at organisationen kan blive identificeret med medlemmerne, når det skal vurderes, om uvidenheden var undskyldelig. Det gælder i hvert fald, når bruddene angår regler om fritid og tillæg, som medlemmerne mærker i hverdagen [1]. Dommen afgør efter analysens vurdering ikke, hvordan uvidenhed skal bedømmes ved mere skjulte eller tekniske brud. Her kan andre omstændigheder føre til et andet resultat [1]. Retten tog ikke stilling til bodens størrelse eller til, om regionen faktisk havde brudt overenskomsten. Retten behandlede heller ikke regionens synspunkt om, at betalingen i 2019 dækkede en eventuel bod [1]. Dommen siger heller ikke noget om krav på efterbetaling til de enkelte lønmodtagere. FOA havde frafaldt sådanne krav i sagen [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen bygger på samspillet mellem arbejdsretslovens § 12 og forældelsesloven [1]. § 12 giver Arbejdsretten hjemmel til at idømme bod for overenskomstbrud og angiver, hvad der lægges vægt på ved udmålingen [2]. Forældelseslovens § 1 afgrænser lovens anvendelsesområde til fordringer på penge eller andre ydelser [3]. § 2 fastlægger, hvornår fristen begynder at løbe, herunder ved misligholdelse af kontrakt [6]. § 3 indeholder hovedreglen om 3 år og reglen om udskydelse ved uvidenhed [5]. § 4 indeholder den særlige 5-årige frist for krav fra ansættelsesforhold, som retten ikke anvendte [4]. § 21, stk. 5, om forhandlinger forudsætter, at forhandlingerne begynder før fristens udløb [7]. Retten henviste til en faglig voldgiftskendelse (FV 2025-1313) om bodens særlige karakter. Den drog dog ikke samme konklusion som klageren om forældelse [1].

Fra kilderne

Arbejdsretten finder herefter, at forældelsesloven finder anvendelse på klagers krav. [1]
Krav om betaling af bod for overtrædelse af en kollektiv overenskomst kan fremsættes fra overtrædelsen [1]
Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov. [3]
Kravet er herefter omfattet af forældelseslovens hovedregel, hvorefter forældelsesfristen er 3 år [1]

Kilder

  1. Arbejdsrettens dom af 22. september 2026 i sag 2024-414 dommen · 22. september 2026
  2. Lov om arbejdsretten § 12 lovbestemmelse · 13. marts 1997
  3. Forældelsesloven § 1 lovbestemmelse · 12. november 2015
  4. Forældelsesloven § 4 lovbestemmelse · 12. november 2015
  5. Forældelsesloven § 3 lovbestemmelse · 12. november 2015
  6. Forældelsesloven § 2 lovbestemmelse · 12. november 2015
  7. Forældelsesloven § 21 lovbestemmelse · 12. november 2015