Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En advokat står uden for skranken i en retssal og trykker forgæves på en kæmpe pauseknap rettet mod et ur og en kalender, der bliver ved med at køre, mens to dommere i parykker venligt ryster på hovedet.

Frakendt advokat kan ikke fortsætte under sin klage til domstolene

DomstoleneMyndigheder og klagerIndbringelse for retten af Advokatnævnets kendelse om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed i 3 år ikke tillagt opsættende virkning16. februar 2026

Spørgsmålet var, om en klage over en advokats tre års frakendelse skulle have opsættende virkning, så advokaten kunne fortsætte med at virke under sagen. Landsretten svarede nej og stadfæstede byrettens kendelse.

Læs hele dommen


Sagen

Advokatnævnet frakendte en advokat retten til at udøve advokatvirksomhed i tre år. Afgørelsen blev truffet efter retsplejelovens § 147 c, stk. 8 [1]. Forholdet drejede sig om en lang række aconto-hævninger fra advokatens klientkonto, som blev overført til advokatselskabets driftskonto. Alene i perioden 12. juli til 12. december 2022 blev der foretaget 90 hævninger for godt 12 mio. kr. [1]. Advokaten fortsatte med hævningerne, efter han var gjort opmærksom på, at de var i strid med klientkontovedtægten [1]. Byretten bestemte, at en indbringelse af afgørelsen for domstolene ikke skulle have opsættende virkning, og advokaten kærede til landsretten [1].

Spørgsmålet

Skulle klagen over Advokatnævnets afgørelse have opsættende virkning, så advokaten kunne blive ved med at virke, mens sagen var ved domstolene? Retten skulle vurdere risikoen for nye overtrædelser og om det ville virke stødende, at advokaten fortsatte [1].

Resultatet

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, så indbringelsen af sagen for domstolene ikke fik opsættende virkning [1]. Civilstyrelsen fik dermed medhold. Advokaten skal betale 2.500 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Civilstyrelsen, forrentet efter rentelovens § 8 a [1].

Rettens begrundelse

Retten tog udgangspunkt i retsplejelovens § 147 e, stk. 3, som lader retten afgøre ved kendelse, om indbringelsen af en frakendelse har opsættende virkning [1]. Efter forarbejderne skal retten blandt andet inddrage karakteren af forseelsen og risikoen for, at advokaten fortsætter under sagen, herunder risiko for misbrug af klientmidler og gentagelse [1]. Landsretten lagde vægt på, at der var tale om et stort antal uberettigede overførsler over mere end 2½ år, og at hævningerne fortsatte, efter advokaten var gjort opmærksom på, at de var i strid med reglerne [1]. Det talte også for afgørelsen, at advokaten efter det oplyste var sigtet for underslæb efter straffelovens § 278 [1]. Forhold, der talte for opsættende virkning, blev ikke set som tilstrækkelige: at klienterne ikke led et økonomisk tab, at advokaten siden 2024 havde været underlagt et § 18-tilsyn hos en anden advokat, og at han ikke tidligere var sanktioneret for overtrædelser af klientkontoreglerne [1]. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser kendelsen, at en domstol kan afskære en advokat fra at fortsætte med at virke under en klage over en frakendelse, når forholdet er groft og der er risiko for nye overtrædelser [1]. Kendelsen bygger på en konkret og samlet vurdering af sagens forhold, og de formildende forhold blev ikke set som tilstrækkelige til at ændre resultatet [1]. Efter analysens vurdering er det særligt sagens omfang og det, at hævningerne fortsatte efter advarsel, der bærer afgørelsen [1]. Kendelsen er en foreløbig afgørelse om opsættende virkning. Den tager ikke stilling til, om frakendelsen i sidste ende er rigtig, og den siger ikke, hvordan andre sager vil blive afgjort, fordi vurderingen er konkret [1]. Efter analysens vurdering er den mest generelle betydning, at den viser, hvordan forarbejdernes kriterier bliver anvendt i praksis, herunder at risikoen for gentagelse under sagens behandling kan veje tungt [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Kendelsen henviser til retsplejelovens § 147 c og § 147 e samt til forarbejderne, som fastlægger kriterierne for opsættende virkning [1]. Straffeloven § 278 om underslæb er ikke retsgrundlag for kendelsen, men nævnes, fordi advokaten efter det oplyste er sigtet efter den bestemmelse [3]. Renteloven § 8 a bruges i kendelsen til at fastsætte renten på sagsomkostningerne, som advokaten skal betale til Civilstyrelsen [2].

Fra kilderne

Henset til karakteren og omfanget af forholdet og efter en samlet vurdering finder retten, at der under sagens behandling er risiko for yderligere overtrædelse af pligterne som advokat [1]
Det er i den forbindelse forventningen, at retten i større omfang end i dag vil beslutte, at en indbringelse af sagen for domstolene ikke har opsættende virkning. [1]
Sagsanlægget vedrørende Advokatnævnets afgørelse efter retsplejelovens § 147 c, stk. 8, har ikke opsættende virkning. [1]

Kilder

  1. Indbringelse for retten af Advokatnævnets kendelse om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed i 3 år ikke tillagt opsættende virkning dommen · 16. februar 2026
  2. Renteloven § 8 a lovbestemmelse · 15. maj 2014
  3. Straffeloven § 278 lovbestemmelse · 14. november 2025