Kommunens afgørelse om snerydning på privat fællesvej blev ophævet
Spørgsmålet var, om kommunen skulle have pålagt naboerne at sneryde en privat fællesvej, der var klagerens eneste adgangsvej. Vejdirektoratet fandt, at kommunens afgørelse var ugyldig, fordi sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst.
Sagen
Klageren har kun én adgangsvej til sin ejendom, en privat fællesvej i et sommerhusområde, som kommunen administrerer som vejmyndighed [1]. Kommunen traf i februar 2021 afgørelse om, at det ikke var nødvendigt at påbyde naboerne at sneryde vejen [1]. Kommunen begrundede det med, at klageren var den eneste bruger af vejen den vinter, og at snedybden gjorde det muligt at køre og gå på den [1]. Klageren gjorde gældende, at kommunen havde brugt forkerte billeder, og at snedybden var langt over 3 cm [1]. Kommunen oplyste senere, at billederne var taget den 10. februar og ikke den 16. februar, og at sagen ikke var undersøgt godt nok [1]. Kommunen fastholdt dog sin afgørelse [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om kommunens afgørelse om ikke at give påbud om snerydning var gyldig. Vejdirektoratet skulle vurdere, om kommunen havde fulgt privatvejsloven, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler [1].
Resultatet
Vejdirektoratet ophævede kommunens afgørelse som ugyldig. Klageren fik dermed medhold, mens kommunen ikke fik medhold i, at afgørelsen skulle stå ved magt [1].
Rettens begrundelse
Vejdirektoratet kan ikke tage stilling til kommunens skøn over, hvornår der skal gives påbud om snerydning, men kan vurdere, om kommunen har fulgt privatvejsloven, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler [1]. Privatvejslovens § 3 bestemmer, at reglerne i §§ 25-86 finder anvendelse på private fællesveje i sommerhusområder [3]. Efter privatvejslovens § 79, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, og som har vejret, skal rydde vejen for sne [2]. Vejdirektoratet noterede sig, at kommunens vinterregulativ placerer private fællesveje i samme kategori som veje, hvor der ikke udføres snerydning, og at det derfor ikke var klart, hvad kommunen havde bestemt om vintervedligeholdelse i sommerhusområder [1]. Denne uklarhed kunne gøre det tvivlsomt, om vejmyndigheden kunne meddele påbud [1]. Vejdirektoratet fandt, at kommunens vejledning af klageren hvilede på en retsvildfarelse om, hvilke regler der gælder for private fællesveje i sommerhusområder [1]. Efter undersøgelsesprincippet skal kommunen oplyse og undersøge sagen så langt, som det er nødvendigt, og hvis det ikke sker, bliver afgørelsen som hovedregel ugyldig [1]. Vejdirektoratet fandt, at sagen var så mangelfuldt undersøgt, at det ikke kunne udelukkes, at det havde haft betydning for indholdet af afgørelsen [1]. Derfor ophævede Vejdirektoratet kommunens afgørelse, uden at tage stilling til, om der skulle have været givet påbud [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en kommunal afgørelse om ikke at give påbud om snerydning kan blive ophævet, når sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, og når vejledningen bygger på en misforstået opfattelse af reglerne for området [1]. Afgørelsen rækker efter analysens vurdering ikke længere end det. Vejdirektoratet tog ikke stilling til, om kommunen skulle have givet påbud, fordi det er et skøn, som ligger uden for dets kompetence [1]. Regulativets uklarhed er kun anført som noget, der kan gøre det tvivlsomt, om vejmyndigheden kan give påbud, og der er ikke truffet en konklusion om, at regulativet er ugyldigt [1]. Afgørelsen afgør heller ikke, hvordan et påbud skulle fordeles mellem flere brugere af en vej, fordi Vejdirektoratet ikke behandlede kommunens udtalelse om, at fordelingen skulle ske efter brugen af vejen [1]. Efter privatvejslovens § 88a kan domstolene prøve afgørelsen, hvis et søgsmål anlægges inden seks måneder, så afgørelsen er ikke den endelige prøvelse af sagen [1]. Vi forudsiger ikke udfaldet i andre sager, da afgørelsen beskriver konkrete forhold i netop denne sag [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejer sig om privatvejslovens § 79, der giver kommunen mulighed for at pålægge grundejerne at sneryde private fællesveje, og § 3, der angiver, hvilke områder reglerne gælder for [2][3]. Forvaltningslovens § 24 om begrundelse og privatvejslovens § 44 om vedligeholdelsespligt for ejerne af ejendomme ved private fællesveje er også nævnt i kilderne [4][5]. Kilderne indeholder ingen andre afgørelser, så det er ikke muligt at sammenligne med praksis på området [1].
Fra kilderne
Vejdirektoratet finder således, at Guldborgsund Kommunes afgørelse af 16. februar 2021 er så mangelfuldt undersøgt, herunder om reglerne for området, at det ikke kan udelukkes, at det har haft betydning for indholdet i kommunens afgørelse. [1]
Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, og som har vejret, skal rydde vejen for sne [2]
Hvis en sag ikke er tilstrækkeligt undersøgt og oplyst, bliver afgørelsen som hovedregel ugyldig. [1]
Kilder
- Afgørelse af klage over, at kommune ikke ville give påbud om snerydning dommen · 7. april 2021
- Privatvejsloven § 79 lovbestemmelse · 11. november 2015
- Privatvejsloven § 3 lovbestemmelse · 11. november 2015
- Forvaltningsloven § 24 lovbestemmelse · 3. maj 2014
- Privatvejsloven § 44 lovbestemmelse · 11. november 2015