Kan skønsmæssige skatteansættelser genoptages efter fristen, når klageren var syg?
Spørgsmålet var, om skatteansættelserne for 2006 og 2007 kunne genoptages ekstraordinært, selv om anmodningen kom for sent. Landsskatteretten svarede nej og stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse, så SKAT fik medhold.
Sagen
Klageren var ejer af en virksomhed inden for maskinforarbejdning i 2006 og 2007. Virksomheden blev startet 1. januar 2006 [1]. For 2006 indsendte klagerens revisor en selvangivelse, og årsopgørelsen viste et overskud på 560.888 kr., i overensstemmelse med det revisoren havde fremlagt [1]. Klageren indsendte ikke selvangivelse for 2007, og SKAT fastsatte derfor et skønsmæssigt overskud på 900.000 kr. [1]. Klageren reagerede ikke på forslaget, og årsopgørelsen blev udsendt. Den 19. juli 2011 bad klageren om ekstraordinær genoptagelse, fordi overskuddet ikke var rigtigt [1]. SKAT nægtede, og Skatteankenævnet stadfæstede afgørelsen. Klageren henviste til sygdom, stress, manglende økonomi til revisor og til, at skønnene var åbenbart urimelige [1]. Der blev ikke fremlagt lægeerklæring eller anden dokumentation for sygdommen [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om skatteansættelserne for 2006 og 2007 kunne genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, selv om anmodningen var kommet efter de ordinære frister [1]. Retten skulle særligt vurdere, om sygdom, økonomiske problemer eller en åbenbart urimelig ansættelse kunne begrunde fristoverskridelsen [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse, så SKAT fik medhold [1]. Klageren fik ikke genoptaget skatteansættelserne for 2006 og 2007 [1].
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i, at en skattepligtig, der vil have ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger, der kan begrunde ændringen [1]. Klagerens anmodning blev sendt i juli 2011 og lå derfor uden for den ordinære frist [1]. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en ansættelse dog foretages eller ændres, hvis SKAT efter anmodning giver tilladelse på grund af særlige omstændigheder [1]. Retten fastslog, at vurderingen er konkret. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige [1]. Retten lagde vægt på, at det ikke var dokumenteret, at stress, der havde påvirket regnskabsdriften, og manglende midler til revisor havde gjort klageren ude af stand til at reagere rettidigt [1]. Retten fandt heller ikke, at klageren havde godtgjort, at ansættelserne var åbenbart urimelige set i forhold til klagerens forhold [1]. Retten fandt også, at klageren ikke opfyldte de objektive kriterier i § 27, stk. 1, nr. 1-7 [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke fører til genoptagelse alene ved at henvise til sygdom eller økonomiske problemer [1]. Landsskatteretten bedømte forholdene konkret, og den lagde vægt på, at de påberåbte forhold ikke var dokumenteret [1]. Efter analysens vurdering er det derfor tydeligt, at dokumentation har stor betydning for udfaldet i sådanne sager [1]. Dommen rækker først og fremmest til sager, hvor klageren ikke har kunnet dokumentere den særlige omstændighed. Den afgør ikke, hvor grænsen går for andre sygdomsforløb, andre økonomiske forhold eller andre skøn. Efter analysens vurdering er det også uklart, hvordan den konkrete vurdering vil falde ud i en anden sag, fordi bedømmelsen er helt konkret [1]. Kilden viser ikke, hvilket overskud virksomheden faktisk havde, og afgørelsen fastslår ikke, at de skønnede beløb var korrekte [1]. Den siger heller ikke noget om, hvordan SKAT bør fastsætte skøn. Afgørelsen er en klageafgørelse om en konkret sag og er ikke en generel regel for andre skattepligtige.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 2 indeholder den bestemmelse i skatteforvaltningsloven § 27, som sagen drejer sig om, herunder nr. 8 om særlige omstændigheder og stk. 2 om fristen på 6 måneder for anmodningen [2]. Fristerne for ændring af ansættelsen fremgår af skatteforvaltningsloven § 26, som kilde 3 gengiver [3]. Kilde 5 handler om samme lov, men om en anden bestemmelse, § 27, stk. 1, nr. 5. Retten frifandt her boet, fordi SKAT ikke havde bevist, at varslingsfristen var overholdt [4]. Kilde 6 nævner, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse var blevet afslået endeligt af Landsskatteretten, men sagen handler om en anden problemstilling [5]. Kilde 4 handler om fradrag for erstatninger og er ikke brugt. Kilderne viser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt denne afgørelse senere.
Fra kilderne
Bestemmelsen finder anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. [1]
Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. [1]
Landsskatteretten finder endvidere ikke, at klageren har godtgjort, at der er grundlag for at genoptage skatteansættelserne ud fra den betragtning, at der er tale om en åbenbart urimelig ansættelse [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 13-0213959: Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen – Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen dommen · 3. oktober 2017
- Skatteforvaltningsloven § 27 lovbestemmelse · 20. november 2015
- Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 20. november 2015
- Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for afdøde for årene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i bestemmelsens stk. 2, 1. punktum. Derudover angår sagen, om sagsøgte, boet, er berettiget til eftergivelse af det rentekrav, som Skatteministeriet eventuelt måtte have, hvis SKAT er berettiget til at genoptage indkomstansættelsen anden afgørelse med lignende indhold · 23. oktober 2020
- Sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (forskerskatteordningen) anden afgørelse med lignende indhold · 23. juni 2021