Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En stille gang i en dansk retsbygning med en vægkalender, hvor fem dage efter en frist er ringet ind, et udløbet timeglas på en bænk, en afbalanceret retfærdighedsvægt og en lukket retssalsdør.

Fristoverskridelse ved anholdelse førte ikke til løsladelse i en varetægtssag

Østre LandsretStraf og politiSag om varetægtsfængsling i surrogat indtil domsafsigelse15. februar 2018

Spørgsmålet var, om en fristoverskridelse på ca. fem dage skulle føre til løsladelse. Landsretten svarede nej og bestemte fortsat varetægtsfængsling i surrogat, indtil der er afsagt dom.

Læs hele dommen


Sagen

Den tiltalte var frihedsberøvet fra 8. juli 2017 og blev ved dom af 10. oktober 2017 idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, § 288, stk. 1, nr. 2, og § 293 a [1]. Både anklagemyndigheden og den tiltalte ankede dommen. Ved kendelse af 26. oktober 2017 bestemte landsretten varetægtsfængsling i surrogat under sagen [1]. Den 27. december 2017 blev den tiltalte flyttet til et udrejsecenter uden opholdspligt efter en beslutning fra Udlændingestyrelsen af 20. december 2017. Den 4. januar 2018 konstaterede man, at han havde forladt centret [1]. Landsretten besluttede 5. januar 2018 at fremme ankesagen. Den 8. februar 2018 fandt retten, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i surrogat var opfyldt [1]. Den tiltalte blev anholdt 9. februar 2018 kl. 11.39, men politiet oplyste først landsretten om anholdelsen 14. februar. Retsmødet fandt sted 15. februar 2018 [1].

Spørgsmålet

Retten skulle tage stilling til, om den tiltalte skulle fortsat være varetægtsfængslet i surrogat, indtil der var afsagt dom. Det omfattede, om den ca. fem dage lange fristoverskridelse ved fremstilling skulle føre til løsladelse, og om det, at han havde forladt udrejsecentret, ændrede resultatet [1].

Resultatet

Landsretten bestemte, at den tiltalte på ny skal være varetægtsfængslet i surrogat, indtil der er afsagt dom i sagen [1]. Retten fandt fristoverskridelsen alvorlig kritisabel, men den medførte ikke i sig selv løsladelse [1]. Anklagemyndigheden fik dermed medhold, mens forsvarerens påstand om løsladelse ikke blev taget til følge [1].

Rettens begrundelse

Landsretten fandt, at de materielle betingelser for varetægtsfængsling i surrogat var opfyldt, som det fremgik af kendelsen af 8. februar 2018. Retten lagde vægt på den tiltaltes manglende tilknytning til Danmark [1]. Det forhold, at den tiltalte fra 27. december 2017 må betragtes som løsladt, ændrede ikke resultatet. Udlændingestyrelsens beslutning om overflytning må antages at være truffet af en myndighed uden kompetence til at løslade, og brevet af 20. december 2017 sagde ikke, at han blev løsladt [1]. Derfor kunne berettigede forventninger ikke forhindre ny fængsling [1]. Om fristen fandt retten, at anklagemyndigheden ikke fik sagen indbragt for retten inden for 24 timer efter anholdelsen, og at overskridelsen gav anledning til alvorlig kritik. En fristoverskridelse medfører ikke i sig selv ret til løsladelse, men det beror på en konkret vurdering af alle omstændigheder [1]. Retten fandt, at den betydelige overskridelse var en væsentlig tilsidesættelse af en fundamental retsgaranti. Landsretten havde dog flere gange, senest dagen før anholdelsen, truffet afgørelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat. Hensynet til judiciel kontrol med frihedsberøvelser, som er kommet til udtryk i grundlovens § 71, stk. 2, og retsplejelovens § 760, stk. 2, indebar i den særegne situation ikke, at fristoverskridelsen skulle medføre løsladelse [1]. Retten byggede desuden på retsplejelovens § 769, stk. 3, jf. § 767, stk. 2, og § 762, stk. 1, nr. 1 [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at en fristoverskridelse ved fremstilling ikke automatisk fører til løsladelse. Retten sagde udtrykkeligt, at det beror på en konkret vurdering af alle omstændighederne [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen primært til en situation, hvor der forinden var truffet flere afgørelser om fortsat varetægtsfængsling i surrogat, og hvor en myndighed havde flyttet den tiltalte uden at sige, at han var løsladt. Det er netop de forhold, retten fremhævede [1], og det er ikke klart, hvordan retten ville have vurderet en sag, hvor de ikke var til stede. Dommen tager heller ikke stilling til, om fristen i sig selv er overskredet på en måde, der gør den vilkårlig. Retten gav tværtimod udtryk for alvorlig kritik [1]. Efter analysens vurdering siger dommen også, at en udlændingemyndigheds beslutning om overflytning ikke uden videre er en løsladelse, når myndigheden ikke har kompetence til at løslade [1]. Det afgør dommen ikke generelt for andre udlændingesager. Dommen er en kendelse om varetægt og ikke en endelig afgørelse af straffesagen, og den siger intet om, hvordan straffen skal fuldbyrdes.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen er den eneste kilde, der handler om den konkrete sag [1]. Straffelovens § 244 og § 288, stk. 1, nr. 2, nævnes som grundlag for den idømte dom [1][2][3]. Grundlovens § 71, stk. 3, fastslår, at en anholdt skal stilles for en dommer inden 24 timer, og den bestemmelse er relevant for fristoverskridelsen [4]. Dommen henviser også til grundlovens § 71, stk. 2, om frihedsberøvelse med hjemmel i loven [1][4]. Retsplejelovens bestemmelser, som dommen bygger på, står ikke i kilderne og er derfor kun nævnt, ikke gengivet. Kilde 5-7 er EU-afgørelser om sanktioner, der ikke handler om denne sag, og de er ikke brugt. Dommen viser, at Anklagemyndigheden søgte varetægtsfængsling, at Udlændingestyrelsen traf en flytningsbeslutning, og at politiet først orienterede landsretten om anholdelsen [1]. Kilderne viser ikke, hvordan danske myndigheder senere har brugt dommen.

Fra kilderne

Landsretten finder, at denne fristoverskridelse på ca. 5 dage giver anledning til alvorlig kritik. [1]
den betydelige fristoverskridelse må anses for en væsentlig tilsidesættelse af en fundamental retsgaranti. [1]
Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. [4]

Kilder

  1. Sag om varetægtsfængsling i surrogat indtil domsafsigelse dommen · 15. februar 2018
  2. Straffeloven § 244 lovbestemmelse · 16. august 2017
  3. Straffeloven § 288 lovbestemmelse · 16. august 2017
  4. Grundloven § 71 lovbestemmelse · 5. juni 1953