Jobudnævnelse annulleret, fordi panelets formand havde en interessekonflikt
Spørgsmålet var, om udvælgelsen til en lederstilling i EIB var ugyldig, fordi panelets formand var i interessekonflikt med en ansøger, og fordi en anden ansøger havde fået fordel af interne notater. Retten annullerede udnævnelsen og tilkendte klageren 25.000 EUR i ikke-økonomisk erstatning.
Sagen
Klageren var chef for en afdeling i EIB's generaldirektorat for risikostyring fra 2008 [1]. Efter en reorganisering i 2011 blev en ny chefstilling opslået. Klageren havde i februar 2011 bedt om en undersøgelse af chikane mod to ledere, og den ene af dem, direktøren for den afdeling, der skulle besætte stillingen, blev formand for udvælgelsespanelet [1]. Klageren bad forgæves om, at han blev udskiftet. Hun var sygemeldt og deltog ikke i den første samtalerunde, men mødte op til en senere samtale den 13. juli 2011 [1]. Panelet anbefalede en anden ansøger, som blev udnævnt. Denne ansøger havde desuden deltaget i at udarbejde to interne notater, som alle ansøgere skulle bruge i en mundtlig fremlæggelse [1]. Klageren anlagde sag om annullation og erstatning [1].
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om udvælgelsesproceduren var ugyldig, fordi panelets formand havde en interessekonflikt, og fordi en ansøger havde en uberettiget fordel i den mundtlige fremlæggelse [1]. Hvis det var tilfældet, skulle retten også afgøre, om klageren havde krav på erstatning [1].
Resultatet
Retten fandt, at udvælgelsesproceduren var behæftet med uregelmæssigheder, og annullerede afgørelsen om at udnævne den anden ansøger [1]. Klageren fik medhold i erstatningskravet for ikke-økonomisk skade med 25.000 EUR, mens kravet om økonomisk tab blev afvist [1].
Rettens begrundelse
Retten fastslog, at alle medlemmer af et udvælgelsespanel skal udvise upartiskhed, og at pligten gælder for udvælgelsespaneler på samme måde som for udvælgelseskomitéer [1]. En interessekonflikt kan ikke alene begrundes i, at et panelmedlem er blevet klaget over af en ansøger. Hvis der ud fra objektive, relevante og indbyrdes sammenhængende omstændigheder er en personlig interesse i at begunstige eller skade en ansøger, må medlemmet ikke udtale sig om den pågældendes kvalifikationer [1]. Retten fandt, at undersøgelsesudvalget havde konstateret, at samarbejdet mellem klageren og formanden var væsentligt skadet, og at formanden ville blive klagerens direkte overordnede [1]. Formandens stemme var afgørende ved uenighed, og han havde ordet som sidste taler, så han kunne påvirke de andre medlemmer [1]. At panelet havde en repræsentant fra HR og en observatør, ændrede ikke på det. Retten fandt også, at en ansøger, der havde medvirket til de to interne notater, fik en reel fordel ved den mundtlige fremlæggelse, selv om notaterne var sendt til alle. Derfor blev ligebehandlingsprincippet tilsidesat [1]. Ved erstatningen fandt retten, at en annullation normalt er tilstrækkelig for ikke-økonomisk skade, men at klagerens følelse af uretfærdighed og besværet ved at skulle gå til retten kunne erstattes med 25.000 EUR. Et krav om tabt løn blev afvist, fordi de forfremmelsesmuligheder, klageren hævdede at være gået glip af, var rent hypotetiske [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en konflikt mellem et panelmedlem og en ansøger kan underkende hele udvælgelsen, også selv om panelet var enigt og pointene lå tæt på hinanden [1]. Retten lagde vægt på, at formanden kunne påvirke de andre medlemmer, og det er efter analysens vurdering den mulighed, der gør konflikten relevant, ikke kun den konkrete bedømmelse. Dommen siger ikke, at en klage fra en ansøger automatisk betyder, at et panelmedlem skal trække sig; retten understregede netop, at det ikke er tilfældet [1]. Den afgør heller ikke, om de øvrige panelmedlemmer var partiske, for klagen om dem blev afvist, fordi den byggede på spekulation [1]. Om ligebehandling viser dommen, at det ikke er nok, at et dokument er tilgængeligt for alle, hvis en ansøger har medvirket til at skrive det, og prøven bygger på det. Efter analysens vurdering rækker dommen primært til lignende interne udvælgelser i EIB og muligvis andre EU-institutioner med tilsvarende regler, men den siger intet om udfaldet af konkrete andre sager. Erstatningen viser, at en annullation ikke altid er nok, men beløbet er fastsat ud fra omstændighederne i denne sag [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 2 er mærket som generaladvokatens forslag, men teksten gengiver kun dommens indledning og indeholder ikke noget forslag, så den kan ikke vise, hvad generaladvokaten mente [2]. Dommen bygger på artikel 41 i EIB's personalevedtægt, reglerne om god praksis for udvælgelsespaneler og instruksen om intern mobilitet og forfremmelse, samt på pligten til upartiskhed og ligebehandlingsprincippet [1]. Kilde 3 gengiver en anden sag om udvælgelsen af EMA's administrerende direktør (F-2/12). Her annullerede Personaleretten Kommissionens afgørelse, fordi udvalgets formand og et andet medlem også sad i EMA's bestyrelse, mens to bestyrelsesmedlemmer var ansøgere, men ikke var medlemmer af udvalget [3]. Kilde 5 oplyser, at Appelretten i sagen T-26/15 delvist ophævede denne afgørelse og fastslog, at den blotte kumulation af funktioner ikke uden videre begrunder en formodning om partiskhed [4]. Kilderne indeholder ingen oplysninger om, at danske myndigheder har brugt dommen.
Fra kilderne
Personaleretten finder, at den omstændighed alene, at en person er ophavsmand eller bidragyder til sådanne notater, giver den pågældende et egentlig kendskab til deres indhold og gør det potentielt nemmere at foretage en fremlæggelse på grundlag af sådanne notater. [1]
den pågældende ikke kan udtale sig om den nævnte ansøgers kvalifikationer, og navnlig ikke i den situation, hvor den person, der vælges på grundlag af den omhandlede udvælgelsesprøve efterfølgende skal samarbejde under det nævnte medlems ledelse. [1]
en annullation af en ulovlig retsakt i sig selv kan udgøre en passende og principielt tilstrækkelig erstatning for den ikke-økonomiske skade [1]
Kilder
- Dom i sag F-115/11: RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM dommen · 10. juli 2014
- Dom i sag F-115/11: RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM generaladvokatens forslag til afgørelse · 10. juli 2014
- Dom i sag F-2/12: RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM (Anden Afdeling) anden afgørelse med lignende indhold · 13. november 2014
- Dom i sag T-26/15: Rettens dom (Appelafdelingen) af 5. juli 2016. — Europa-Kommissionen mod Emil Hristov. anden afgørelse med lignende indhold · 5. juli 2016