Kan man få asyl, fordi man er blevet kristen?
Iransk familie fik asyl, da nævnet fandt deres kristne tro ægte
Spørgsmålet var, om et iransk ægtepar reelt var konverteret til kristendommen og dermed risikerede forfølgelse i Iran. Flygtningenævnet fandt konverteringen reel og gav parret og deres to børn opholdstilladelse.
Sagen
Sagen angik et iransk ægtepar, der er etniske kurdere, og deres to børn. Parret indrejste og søgte asyl i Danmark i 2015 [1]. Udlændingestyrelsen gav afslag i 2017, og Flygtningenævnet stadfæstede afslaget i 2018 [1]. Dengang henviste begge til, at de var konverteret til kristendommen i Danmark. Manden henviste desuden til, at han frygtede kærestens familie [1]. Det oprindelige asylmotiv blev tilsidesat som utroværdigt [1]. I 2023 genoptog og hjemviste nævnet sagen på grund af nye oplysninger om parrets sur place-aktiviteter, altså aktiviteter i Danmark [1]. Parret gjorde gældende, at de havde deltaget i demonstrationer mod det iranske styre. Kvinden havde holdt taler, og manden havde medvirket i en kritisk musikvideo. Optagelser var delt på sociale medier [1]. Parret oplyste også, at de fortsat deltog i bibelundervisning og gudstjenester hver søndag [1]. I 2025 gav Udlændingestyrelsen på ny afslag på asyl [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle først og fremmest afgøre, om parret hver især havde sandsynliggjort, at deres konvertering til kristendommen efter afgørelserne i 2018 nu var reel. Dernæst skulle nævnet tage stilling til, om det gav risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran [1].
Resultatet
Flygtningenævnet gav ægteparret og de to børn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 [1]. Parret fik dermed medhold, og Udlændingestyrelsens afslag blev ikke fulgt. Nævnet tog ikke stilling til parrets andet asylmotiv, de politiske aktiviteter [1].
Rettens begrundelse
Nævnet pegede på, at spørgsmålet først og fremmest var, om konverteringen nu var reel [1]. Nævnet fastholdt, at det fortsat indgik i vurderingen af den generelle troværdighed, at det oprindelige asylmotiv var tilsidesat som utroværdigt [1]. Nævnet henviste til sin faste praksis om en kritisk og indgående bedømmelse af forklaringen, herunder tidspunktet og baggrunden for konverteringen og følgerne af den. Det nævnte også UNHCR's retningslinjer om religionsbaserede asylkrav [1]. Begge ansøgere fremtrådte troværdige og overbevisende under nævnsmødet, og forklaringerne blev understøttet af skriftlige udtalelser fra kirkelige repræsentanter [1]. Nævnet lagde til grund, at parret efter afslaget i 2018 kontinuerligt havde deltaget i gudstjenester i flere kirker, kristendomsundervisning og frivilligt arbejde i kirkeligt regi. Begge børn var døbt kort efter fødslen [1]. Ansøgerne viste bred viden om kristendommen og redegjorde på en reflekteret måde for troens betydning som en indre overbevisning. Nævnet lagde betydelig vægt herpå [1]. Parret forklarede, at de ville leve åbent som kristne og missionere i Iran. Derfor fandt nævnet, at de havde sandsynliggjort en risiko for asylbegrundende forfølgelse [1]. Nævnet gav opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvilke forhold nævnet lagde vægt på, da det bedømte, om en konvertering var reel. Det drejede sig om kontinuerlige kirkelige aktiviteter over flere år, kirkelige udtalelser, børnenes dåb, parrets viden om kristendommen og deres egen forklaring om troens betydning [1]. Afgørelsen kan også tyde på, at et tidligere afslag og en tilsidesat forklaring ikke i sig selv udelukker, at en senere konvertering bliver anset for reel. Nævnet understregede dog, at det tidligere utroværdige asylmotiv fortsat indgik i vurderingen [1]. Afgørelsen siger ikke, at konvertering eller kristne aktiviteter altid giver asyl. Nævnet lagde vægt på en samlet vurdering af netop dette pars forhold og fremtræden [1]. Afgørelsen tager heller ikke stilling til, om parrets demonstrationer og opslag på sociale medier kunne have begrundet asyl, for nævnet behandlede ikke det andet asylmotiv [1]. Den kan derfor ikke bruges til at udlede noget om, hvordan sådanne aktiviteter ville blive bedømt. Rækkevidden er begrænset til de forhold, nævnet beskrev.
Sådan hænger kilderne sammen
Der er kun nævnets afgørelse i denne sag. Den bygger på udlændingelovens § 7, stk. 1, som nævnet brugte til at give opholdstilladelse [1]. Sagen har et forløb i flere trin: Udlændingestyrelsens afslag i 2017, nævnets stadfæstelse i 2018, genoptagelse og hjemvisning i 2023 og et nyt afslag fra styrelsen i 2025 [1]. Nævnet inddrog UNHCR's retningslinjer om religionsbaserede asylkrav, punkt 34, og sin egen faste praksis om kritisk bedømmelse af troværdigheden [1]. Det andet materiale, der er givet, handler om en anden sag om domstolsprøvelse af nævnets afgørelser og humanitær opholdstilladelse. Det hænger ikke sammen med denne afgørelse og er ikke brugt.
Fra kilderne
Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgernes forhold og fremtræden, at de i dag hver især må anses for reelt at være konverteret til kristendommen. [1]
Ved afgørelsen heraf må det fortsat indgå i vurderingen af ansøgernes generelle troværdighed, at deres oprindelige asylmotiv er blevet tilsidesat som utroværdigt. [1]
Forklaringerne understøttes i øvrigt af skriftlige udtalelser, som er afgivet af kirkelige repræsentanter. [1]