Internetadresse med et beskyttet slægtsnavn skulle overføres til klageren
Spørgsmålet var, om registreringen af et domænenavn, der svarede til et beskyttet slægtsnavn, var uberettiget. Nævnet fandt, at den var i strid med navneloven og domæneloven, og at domænet skulle overføres til klageren.
Sagen
Klageren bærer et efternavn, som ifølge klageskriftet kun bæres af seks personer i Danmark [1]. Indklagede registrerede i 2006 et domænenavn, altså en internetadresse, der svarer til efternavnet, og lagde en hjemmeside op med en hilsen til sin datter, som også bærer navnet [1]. Han har ikke forældremyndighed over datteren og heller ikke samvær med hende [1]. Klageren krævede, at domænet blev overdraget til ham, og gjorde gældende, at brugen var uberettiget. Indklagede svarede, at domænet var tænkt som en kærlighedserklæring til datteren, som skulle overtage det, når hun blev ældre [1]. Efter klagen ændrede indklagede indholdet på siden, så den fremstod som reserveret til datteren [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om indklagedes registrering og brug af domænenavnet var uberettiget efter navneloven § 27 [1]. Nævnet skulle også tage stilling til, om registreringen var i strid med god domænenavnsskik efter domæneloven § 12 [1][4].
Resultatet
Nævnet fandt, at registreringen og brugen var i strid med navneloven § 27 og domæneloven § 12, stk. 1 [1]. Indklagede skulle anerkende, at registreringen var i strid med gældende dansk ret, og domænet skulle overføres til klageren, der fik medhold [1]. Klagegebyret skulle tilbagebetales til klageren [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i navneloven § 27. Den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter hans navn eller et navn, der ligner så meget, at forveksling let kan ske, kan få brugen forbudt ved dom [1][2]. Efternavne, der bæres af 2.000 personer eller færre, er beskyttede efter navneloven § 3 [3]. Nævnet fandt, at slægtsnavnet var beskyttet, og at brugen af domænenavnet kunne skabe forvekslingsmulighed og risiko for, at andre ville sætte brugen i forbindelse med slægtsnavnet og bærernes slægt [1]. Indklagede henviste til, at domænet var registreret til datteren. Nævnet fandt, at indklagede ikke har del i forældremyndigheden og heller ikke er værge. Han kan derfor kun disponere på datterens vegne med værgens samtykke, jf. værgemålslovens §§ 1 og 2 [1][5][6]. Da indklagede ikke havde værgens samtykke, havde han ingen ret til at registrere domænet på datterens vegne [1]. Nævnet fandt herefter, at indklagede ikke kunne bruge domænet uden at overtræde navneloven, og derfor ikke havde en loyal interesse i at fastholde registreringen. Fastholdelsen over for klagerens krav fremstod dermed som chikanøs. Nævnet fandt derfor også en overtrædelse af domæneloven § 12, stk. 1, der forbyder registranter at registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik [1][4].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan navnelovens beskyttelse af efternavne og domæneloven kan anvendes i en tvist om et domænenavn, der svarer til et beskyttet slægtsnavn [1]. Afgørelsen er truffet af Klagenævnet for Domænenavne og er ikke en domstolsafgørelse. Efter analysens vurdering rækker den kun så langt som de konkrete forhold: et lille antal bærere af efternavnet, et domænenavn, der var identisk med slægtsnavnet, og en registrant uden forældremyndighed, som ville bruge det til sin datter [1]. Nævnet tager ikke stilling til, om en forælder med forældremyndighed må registrere et domænenavn med barnets efternavn, og afgørelsen omfatter heller ikke andre slægtsnavne eller andre domænenavne. Efter analysens vurdering er det også væsentligt, at begrundelsen bygger på, at registranten ikke havde værgens samtykke, så afgørelsen siger mindre om situationer, hvor et sådant samtykke foreligger [1][5][6]. Kilden siger heller ikke noget om, hvordan indholdet af en hjemmeside skal være i andre tilfælde [1]. Efter analysens vurdering kan afgørelsen læses som udtryk for, hvordan nævnet fortolkede de to love i denne sag, men den er ikke en generel regel for alle domænetvister.
Sådan hænger kilderne sammen
Afgørelsen (kilde 1) bygger på fem lovtekster, som er medtaget i kilderne [1][2][3][4][5][6]. Navneloven § 27 gør det muligt at få en uberettiget brug af et navn stoppet, og navneloven § 3 gør efternavne, der bæres af 2.000 personer eller færre, beskyttede [2][3]. Domæneloven § 12, stk. 1, forbyder registranter at registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik [4]. Værgemålsloven § 1 fastslår, at mindreårige ikke selv kan forpligte sig, og § 2 fastslår, at indehaveren af forældremyndigheden er værge [5][6]. Kilderne indeholder ikke andre afgørelser om samme spørgsmål, og de oplyser ikke, hvordan andre myndigheder har brugt afgørelsen.
Fra kilderne
Navnelovens § 27 skal bl.a. værne bærere af slægtsnavne imod, at uvedkommende gør brug af slægtsnavnet på en sådan måde, at andre vil sætte det brugte navn i forbindelse med slægtsnavnet og bærernes slægt. [1]
Indklagede har ikke del i forældremyndigheden over datteren, som er mindreårig og dermed umyndig. [1]
den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn [2]
Registranter må ikke registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik. [4]
Kilder
- Klagenævnet for Domænenavne, sag 2009-0032: klagerens-efternavn (sag 2009-0032) dommen · 4. september 2009
- Navneloven § 27 lovbestemmelse · 25. juni 2005
- Navneloven § 3 lovbestemmelse · 25. juni 2005
- Domæneloven § 12 lovbestemmelse · 25. juni 2005
- Værgemålsloven § 1 lovbestemmelse · 28. august 2007
- Værgemålsloven § 2 lovbestemmelse · 28. august 2007