Delt bopæl fastholdes for tre søskende trods ønske om mere tid hos moren
Moren ville ændre en 7/7-ordning for tre børn til en 12/2-ordning. Familieretten på Bornholm afviste det og fastholdt deleordningen, fordi det efter retten var bedst for børnene.
Sagen
Forældrene har fælles forældremyndighed over tre børn: to drenge i 9. og 7. klasse og en yngre pige [1]. Siden sommeren 2016 har børnene boet en uge ad gangen hos hver forælder. Det fulgte af en afgørelse fra Statsforvaltningen [1]. Moren ville have samværet med faren ændret til en 12/2-ordning, så børnene var mest hos hende. Hun gjorde gældende, at faren ikke var fleksibel nok over for drengene, og at pigen savnede hende [1]. Faren bestred det. Han gjorde gældende, at pigen havde brug for strukturen hos ham [1]. I børnesamtalerne sagde pigen, at hun helst ville være hos moren hele tiden. Hun blev vurderet som sårbar. Kommunen havde besluttet at lave en børnefaglig undersøgelse af hende [1]. Drengene ønskede mere frihed til selv at vælge, hvor de var, og til at skifte mellem forældrenes hjem [1].
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om den eksisterende deleordning for de tre børn skulle ændres til en 12/2-ordning, som moren ønskede. Det afhang af, hvad der var bedst for børnene [1][2].
Resultatet
Familieretten frifandt faren, så den eksisterende samværsordning blev opretholdt. Moren fik ikke medhold. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen [1].
Rettens begrundelse
Retten byggede på, at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet [2]. Samvær fastsættes efter en konkret vurdering af barnets forhold [4]. Retten henviste til forældreansvarslovens § 4, § 19 og § 21 [1].
Om pigen lagde retten til grund, at hun klart havde sagt, at hun ville være mere hos moren. Retten pegede dog på, at hun blev vurderet som sårbar og belastet af følelsesmæssige udfordringer. Myndighederne anså hende desuden for at være i mistrivsel, og en sagsbehandler havde set et meget nært og afhængigt forhold til moren som en uhensigtsmæssig symbiose [1]. Efter en samlet vurdering fandt retten, at deleordningen var bedst for hende [1].
Om drengene lagde retten til grund, at de trivedes i ordningen, og at den bekymring, Statsforvaltningen havde i 2016, ikke længere havde grundlag. Retten noterede, at begge ønskede mere fleksibilitet og medbestemmelse. Alligevel fandt retten efter en samlet vurdering, at deleordningen var bedst for dem begge [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at et barns eller en teenagers udtalte ønske ikke i sig selv fører til en ændring af samværet. Retten lagde vægt på en samlet vurdering af hvert barns forhold. Hos pigen tillagde den især vægt, at hun var sårbar, og at der var tegn på et uhensigtsmæssigt afhængigt forhold til moren [1][4].
Dommen siger efter analysens vurdering ikke, hvor meget børns ønsker generelt vejer. Den fastsætter heller ikke en bestemt grænse for, hvornår en deleordning skal ændres. Retten forklarer ikke nærmere, hvordan drengenes ønske om fleksibilitet skal tilgodeses inden for den uændrede ordning. Den nævner kun, at faren mente, drengene skulle have medbestemmelse [1].
Afgørelsen bygger på de konkrete oplysninger om netop disse børn, bl.a. børnesamtaler og forklaringer fra begge forældre. Efter analysens vurdering kan den derfor næppe bruges til at sige noget sikkert om andre sager med andre faktiske forhold.
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen er afsagt af familieretten på Bornholm. Den bygger på forældreansvarslovens regler. Efter § 4 skal afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet [2]. Efter § 19 har barnet ret til samvær med den forælder, det ikke har bopæl hos, og forældrene har et fælles ansvar for samværet [3]. Efter § 21 kan retten afgøre uenighed om samværets omfang. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, og en afgørelse om samvær kan ændres eller ophæves [4]. Retten nævner også Statsforvaltningens afgørelse fra 2016 om en uge ad gangen hos hver forælder. Den er udgangspunktet for den ordning, moren ønskede ændret [1]. De øvrige kilder handler om andre samværs- og bopælssager, og dommen bygger ikke på dem.
Fra kilderne
Far frifindes, således at den eksisterende samværsordning opretholdes. [1]
Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. [2]
Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. [4]
at det vil være bedst for Barn 3, at den deleordning, der har været praktiseret siden sommeren 2016, opretholdes. [1]
Kilder
- Sag om samvær og bopæl for forældres 3 fælles børn dommen · 23. marts 2022
- Forældreansvarsloven § 4 lovbestemmelse · 3. december 2020
- Forældreansvarsloven § 19 lovbestemmelse · 3. december 2020
- Forældreansvarsloven § 21 lovbestemmelse · 3. december 2020