Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En københavnsk etageejendom er iført en kæmpe strikket sweater, lejerne i alle vinduer holder hver en tråd fra samme garnnøgle, og en embedsmand på en stige klipper en lang regning midt over.

Hvor stor en del af isoleringen af en ydermur udlejeren må vælte over på lejerne

Huslejenævnet, Københavns KommuneBolig og naboerHuslejenævnet, sag 2012-17423624. juli 2013

Spørgsmålet var, hvor stor en forbedringsforhøjelse udlejeren kunne kræve for isolering af en ydermur, og hvordan udgiften skulle fordeles. Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse: kun halvdelen af udgiften blev godkendt, og den blev fordelt på alle lejemål i ejendommen.

Læs hele dommen


Sagen

Udlejeren, en andelsboligforening, varslede i februar 2012 en forbedringsforhøjelse for isolering af ydermuren ved et lejemål på 156 m2, med ikrafttræden 1. juni 2012 [1]. Lejerforeningen gjorde indsigelse, og huslejenævnet nedsatte forhøjelsen fra 5.128 kr. til 198,19 kr. om året [1]. Udlejeren mente, at isoleringen var nyopsat, så der ikke skulle trækkes noget fra for sparet vedligeholdelse, og at kun det ene lejemål fik gavn af den. Lejerforeningen mente blandt andet, at der slet ikke var tale om en forbedring [1]. Ejendommen er fra 1934 og har 22 boliger [1]. Ankenævnet besigtigede lejemålet og den isolerede mur i juni 2013 [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om udlejeren kunne få den varslede forbedringsforhøjelse godkendt, og om den skulle nedsættes [1]. Dertil skulle ankenævnet tage stilling til, om der skulle ske fradrag for sparet vedligeholdelse, og hvordan udgiften skulle fordeles mellem lejemålene [1].

Resultatet

Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse, så forhøjelsen blev nedsat til 198,19 kr. om året [1]. Udlejerens klage førte ikke til ændring, og lejerforeningens indsigelse fik dermed medhold [1].

Rettens begrundelse

Ankenævnet fandt, at der skulle foretages et fradrag på 50 procent i de samlede udgifter, fordi en betydelig del af udgifterne vedrørte vedligeholdelsesarbejder [1]. Huslejenævnet havde beregnet forhøjelsen på den halve håndværkerudgift, tillagt teknikerhonorar og administration med samme procentsatser som i det oprindelige varsel, og med en ydelsesprocent på 7,5 [1]. Udlejeren havde gjort gældende, at udgiften helt skulle indgå, fordi isoleringen var nyopsat. Ankenævnet fulgte ikke dette synspunkt [1]. Det fremgik af sagen, at et varmemålerfirma havde oplyst, at der ikke gives kompensation for termisk udsat beliggenhed i ejendommen [1]. Ankenævnet fandt, at forbedringsudgiften skulle fordeles på alle lejemål. Begrundelsen var, at tag og isoleret mur er en del af ejendommens samlede klimaskærm, og at arbejdet derfor forudsættes at have betydning for alle beboere [1]. Sagen blev afgjort efter lejelovens regler om forbedringsforhøjelse, hvor lejeforhøjelsen skal kunne give en passende forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt [4]. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten efter boligreguleringslovens § 44 [2].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en udlejer ikke uden videre kan lægge hele udgiften til en forbedring over på lejeren. Når en betydelig del af arbejdet er vedligeholdelse, kan ankenævnet fratrække en andel af udgiften, her 50 procent [1]. Afgørelsen er også interessant, fordi udgiften blev fordelt på alle lejemål i ejendommen og ikke kun på det ene, som den isolerede mur grænser op til [1]. Efter analysens vurdering kan det have betydning for udlejere af flerfamilieejendomme, der vil isolere en side af bygningen. Afgørelsen afgør dog ikke, hvordan en fordeling skal ske i andre ejendomme. Den er heller ikke en domstolsafgørelse, men en afgørelse fra et ankenævn, som kan indbringes for boligretten inden fire uger [1][2]. Hvor langt den rækker, er efter analysens vurdering begrænset til de konkrete forhold: en ejendom fra 1934 med 22 boliger, en klimaskærm der omfatter tag og mur, og en oplysning om, at der ikke gives kompensation for udsat beliggenhed [1]. Den siger ikke noget generelt om, hvornår en varsling er gyldig, eller hvordan andre typer forbedringer skal behandles. Det er ikke rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Afgørelsen bygger på lejelovens § 58, der giver udlejeren ret til at kræve en forhøjelse, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, og som skal dække blandt andet afskrivning og vedligeholdelse [4]. Ankenævnets kompetence og adgangen til at indbringe afgørelsen for boligretten følger af boligreguleringslovens § 44 [2]. Afgørelsen henviser også til lejelovens § 113 a, som handler om, at en ejer kan frakendes retten til at administrere udlejede ejendomme, blandt andet ved gentagne grove overtrædelser af reglerne [1][3]. Kilderne siger ikke mere om, hvordan denne bestemmelse har været anvendt i praksis.

Fra kilderne

Det er således ankenævnets opfattelse, at der skal foretages et fradrag på 50 % i de samlede udgifter, da en betydelig del af udgifterne vedrører vedligeholdelsesarbejder. [1]
Der er herved taget hensyn til, at taget og den isolerede mur er en del af ejendommens samlede klimaskærm, og at arbejderne således forudsættes at have indflydelse for samtlige beboere i ejendommen. [1]
Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt kunne give en passende forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til forbedringen [4]

Kilder

  1. Huslejenævnet, sag 2012-174236: Forbedringer småhuse, lejeforhold mv. i private boliger — Københavns Kommune dommen · 24. juli 2013
  2. Boligreguleringsloven § 44 lovbestemmelse · 14. august 2010
  3. Lejeloven § 113 a lovbestemmelse · 14. august 2010
  4. Lejeloven § 58 lovbestemmelse · 14. august 2010