Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En udlejer prøver med et lille håndspil at hejse en lukket arkivkasse op igen, mens tre venlige nævnsmedlemmer sidder roligt ovenpå med kaffe, og en lampe med en ledning, der ender i et spørgsmålstegn, hænger frakoblet på væggen.

Huslejenævnet nægtede at genoptage afgørelse om en varslet huslejeforhøjelse efter skatter

Huslejenævnet, Københavns KommuneBolig og naboerHuslejenævnet, sag 2025-020709230. september 2025

Spørgsmålet var, om huslejenævnet skulle tage sin afgørelse om at afvise en varslet skatte- og afgiftsforhøjelse op igen. Nævnet besluttede ikke at genoptage sagen, så afgørelsen står ved magt.

Læs hele dommen


Sagen

Udlejer varslede pr. 1. januar 2022 en forhøjelse af lejen på grund af en skatte- og afgiftsforhøjelse og indbragte sagen for huslejenævnet i august 2022 [1]. Nævnet bad udlejer bekræfte, at ejendommen ikke havde fælles el- eller vandforbrug [1]. Udlejer svarede om forbrug, varme og vand, som afregnes særskilt, men ikke om elforbruget [1]. Udlejer blev i februar 2025 gjort opmærksom på dette og bedt om dokumentation for en stigning i el-udgiften. Udlejer fik to fristudsættelser, og bad derefter igen om en [1]. Nævnet afviste den 27. maj 2025 den varslede forhøjelse, fordi el-udgiften ikke var medtaget, og det derfor ikke kunne vurderes, om forhøjelsen var korrekt [1]. Udlejer bad om genoptagelse og mente, at nævnet i for høj grad havde afskåret bevisførelse. Lejer havde ingen bemærkninger til anmodningen [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om huslejenævnet skulle genoptage sin afgørelse af 27. maj 2025. Genoptagelse betyder, at en afgjort sag tages op igen. Nævnet skulle især vurdere, om der var sket en sagsbehandlingsfejl, som kunne begrunde en genoptagelse [1].

Resultatet

Huslejenævnet besluttede ikke at genoptage sagen, og afgørelsen af 27. maj 2025 står derfor ved magt [1]. Udlejer fik dermed ikke medhold i sin anmodning, og den varslede forhøjelse forbliver afvist [1].

Rettens begrundelse

Nævnet fastslog, at der ikke er lovbestemte regler om genoptagelse, men at en genoptagelse kan ske på ulovbestemt grundlag. Der er ikke fri adgang til at genoptage afgjorte sager, især når flere parter er involveret, og der skal derfor foreligge vægtige argumenter [1]. Hvis der er sket en sagsbehandlingsfejl, giver det næsten altid grundlag for genoptagelse, medmindre fejlene er uvæsentlige og utvivlsomt uden betydning for resultatet [1]. Nævnet havde bedt udlejer om oplysninger om el-udgiften, og de blev ikke sendt [1]. Nævnet vurderede, at der ikke var en sagsbehandlingsfejl. Det havde hjemmel til at træffe afgørelse efter lov om boligforhold § 86, stk. 2, som giver nævnet mulighed for at fortolke tavshed på den for modparten mest gunstige måde [1][3]. Udlejer havde desuden haft mulighed for at fremsende oplysningerne. Det måtte have stået udlejer klart, hvilke oplysninger der skulle sendes, og hvorfor de var relevante [1]. Lejelovens § 46, stk. 4, kræver, at et krav om lejeforhøjelse indeholder en beregning, og at et krav uden den er ugyldigt [2]. Nævnet henviser dog ikke til denne bestemmelse i sin begrundelse for at afvise genoptagelse [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et huslejenævn kan lægge en udlejers manglende svar til grund, når nævnet konkret har bedt om oplysninger, og fristen er udløbet [1][3]. Det er en vurdering, ikke en fast regel, og den bygger på lov om boligforhold § 86, stk. 2 [3]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen ikke længere end denne sag. Den er truffet af et huslejenævn, ikke af en domstol, og den er endnu ikke prøvet af Ankenævnet, fordi udlejer også har indbragt den dér [1]. Afgørelsen afgør heller ikke, om den varslede forhøjelse var materielt rigtig, da nævnet netop ikke kunne vurdere det [1]. Udlejers påstand om en materielt forkert og for vidtgående afgørelse blev ikke behandlet af nævnet [1]. Efter analysens vurdering læser vi ikke afgørelsen som en udtalelse om, hvordan lejelovens §§ 46-47 skal forstås, da de ikke indgår i nævnets begrundelse [1][2][5]. Vi kan heller ikke forudsige, hvordan andre huslejenævn eller Ankenævnet vil vurdere lignende sager [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Afgørelsen bygger på lov om boligforhold § 86 og henviser til § 89, som giver mulighed for at indbringe afgørelsen for et ankenævn i Københavns Kommune [1][3][4]. Lejeloven §§ 46, 47 og 48 står kun i listen over henviste bestemmelser i afgørelsen [1]. Lejelovens § 46 handler om lejeforhøjelse, når ejendomsskatter stiger, og § 47 udvider reglerne til nye eller forøgede afgifter, blandt andet til el [2][5]. Lejelovens § 48 handler om lejenedsættelse, når skatter eller afgifter bortfalder eller nedsættes [6]. Der er ingen anden afgørelse eller dom i materialet, der behandler samme spørgsmål, og Ankenævnets behandling af sagen er endnu ikke afgjort [1].

Fra kilderne

Det har således ikke været muligt for nævnet at konstatere, hvorvidt der er sket en ændring i el-udgiften [1]
Hvis der er sket sagsbehandlingsfejl, giver det næsten altid grundlag for en genoptagelse [1]
kan nævnet fortolke tavsheden på den gunstigste måde for modparten [3]

Kilder

  1. Huslejenævnet, sag 2025-0207092: Skatter, afgifter, lejeforhold mv. i private boliger — Københavns Kommune dommen · 30. september 2025
  2. Lejeloven § 46 lovbestemmelse · 23. marts 2022
  3. Lov om boligforhold § 86 lovbestemmelse · 23. marts 2022
  4. Lov om boligforhold § 89 lovbestemmelse · 23. marts 2022
  5. Lejeloven § 47 lovbestemmelse · 23. marts 2022
  6. Lejeloven § 48 lovbestemmelse · 23. marts 2022